Hvis du spørger mig, hvilken af Toscanas ti provinser, jeg foretrækker, så vil mit svar uden tvivl blive Siena. Landskabet her fascinerer mig, og jeg kan aldrig rigtigt se mig mæt på de smukke, bløde bakker og marker, som næsten ser ud som malede teaterkulisser. I dette smukke landskab ligger Hotel Borgo Scopeto Relais, et historisk sted med aner fra 1200-tallet. Dette var mødestedet for nytænkende akademikere, som i middelalderen havde vigtige, historiske roller. Leder du efter et smukt sted med vidunderlige omgivelser og historiske vingeslag, mad af høj kvalitet og god service, så bør du kigge nærmere på denne populære vingård.

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Murene har et og andet at fortælle…

Hotel Scopeto Relais er, hvad man kalder en typisk, toskansk ejendom, som er blevet varsomt restaureret for at bevare den rette stemning, og i dag anses vingården for en af områdets bedste. I fem århundreder har dette hus tilhørt Sozzini-dynastiet, og så snart du kommer ind på ejendommen, og de smukke stenbygninger ligger foran dig, tager du et skridt tilbage i tiden. Historie findes her masser af, både i murene og indretningen.

Smukke hvælvinger, murstensvægge og terrakottagulv giver dig den rigtige følelse sammen med bløde siddepladser i behagelige farveskalaer, som lokker indbydende til afslappende stunder. Du kan også begynde og afslutte dagen under åben himmel med en god kop kaffe eller måske et glas forfriskende bobler.

5.000 smukke oliventræer og en hemmelig have

Du befinder dig på landet, omgivet af gårdens 500 hektar, hvoraf 70 hektar er vinmarker, og tusinder af smukke oliventræer. Og nu kan du sikkert gætte, at man her på Borgo Scopeto producerer sin egen vin og olivenolie. Hvis du interesserer dig for vinsmagning, kan du enten prøve dette på hotellet eller besøge gårdens vinkælder, som ligger i Cagliano et par kilometer væk. Ja, området rundt om gården er præcis, som det skal være her i Toscana, fyldt med smukke vinranker og glitrende oliventræer.

Og nu vi er inde på landskabet, så siges det, at Gary Winick, regissøren til den charmerende film “Letters to Juliet”, blev helt fortryllet af det smukke område, og flere scener med Vanessa Redgrave blev filmet inde i borgen. Hov, jeg glemmer jo næsten at nævne, at der til huset hører en “hemmelig” have, som blev grundlagt i løbet af 1800-tallet. Der trænede man i sin tid falke til jagtformål. I dag kan du slentre rundt blandt gamle miniaturekar og usædvanlige planter og bare nyde livet og, hvem ved, måske også romantikken.

Med passion og kærlighed kommer man langt

Toscana er kendt for sit køkken og sine fine vine, og bor du her på Hotel Borgo Scopeto Relais, behøver du ikke tage så langt væk for at komme til næste vingård, hvilket indebærer, at du både kan udvide din horisont og pirre dine smagsløg. Men du behøver faktisk slet ikke at tage væk for at få gastronomiske oplevelser. La Tinaia hedder restauranten, som ligger i borgens gamle kælder. Her kan du nyde lokale specialiteter, som køkkenchefen Angelo laver med kærlighed og passion sammen med sit dygtige personale. De fineste råvarer vælges ud med omtanke, og præsentationen af retten har lige så stor betydning som selve tilberedningen. Og da du trods alt bor på en vingård, kan du også akkompagnere maden med en af “husets røde”.

Romantiske solnedgange på tomandshånd

I løbet af ferien er det skønt at koble af fra alle hverdagens forpligtelser, og jeg bliver i hvert fald dejligt afslappet, når jeg befinder mig i Toscana. Meget beror på alt det æstetisk smukke, som omgiver mig. Naturens forskellige, grønne nuancer mod gule kornmarker og blå himmel har en beroligende effekt på de fleste, og når solen er på vej, opstår der næsten magi. Du kan gå skønne ture i området, cykle på de brede veje, hvor der afholdes historiske cykelløb eller besøge provinsens mange middelalderbyer og -landsbyer.

Har du lyst til at slappe endnu mere af, kan du altid besøge hotellets wellnesscenter. Slap af med en dukkert i den lille, indendørs pool, en skøn massage eller behandling med egenproducerede produkter baseret på olivenolie, vin og honning. Foretrækker du sol og varme, kan du slænge dig i en af solstolene, som du finder omkring den skønne, udendørs pool med saltvand, som er tempereret takket være solpanelsystemet.

Godt at vide

  • Da vingården er meget populær, afholdes her en del forskellige begivenheder i løbet af året, og går du i giftetanker, kan du overveje at holde bryllup her
  • Der er en tennisbane til dig, der vil slå et slag eller to
  • For tips til god shopping og outlets, så spørg gerne pigerne i receptionen
  • Du kan leje en cykel på stedet, og den første time er gratis
  • Vinsmagningen bestilles og betales på stedet
  • Vil du "tyvstarte" din ferie, kan du bestille Borgo Scopetos vin her
  • Sauna, tyrkisk bad og hydromassage er mod betaling.

 

 

Læs mere om Hotel Borgo Scopeto Relais

Officiel kategori

Hideaways' kategori

494 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
Se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by Vagliali– ca. 5 km
  • Nærmeste større by med restauranter og shopping, Siena – ca. 17 km
  • Siena – måske Italiens mest elskede middelalderby – ca. 17 km
  • Pisa med det skæve tårn – ca. 140 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze – ca. 75 km
  • Hjertet i vindistriktet Chianti, byen Greve in Chianti – ca. 34 km
  • Etruskernes bjergby, Volterra – ca. 59 km
  • Tårnenes by, San Gimignano – ca. 45 km
  • Rom Fiumicino lufthavn – ca. 275 km
  • Firenze lufthavn – ca. 84 km
  • Pisa lufthavn– ca. 135 km
  • Bologna lufthavn - ca. 171 km

Værelser

Her er i alt 58 værelser, og i vores program kan vi tilbyde fem forskellige værelsestyper, som alle er lyst og pænt indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge (ekstrasenge kan være sovesofa). Badeværelset har bruser eller badekar. Værelserne er ganske rummelige mellem 28-32 m², men hvis du ønsker mere plads, kan du bestille en suite eller lejlighed med 1 soveværelse, og hvor der desuden tilbydes en have. Bemærk. Ingen køkken eller tekøkken.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Satellit-TV samt betalings-tv
  • Internetopkobling
  • Værdiboks
  • Minibar
  • Telefon
  • Hårtørrer
  • Barneseng er gratis
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel Borgo Scopeto Relais:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Loc. Borgo Scopeto, 53
53019 Castelnuovo Berardenga

Koordinater

Latitude: 43.3924
Longitude: 11.3703

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Italien, Toscana
  • Nærmeste lufthavn: 134 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana
  • Nærmeste lufthavn: 79 km
  • Pool
  • Restaurant
Italien, Umbrien
  • Nærmeste lufthavn: 146 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi

Andre hoteller Toscana

Læs mere