Jeg må indrømme, at jeg er ekstra glad for at kunne præsentere denne charmerende perle i meget høj klasse, da det var på høje tid at vi fandt et rigtigt hideaway nær den toscanske kyst. At det så også ligger tæt på en af mine absolutte yndlingsbyer, gør jo ikke sagen værre, snarere tværtimod. Kystbyen Castiglione della Pescaia er rigtig hyggelig med en fin havn og et stemningsfuldt historisk centrum, hvor der er butikker af forskellige slags, restauranter og udendørs spisning. Både nord og syd for den lille maleriske by finder du lange fine sandstrande på begge sider af floden Bruna.

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Det smukke landskab byder på en skøn blanding af bakker, skov og marker, hvilket betyder at du har mulighed for mange varierede oplevelser på din ferie. Ca. 20 minutter i bil fra Castiglione della Pescaia ligger L'Andana Hotel, som faktisk tilhører Tenuta La Badiola vingård. Min kollega Gabriella og jeg nød først en kaffe nede i det lille centrum, for lige at mærke byens dejlige atmosfære igen, og herefter fulgte vi GPS'ens anvisninger, som skulle føre os hen til hotellet. Naturligvis, fordi det snart føles mere som en regel end en undtagelse, havde GPS'en sin egen mening og førte os ud på eventyr på den "forkerte" sti, som så senere skulle vise sig at være "næsten" rigtig - men frem kom vi da tilsidst. Næsten adeligt, var min første tanke, da vi svingede ind på gruspladsen og parkerede vores lejebil, en Fiat 500 Trekking, som var perfekt til de ujævne veje vi mødte på vores vej. 'Lidt mærkelig vej hertil' konstaterede jeg, og Gabriella nikkede samtykkende.  'Hvorfor kom I den vej?' hørte vi en stemme sige bag os. 'Der' - siger manden og peger med et stort smil på en stor allé af cypresser og fyrretræer -'der skulle I være kommet ind for så havde I fået et helt andet førstehåndsindtryk, tilføjede han med et smil, og vi indså straks, at vores gæster heldigvis slipper for at skulle samme vej  som os.
Vi blev budt varmt velkommen efter vores strabdaser af den rare mand som hed Riccardo, og som skulle vise sig at være hotellets general manager. 'Skal vi starte i hovedbygningen', spurgte han, hvilket vi straks takkede ja til, hvorefter rundvisningen startede. 

Et smukt sted med et strejf af herregård

L'Andanda Hotel er efter min mening et meget smukt hotel med en behagelig følelse af luksus i et smagfuldt miljø, og jeg blev ramt lidt af 'følelesen af herregård'. Det faktum at hotellet kom til verden i 2004 er svært at forstå, men selve bygningerne er ældre, og så snart vi gik ind gennem døren, følte jeg mig rigtig godt tilpas, og måtte bryde ud i både et 'åh' og et 'wow' i ren begejstring. Den smukke lobby med sine stengulve, pompøse lysekroner, sofaer og lænestole føltes gennemtænkt. I det ene hjørne ligger receptionen og i det andet en bar hvor en dør fører ud til en gårdhave. Vi fik at vide, at villaen har været en Medici villa, hvor Storhertugen Leopoldi II af Toscana og hans hof tilbragte deres somre. Og han elskede stedet og området så meget, at han gjorde et stort stykke arbejde for at forbedre og udvikle Maremma, som området hedder.

Smagfuldt indretning med lokalt islæt

L'Andana føles både stort og luftigt med sine to bygninger, Villa og Fattoria, som er adskilt af en vinterhave i glas, og når jeg går rundt med Riccardo, må jeg konstatere, at arkitekten Ettore Mocchetti virkelig er lykkedes med en skøn blanding af fransk og toscansk, hvor varme farver og det helt enkle står i skøn harmoni. Beige, okragult, orange og lilla er i stor kontrast til de toscanske møbler og tekstiler. I villaen boede Leopoldo fortæller Riccardo og her ligger en del af værelserne samt hotellets restaurant. Vi gik en runde og kiggede på de forskellige værelsestyper og alle var rigtig fine (uanset værelsestype) og holdt den standard man ville forvente af et femstjernet hotel uden at det bliver for pompøst. De øvrige værelser ligger i den del, der hedder Fattoria, som du kommer frem til gennem vinterhaven, og også her holdes værelser i samme stil og standard som de øvrige værelser. 

