For dig, der leder efter et sted med en landlig følelse samtidig med, at du bor tæt på byen, havet og stranden, er Fattoria San Lorenzo en fantastisk mulighed. Her er du lige syd for den hyggelige by Grosseto, hvor du har masser af restauranter, barer og shopping. Du har dertil kun 10 km til stranden Marina di Grosseto. Alt dette samtidig med, at du er omgivet af den grønne natur og marker.

Andrea Wohllaib
Besøgt af
Andrea Wohllaib

Det er ikke svært at få en variere oplevelserne i Toscana, hvis du vælger at bo her på familievenlige Fattoria San Lorenzo. Området Maremma er knap så besøgt som f.eks. Siena, men til gengæld har du kort til kysten, hvor du kan nyde godt af alt hvad der hører med til det. Her kan du spise alt det fisk og skaldyr du har lyst til og dyppe træerne i saltvand. Dertil er der ikke langt til andre af regionens spændene seværdigheder og byer. 

Lidt orientering hvis du vil se dig omkring

For at give dig en ide om beliggenheden, kan jeg fortælle, at du efter ca. en times kørsel kan komme til Siena med sine hyggelige gader og pladser. Du kan tage på udflugter til blandt andet Volterra og San Gimignano, som er to af mine personlige favoritter. Firenze er et par timer nord for dig og ligeså er Pisa og Lucca. Til den evige by Rom er der omkring 190 km. Og helt sikkert skal du tage en eller to dage, hvor du tager ind til landet og besøger en eller anden vingård. To udflugter, du heller ikke bør gå glip af, er Porto Santo Stefano og Castiglione della Pescaia. Begge ligger på kysten og byder på en masse charme og dejlig sol og bade muligheder. Du kan endda tage en dagstur ud til Elba fra Piombino, som du har ca. en time væk.

450 hektar og skønne pools

Fattoria San Lorenzo består af flere bygninger, der er fordelt på ejendommen der er placeret rundt omkring på områdets 450 hektar. De tre forskellige husgrupper (Tenuta Livia, Il Pozzino og Le Capanne) har deres egen tilhørende udendørs pool, hvor der er liggestole og parasoller til rådighed. Selv de mindste gæster kan lege rundt i vandet, da de har deres egen pool at være i. Når det kommer til aktiviteter, kan du selvfølgelig tage på hyggelige vandreture i området. Du kan låne en cykel på stedet og se omgivelserne på to hjul. Til børnene er der en legeplads som de kan lege på, når de bliver træt af at lege i vandet. Ellers står det frit for dig, at du kan sætte dig i en af loungemøblerne med en god bog og et godt glas vin eller andet, som du kan bestille i baren. 

Læn dig tilbage og nyd det hele

Nu er du jo trods alt på ferie og selv om, at det kan være hyggeligt selv at lave noget til middag, kan det være skønt bare at kunne sætte sig ved bordet og få det hele serveret. Fattoria San Lorenzo har to restauranter, hvoraf man på den ene serverer lokale specialiteter. Den anden har bayersk øl og tysk mad på menuen. På stedet er der også en lille købmand hvor man kan købe lokale produkter som marmelade, olivenolie, artiskok og forskellige vine.

Derfor vælger du Fattoria San Lorenzo

  • Den fine beliggenhed med selvforplejning
  • De herlige pools
  • Placeringen nær hav og strand

Godt at vide om Fattoria San Lorenzo

Eventuel lokal turistskat betales på stedet. Depositum på €250 betales ved ankomsten. El, gas, vand, A/C og slutrengøring er inkluderet. Køkkenet skal dog efterlades rent, og affaldet kan udføres. Sengelinned og håndklæder er inkluderet. Morgenmad kan købes. Barneseng er på anmodning og mod et gebyr. Der er gratis parkering og vaskeri. Legeplads er tilgængelig for de små. Cykler kan lejes (kun voksne) efter tilgængelighed. Hvis du ønsker at medtage husdyr, kan dette lade sig gøre på forespørgsel og mod gebyr. Hvis du ankommer uden for den normale tid, får du en kode, som du kan indtaste. Derfor er det vigtigt, at du rapporterer din ankomst, hvis du forventer at ankomme efter kl. 18.30. Alle pools er åbne mellem midten af april til slutningen af oktober - afhængigt af vejret. 

 

Læs mere om Fattoria San Lorenzo

Hideaways' kategori

8,6 Vores gæsters
bedømmelse
237 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 7 km
  • Afstand til centrum: ca. 5 km
  • Afstand til havet: ca. 11 km
  • Nærmeste golfklub (Golf Club Toscana): ca. 30 km
  • Afstand til indkøbsmulighed (Grosseto): ca. 2 km
  • Nærmeste større by (Grosseto): ca. 2 km
  • Gode strande og klart vand ved Punta Ala: ca. 44 km
  • Toscanernes favoritstrand i Follonica: ca. 56 km
  • Montalcino, hjem for den berømte Brunello: ca. 62 km
  • Siena, Italiens måske mest elskede middelalderby: ca. 81 km
  • Småt og malerisk, dét er Pienza: ca. 84 km
  • Val d'Orcia, så smukt at man ikke helt kan forstå det : ca. 88 km
  • Montepulciano, Hjemstedet for den noble Vino Nobile: ca. 97 km
  • Firenze Lufthavn: ca. 162 km (2h 10m)
  • Pisa Lufthavn: ca. 162 km (1h 50m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 166 km (2h 0m)
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 192 km (2h 20m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 245 km (2h 50m)

Værelser

Der er i alt 41 lejligheder. De fleste er opdelt op to etager og er indrettet med en typisk toskansk stil med terra cotta gulve og synlige bjælker. Lejlighederne er komfortable og hver har sin egen møblerede gårdhave. De lejligheder, der ligger på første sal, har ikke en gårdhave i direkte anslutning. Da lejlighederne ligger i forskellige bygninger, kan afstanden til receptionen og restauranten variere. Skulle du have lyst til at grille, er der muligheder for dette i gården, en facilitet, der er værdsat af mange. 

Faciliteterne er: 

  • A/C
  • Wi-Fi
  • Tekøkken med opvaskemaskine
  • Mikrobølgeovn, køleskab, kaffemaskine og brødrister
  • Sat-Tv
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Fattoria San Lorenzo:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Strada Provinciale Trappola
58100 Grosseto

Koordinater

Latitude: 42.7284
Longitude: 11.0929

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Relais La Pieve Vecchia
Italien, Toscana, Livorno
  • Nærmeste lufthavn: 60 km
  • Afstand til havet: ca. 10 km
  • Pool
Il Torrino Country Resort
Italien, Toscana, Montaione
  • Nærmeste lufthavn: 58 km
  • Afstand til havet: ca. 75 km
  • Pool
Ghizzolo
Italien, Toscana, Montaione
  • Nærmeste lufthavn: 58 km
  • Afstand til havet: ca. 75 km
  • Pool