Rejser til Buonconvento

Lige i hjertet af det skønne Toscana ligger en af regionens smukkeste landsbyer, Buonconvento. Den lille middelalderby med omkring 3.000 indbyggere var i århundreder et yndet stop for pilgrimme, som fulgte ”La Via Francigena” fra Canterbury i England - gennem Frankrig og Schweiz - til Rom. Nu til dags kommer der ikke mange pilgrimme forbi, men Buonconvento er stadig et sted, man har lyst til at slå sig ned.

Velkommen til Italien med Hideaways, vi er specialister i rejser til Buonconvento og andre rejsemål i regionen Toscana hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse.

Fredelig landsby med central beliggenhed

Når du går en tur rundt i byens ældste gader, kan det næsten føles som om tiden har stået stille i Buonconvento. Det er dog samtidig en by, der summer af liv med både lokale og besøgende i gaderne. En stor del af fornøjelsen ved at rejse til Toscana og bo i en mindre by som Buonconvento er da også at opleve den intime stemning i de smalle gader. Her hænger der farverige faner for byens fire distrikter og blafrer fra de rustikke bygninger, mens snakken går livligt om stort og småt over en kop kaffe på de små fortovscaféer. Selvom byen har en beskeden størrelse og som rejsemål står i skyggen af regionens mere berømte byer, finder du i Buonconcento således et fornuftigt udvalg af både butikker og spisesteder.

Buonconvento ligger tæt ved nogle af Toscanas mest populære seværdigheder og byer, men er ikke selv præget af masseturisme. Selv i højsæsonen er byen således stadig primært befolket af lokale og ikke turister. Derfor er det oplagt at rejse hertil, hvis du ønsker at opleve det autentiske Toscana og samtidig vil have regionens mange spændende udflugtsmål inden for kort rækkevidde.

I bil eller på cykel

Der er bus og togforbindelse fra Buonconvento til blandt andet Siena og Firenze. Det kan dog anbefales, at have en bil til rådighed i ferien. Så kan du også nemt tage på udflugter til nogle af de mange andre attraktioner i regionen. Bare et kvarters kørsel fra byen ligger for eksempel det store Monte Oliveto Maggiore kloster fra middelalderen, der stadig er aktivt.  Det kan i det hele taget anbefales at afsætte god tid til at udforske seværdighederne og de andre charmerende småbyer i Val d'Orcia. Det er dog naturligvis også oplagt at benytte lejligheden til at køre en lidt længere tur til for eksempel San Gimignano eller Siena. Du bor så tæt på, at du har god mulighed for at besøge de populære nabobyer først eller sidst på dagen, hvor der er færre dagsturister.

Vil du en dag lade bilen stå er dette også et område, der har mange vandre- og cykelruter. Du kommer ganske vist ikke så langt omkring, men det giver en helt anden fornemmelse for landskabet at udforske det i adstadigt tempo til fods eller på cykel. Du kan for eksempel følge bagvejene ud til en af de små vingårde umiddelbart syd byen. Her er der rig mulighed for at komme tæt på produktionen og naturligvis for at smage på de forskellige vine.

Læs mere om Buonconvento

Rejsemål i Toscana

Find rejsen til Toscana her

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér