Stefano hedder ejeren, som sammen med sin familie driver den lille gård Agriturismo La Pietriccia. Men det er ikke blot vin, der produceres her, men også olivenolie og andre gode sager. Det fascinerende ved stedet her er, at familien lever efter "de gamle værdier" og tilgange, som for eksempel at man bytter varer med hinanden. Dette er skånsomt for både miljø og dyr, og det indebærer, at råvarerne er lokalproducerede i nærområdet. Jeg vil bare tilføje, at det er her, jeg har spist allerbedst på mine mange rejser til Toscana.

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Agriturismo La Pietriccia er en simpel gård med mennesker, der tager sig af de daglige sysler med stor kærlighed. Her handler det om passion og kærlighed til naturen, dyrene og livet i sig selv. Alle hjælper til, og du kommer til at møde Stefanos hustru, bror, far, kusiner og måske flere endnu. Dette er et sted, hvor du kan være dig selv, læne dig tilbage og nyde dit ophold. Der er flere fordele ved gården, og når jeg tænker på mine dage hos Stefano, er det med et smil på læben, mens jeg drømmer mig tilbage.

Kokken får mig til at le

Stefano er en dygtig kok og faktisk en ganske kendt en, men i dag er det mest hans bror som tager sig af den tjans. Nu har jeg jo ikke smagt Stefanos mad, og om han er bedre end sin bror Simone, vil jeg lade være usagt. Jeg kan bare konstatere, at Simone... han er virkelig dygtig til smagskombinationer. Maden var mere end udsøgt, og jeg holdt meget af, at menuen varierer hver dag, og intet er fastlagt på forhånd. Dette er fordi, man ønsker så friske sæsonbestemte råvarer som muligt. Og så er der portionerne, som i min optik er store, og der er ingen fare for, at du går sulten fra bords. Og hvis det skulle være tilfældet, så er det bare at sige til. Her er stemningen familiær, og man udveksler vittigheder og anekdoter, der får mig til at trække på smilebåndet, bare ved tanken.

Du bor omgivet af frodigt grønt

Gården, som ikke ligner en gård men mere en privat bolig, ligger ved foden af Chianciano Termes gamle bydel. Mellem dig og byen er der olivenlunde, og du er omgivet ef et grønt landskab. Her er en frugthave, hvor du frit kan plukke som du har lyst, og gården har egen olivenlunde og vinranker. Der er smukke vandreruter rundt om gården, som du kan prøve de dage, du gerne vil bevæge dig lidt. Der kan også arrangeres cykler, madlavningskurser, vinsmagninger og andre dejlige aktiviteter som ridning og bueskydning.

Slap af ved poolen

På Agriturismo La Pietriccia findes en lille pool, perfekt til de dage, du vil tage det ekstra roligt. Du kan også altid slå dig ned på en af terrasserne med noget godt at drikke. Jeg kan anbefale husets hvide og let boblende vin, som bare smager af mere. Når du har lyst til at forkæle dig selv, kan du bade i varme kilder. Chianciano Terme har, som du kan høre på navnet, et stort termisk bad, som du kan besøge, og hvor du endda kan bestille forskellige behandlinger. Er du interesseret, så forhør dig hos Stefano, som kan hjælpe. Han kender til alt og alle og har et fint samarbejde med byens nøglepersoner.

Derfor skal du vælge Agriturismo La Pietriccia

  • Du vil bo på en vingård
  • Du værdsætter god mad (slow food)
  • Den familiære stemning
  • Muligheden for aktiviteter

Godt at vide om Agriturismo La Pietriccia

Dette er en simpel feriebolig, hvilket værelserne/lejlighederne også afspejler. På grund af alt det rundt om, såsom menneskene, maden og omgivelserne, giver vi vores varmeste anbefalinger..

Lokal turistskat betales på stedet. Her er parkering. Restauranten har åbent til morgenmad kl. 8.30-10.00 og til middag fra ca. kl. 20.00 (med forbehold for ændringer). Der er mulighed for at vaske tøj. Der er selvfølgelig mulighed for at købe gårdens produkter med hjem, og olivenolien og vinen kan anbefales. Ved lejlighederne findes der mulighed for grill samt en lille pool. Vi anbefaler bil. Værelset rengøres dagligt mellem kl 10.00-14.00 og håndklæder udskiftes. Sengetøj udskiftes hver tredje dag (med forbehold for ændringer). Barneseng fås på forespørgsel mod gebyr. Morgenmad kan tilkøbes på stedet. Aircondition er på forespørgsel og mod betaling (findes dog ikke i alle lejlighederne).

Læs mere om Agriturismo La Pietriccia

Hideaways' kategori

Nyhed

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Montepulciano, Hjemstedet for den noble Vino Nobile: ca. 11 km
  • Smag den traditionelle Vino Nobile hos Susanna Crociani i Montepulciano: ca. 11 km
  • Smag den moderne Vino Nobile hos Poliziano uden for Montepulciano: ca. 19 km
  • Val d'Orcia, så smukt at man ikke helt kan forstå det : ca. 19 km
  • Småt og malerisk, dét er Pienza: ca. 22 km
  • Trasimenosøens bedste udsigt finder du i Castiglione del Lago: ca. 26 km
  • Afslapning og frisk luft omkring Trasimersøen: ca. 27 km
  • Cortona, stor renaissancearkitektur og god gastronomi.: ca. 41 km
  • Montalcino, hjem for den berømte Brunello: ca. 41 km
  • Besøg og smag på Orvieto, en af italiens mest kendte og mest undervurderede hvidvine: ca. 58 km
  • Smag fremragende Orvieto hos en af de mest ambitiøse producenter, Decugnano dei Barbi: ca. 67 km
  • Castello di Brolio, hvor chiantien blev opfundet: ca. 71 km
  • Stemningsfulde Arezzo, der dannede baggrund for "Livet er smukt" af Roberto Benigni: ca. 72 km
  • ”Kyssenes by, Perugia, kendt for sin velsmagende chokolade, Baci (kys på italiensk): ca. 72 km
  • Smag på hvidvinen EST! EST!! EST!!! i middelalderbyen Montefiascone: ca. 83 km
  • Se de maleriske omgivelser i middelalderbyen Todi: ca. 84 km
  • Siena, Italiens måske mest elskede middelalderby: ca. 85 km
  • Byen Assisi, med sit imponerende kloster: ca. 93 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze: ca. 128 km
  • Firenze Lufthavn: ca. 145 km (1h 40m)
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 180 km (2h 0m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 200 km (2h 20m)
  • Pisa Lufthavn: ca. 209 km (2h 20m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 229 km (2h 30m)

Værelser

Her er ti værelser, som er spartansk indrettet, men komfortable med A/C og et lille køleskab samt elkedel. Du kan vælge at bo i en lejlighed, og disse ligger i et anneks, ca 150 meter derfra. De fem lejligheder er også enkle og er mellem 75-115 m². Bygningen ligger roligt og trygt i en privat park (indhegnet) og med elektrisk port. Eftersom familien bor her, har du altid nogen tæt på. 

Lejlighederne ligger i en bygning som hedder Poggio delle Rose, er udstyret med TV; hårtørrer, tekøkken med ovn, køleskab og køkkenredskaber. OBS. Ikke alle har A/C. I en del af lejlighederne er der indendørs trappe. Mellem soveværelserne og alrummet/køkkenet kan der være skydedør.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Agriturismo La Pietriccia:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • 2 el. flere soveværelser
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Madonna della Rosa, 121
53042 Chianciano Terme

Koordinater

Latitude: 43.0534
Longitude: 11.8351

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Andre hoteller Toscana

Læs mere