Rejser til Elba

Med sine 130 navngivne strande, sine 147 kilometer lange kyststrækning, sin smukke og varierede natur og sit milde klima er øen Elba det ideelle sted for en badeferie eller en aktiv ferie - eller blot for dem, der gerne vil gå på opdagelse på Toscanas største ø.

Velkommen til denne del af Toscana med Hideaways, vi er specialister i rejser til Elba hvor du bor på håndplukkede hoteller på din rejse.

Den tredjestørste italienske ø

Elba ligger i det Tyrrhenske Hav, ca. 10 kilometer fra kystbyen Piombino og ca. 50 km øst for den franske ø Korsika. Ud over at være den største ø i det toscanske arkipelag er det den tredjestørste ø i Italien, kun overgået af mastodonterne Sicilien og Sardinien. 

Nem at rejse til...

Øen er nem at rejse til, eftersom der er færgeafgange fra byen Piombino til Elbas største by Portoferraio, der kun tager en times tid.  Besøger du øen i højsæsonen, er det imidlertid klogt at bestille plads lang tid i forvejen, hvis du ikke ønsker at risikere at skulle vente lang tid på havnen. Hvis du hellere vil flyve til øen, er der flyafgange fra Firenze i et mindre passagerfly med en flyvetid på ca. 45 minutter.

Ideel til en badeferie 

Elba er ideel til en badeferie. Øen har omkring 130 navngivne strande - og der er både sandstrande, grusstrande, strande med rullested, strande omgivet af vild natur, strande med klippefremspring, sorte og gule strande (på grund af den mineralholdige jord under dem), samt strande, der er overstrøet med tørret tang (de såkaldte "felci", som er meget eftertragtede på øen) at vælge imellem. Der er kort sagt noget for enhver smag!

Hvis du godt kan lide at have stranden (næsten) for dig selv, kan det anbefales attage til en af øens mange afsidesliggende laguner, som du kun kan komme til fra vandsiden – et godt sted er øens nordlige østkyst nord for Rio Marina. Hvis du derimod er afsted med familien og søger strande med mange aktiviteter og faciliteter, så kan stranden i Marina di Campo med sin smukke palmebestrøede promenade anbefales. 

Aktiv ferie

Kan du godt lide at røre dig og holde dig i form, samtidig med, at du er på ferie? Så er Elba også noget for dig, for der findes næppe et sted i Toscana, der egner sig bedre til en aktiv ferie end Elba. 

Blandt de mange muligheder for en aktiv ferie er naturligvis alle de aktiviteter, der er forbundet med havet omkring øen. Du kan f.eks. leje små speedbåde, sejle med på en rigtig sejlbåd, ro i havkajak eller nøjes med at padle rundt på en vandcykel. En anden mulighed er at sejle med den 15 meter lange båd Il Dollaro II, som arrangerer udflugter for grupper og for enkeltpersoner fra april til oktober langs den syd-østlige del af Elba med afgang fra Porto Azzuro. Der er også masser af muligheder for at dykke i havet omkring Elba, blandt andet til kendte vrag - og der er dykkerkurser for alle niveauer.

Andre oplagte aktiviteter på en aktiv ferie på Elba er mountainbike, der også arrangeres som guidede ture efter ønsket sværhedsgrad flere steder på øen, hvis du ikke ønsker at køre på egen hånd eller hikingture, der også kan arrangeres med professionelle guider, hvis du ønsker det. Hvis du er til golf, er der også en golfbane på øen, Elba Golf Club, ved Acquabona.

 



Læs mere om Elba

Rejsemål på Elba

Capoliveri

Hvis du vil kombinere en århundrede-lang tradition for vinproduktion med fantastiske strande, smuk natur og spændende historiske seværdigheder i charmerende og autentiske italienske omgivelser, så er Capoliveri på Elba lige noget for dig!

Rejser til Capoliveri

Porto Azzurro

Porto Azzurro, der ligger i en bugt på den østlige del af øen Elba, byder på et livligt og charmerende bycentrum med masser af gode spisesteder, en hyggelig havnepromenade og fine strande i nærheden.

Rejser til Porto Azzurro

Portoferraio

Portoferraio er ofte det føste du ser når du ankommer til øen Elba. byen som Napoleon gjorde til øens højborg er seværdig og øens naturlige midtpunkt. Selvom mange vælger at holde sin ferie andre steder på øen, er den et besøg værd.

Rejser til Portoferraio

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller