Nogle gange bliver jeg mere overrasket end normalt, og dette er en af de gange - og bare rolig... det er til den positive side! Sammen med to kollegaer var jeg på en ret så "sent-på-sæsonen" roadtrip rundt omkring i det toscanske landskab, og på trods af at jeg taler om december måned, så blev jeg noget så fortryllet af de smukke omgivelser. Hvordan kan det være muligt, at Toscana altid er så fortryllende, lige meget hvilken årstid du rejser hertil? Især her blandt Chiantibakkerne hvor vi besøgte Le Fonti a San Giorgio. Køreturen stod min kollega for, så jeg kunne heldigvis sidde med næsen mod ruden for at opsnuse al denne skønhed, vi kørte igennem, og som jeg kan tænke tilbage på hjemme i Skandinavien, når længslen efter Toscana bliver for stor.

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Christina og Sabrina er Le Fonti a San Giorgio

Vi fik knap nok åbnet bildøren, før to damer smilende nærmede sig bilen for at byde velkommen til Le Fonti a San Giorgio. Sådan en varm velkomst er sjældent set, og det er en god start. Christina og Sabrina er nogle vidunderlige mennesker, der med ægte varme og glæde tog imod os. Samtidig med, at vi gik op ad bakken, der leder op til bygningen La Locanda, hvor værelserne er placeret, fik vi hele historien om huset, og Christina informerede os med et smil på læben om, at hun plejer at fortælle alle sine gæster samme historie og mere til. Det er tydeligt, at hun er stolt af at arbejde som sommelier på Le Fonti a San Giorgio. Hendes entusiasme er også med rette, og jeg kan endnu en gang sige, at jeg har fundet et hideaway, jeg absolut må og skal vende tilbage til... forhåbentlig allerede til næste sommer.

Duften af roser, rosmarin og lavendel

Le Fonti a San Giorgio er en ægte vingård, og det fornemmer du hurtigt, når du er her, for du er omgivet af smukke vinmarker og bor på en gård, der skal tage sig af 12 hektar vinmarker og ikke mindre end 900 oliventræer. Gården producerer nemlig forskellige Chianti DOCG og selvfølgelig også olivenolie. Hvis du er interesseret i vinfremstilling og i at smage på de forskellige produkter, så kan du tage med på en af turene arrangeret af gården. Du kan også købe nogle af lækkerierne med hjem, hvis du ikke når at nyde dem på Le Fonti a San Giorgio. Fordi La Locanda ligger oppe på en bakke, er her en dejlig ro, og du har alle muligheder for en rigtig afslappende ferie. I haven kan du nyde solnedgangen, mens du drikker et glas vin eller en anden drink, og her kan du også på en dejlig klar dag se tårnene i San Gimignano stikke op et par bakker borte. Alt omkring dig er grønt, og duften er fuld af roser, rosmarin og lavendel.

Du bor og spiser godt

En ekstra dejlig detalje ved Le Fonti a San Giorgio er, at her findes både restaurant og bar, noget jeg personligt sætter stor pris på, når jeg er ude at rejse. For selvom jeg ofte synes, at det er rart at udforske gastronomien i lokalområdet, så er det ikke altid, jeg har lyst til at skulle tage bilen for at få noget at spise, især hvis hele dagen er tilbragt med sightseeing. Her ude på landet starter man ofte dagen med en god buffet, hvor der står hjemmelavede, søde sager, friskbagt brød og frisk frugt på bordet. Middagen serveres både ude og inde, og menuen skifter hver dag afhængig af dagens friske råvarer, og naturligvis bruges her altid egenproduceret olivenolie og hjemmedyrkede grøntsager fra køkkenhaven. Efter middagen kan du sidde og nyde atmosfæren i restauranten eller finde et af de hyggelige fællesområder, der findes på La Locanda. Vær opmærksom på, at når Le Fonti holder lidt større events, kan middagen blive serveret som buffet.

Tag det i dit eget tempo og kom helt ned i gear

Nu er det jo, at Chiantiregionen er en af de mest kendte regioner i Italien, hvilket også er helt forståeligt. Her er så smukt, og ligegyldigt hvor du befinder dig, kan du nyde den betagende natur. Især hvis du tager dig tid til i ro og mag at køre op og ned af de grønne bakker på de såkaldte "vinruter" - jeg kan love dig for, at din tid er godt investeret. Også hvis du besøger nogle af landets ældste og mest elskede, kulturelle byer som Volterra, San Gimignano, Firenze eller Siena, der alle ligger i køreafstand fra Le Fonti a San Giorgio. Hvis du hellere vil slappe af på gården, kan du lægge dig til rette ved den smukke udendørs pool, som du kan finde i haven, og som har en fantastisk udsigt over grunden. Her findes faktisk to pools her på gården, da her også udlejes lejligheder, og du vælger selvfølgelig den pool, der passer dig bedst.

Godt at vide om Le Fonti a San Giorgio

  • Ønsker du vegetarisk kost, kan dette fås på forespørgsel
  • Receptionen vejleder dig gerne om mulige udflugter m.m
  • Nyd hjemmelavede pizzaer fra gården om sommeren
  • Bryllupper og andre større events kan forekomme
  • Vinsmagning (min. 4 personer) kan betales på stedet
  • Madlavningskursus (min. 4 personer) betales på stedet
  • Check-in skal foretages mellem kl. 15:00 og kl. 19:00 (lukker kl. 19.00)
  • Nogle gange afholdes arrangementer af forskellige slags her

 

Læs mere om Hotel Le Fonti a San Giorgio

Officiel kategori

Hideaways' kategori

9,0 Vores gæsters
bedømmelse
108 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Restaurant
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste landsby Montalbino - ca. 3 km
  • Siena – måske Italiens mest elskede middelalderby – ca. 65 km
  • Pisa med sit skæve tårn – ca. 80 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze – ca. 32 km
  • ... Toscanas hovedstad
  • Hjertet i vindistriktet Chianti, byen Greve in Chianti – ca. 35 km
  • Etruskernes bjergby, Volterra – ca. 51 km
  • Tårnenes by, San Gimignano – ca. 28 km
  • Rom Fiumicino lufthavn – ca. 299 km
  • Firenze lufthavn – ca. 35 km
  • Pisa lufthavn - ca. 76 km
  • Bologna lufthavn - ca. 124 km

Værelser

På Le Fonti a San Giorgio findes der i alt 15 værelser, alle indrettet i klassisk, toscansk stil, altså rustikt og elegant. Du kan enten vælge enkeltsenge eller en dobbeltseng - begge konstellationer er mulige, du skal bare huske at gøre os opmærksomme på dit ønske ved bestilling af rejsen.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • TV
  • Badeværelse med bad/bruser og toilet
  • Babyseng på forespørgsel (€ 10,00 pr. nat)

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel Le Fonti a San Giorgio:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Colle San Lorenzo 16 Montespertoli
50025 San Casciano In Val Di Pesa

Koordinater

Latitude: 43.6104
Longitude: 11.0674

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Italien, Toscana
  • Nærmeste lufthavn: 132 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Rufina
  • Nærmeste lufthavn: 55 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Arezzo
  • Nærmeste lufthavn: 121 km
  • Afstand til havet: ca. 100 km
  • Pool

Andre hoteller Toscana

Læs mere