Luksusferie Sorrento

Er en luksusrejse til Sorrento i den syditalienske region Campania dit store ønske, så har vi flere bud på luksushoteller og ferieboliger til din luksusferie.

Du har måske en helt særlig begivenhed, som skal fejres, eller måske har du bare lyst til at forkæle dig selv med lidt ekstra på din ferie. Uanset hvad anledningen er, har vi flere gode forslag til luksus hideaways, som vi har håndplukket, fordi de har det der ekstra, der betyder en oplevelse i særklasse.

Sorrento er hovedby på den sorrentinske halvø og endestation for den lokale jernbanelinje fra Napoli med Circumvesuviana. Turen fra storbyen og frem til Sorrento tager godt en time, og undervejs passerer man den slumrende vulkan Vesuv, samt de kendte arkæologiske udgravninger i Pompei og Herculaneum. Har du tid, så stå af undervejs og oplev hvordan befolkningen organiserede sig i bysamfund omkring begyndelsen af vores tidsregning.

Fra Sorrento er det oplagt at tage på dagsudflugter til Amalfikysten, som reelt har sin vestlige grænse ved byen Positano, kun 15km fra Sorrento, ligesom det er muligt at sejle ud på dagsture til den smukke ø Capri.

Udvalgte luksushoteller i Sorrento

Vores luksushoteller og ferieboliger i Sorrento er alle noget helt specielt, og de ligger i helt specielle omgivelser, enten med udsigt over Middelhavet eller med udsigt over det bakkede landskab bag Sorrento. Alle steder står personalet klar til at forkæle dig og give dig en helt særlig og mindeværdig oplevelse. Vil du have muligheden for at nyde spa og wellness på din luksusferie, har vi også hideaways på programmet, der kan tilbyde det.

I Sorrento og omegn finder du mange hyggelige og skønne restauranter, der til fulde kan opfylde ønsket om en ægte italiensk gourmet-middag med råvarer og vine fra området. En dagstur til øen Capri kan også anbefales, hvis du vil kræse lidt for dig selv. Her finder du mange eksklusive butikker og restauranter.

Luksusrejser til Sorrento med Escapeaway foregår med rutefly og er dermed fleksible og nemt tilgængelige. Flyv fra lufthavnen i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg fx. til Napoli, hvor I kan leje en bil og selv rejse videre i eget tempo.

>> Læs også om luksusferie på Amalfikysten
>> Læs mere om pakkerejser til Sorrento

>> Læs mere om luksusrejser

Kort over Sorrento