Hotellets restaurant hedder La Villa

Nu var det blevet tid for os at se hotellets øvrige faciliteter, og vi startede med La Villa, som hotellets restaurant hedder. Nysgerrige som vi er, stak vi næsen ind i køkkenet, hvor forberedelserne til dagens frokost var i fuld gang og jeg ønskede, endnu en gang, at vi havde tid til at blive og prøvesmage alle lækkerierne, men vi måtte nøjes med at nyde de fristende dufte. Maden serveres på terrassen med udsigt over parken, kapellet og poolen. Især morgenmaden er noget, vi er stolte af, siger Riccardo og remser hurtigt op hvad du kan glæde dig til at starte dagen med; friskbagt brød og kager, toscanske specialiteter som ost, skinke og salami, hjemmelavet yoghurt, marmelade og æg i forskellige varianter. Det lyder jo godt, for vi skandinaver vil jo gerne starte dagen med en god morgenmad.

Udover morgenmad og frokost er det også muligt at spise middag på La Villa, hvor menuen varierer afhængigt af sæson. Og sådan er det ofte på restauranter i Italien, hvor lokale produkter dyrket i nærområdet prioriteres. Det er de samme kokke der tilbereder maden på La Trattoria Enrico Bartolini, og de er omhyggelige med at bevare de lokale traditioner, og her serveres alt fra delikate retter med 'alt god fra havet' til de  "kraftigere" retter fra baglandet.

Maden serveres i keramikskåle

La Trattoria Enrico Bartolini er den anden restaurant beliggende i et af kornlagrene, ca. 300 meter fra hovedbygningen. Her er også en vinkælder med omkring 150 forskellige mærker, herunder vine tilhørende Moretti-familien og Tenuta La Badiola. I denne restaurant er det den rustikke og ægte toscanske ånd der præger den kulinariske oplevelse, og en del af måltiderne serveres i keramiske skåle og rustikke tallerkener. Trattoriaen har kun åbent til aften og med sine hele 150 m² er her god plads, mens træbjælker i loftet og ild i pejsen skaber en hyggelig atmosfære. Menuen består af lokale retter og traditionelle opskrifter uden de større ekstravagante finesser, og også her afhænger menuen af hvad sæsonen kan byde på af friske lokale råvarer. Hvis du er interesseret i madlavning, vil du blive glad for at vide at du her kan deltage i madlavningskurser, og sjovt nok har man tænkt på alle  varianter, da her er kurser kun for kvinder, kun for mænd, kun for børn, hele familien, vegetarer eller privatundervisning hvis du skulle ønske dette. 

Dejlige pools, SPA og mange forskellige aktiviteter

På L'andanda findes der 2 opvarmede indendørs pools og to udendørs pools, som ligger i smukke omgivelser med udsigt til Castiglione della Pescaia. Her er god plads til dig der ønsker at slappe af i en af ??liggestolene og nyde ferien i solen, eller under parasollen. Når du får lyst til at slikke sol på stranden og mærke sandet mellem tæerne, kan du hoppe på hotellets shuttlebus, der kører ned til havet. Du kan også spille tennis og golf, besøge fitnesscenteret, gå lange dejlige ture i det smukke landskab eller prøve kræfter med udfordrende cykelture. Hvis du er interesseret i at ride, så hør mere hos personalet som kan hjælpe dig med alt du behøver at vide.

Du kan køre til mange skønne udflugtsmål inde i landet eller smutyte en tur Toscanas lille perle, øen Elba. Der er både fra Piombino, som ligger ca. en times kørsel i din lejebil fra hotellet. Porto Santo Stefano er også et besøg værd og en af ??mine personlige favoritter. Skulle du hungre efter lidt god shopping, kan du tage til Grosseto og ønsker du at spille golf, har du gode muligheder for dette i Punta Ala, som ligger lige nord for L'Andana Hotel, ca. 30 km. Vel hjemme på hotellet igen, kan du slappe af i haven med lidt vådt og godt til ganen, eller besøge SPA afdelingen, hvor du kan bestille forskellige behandlinger. Jeg blev meget glad for L'Andana og det venlige personale og har lovet mig selv at forsøge at vende tilbage så hurtigt som muligt, om ikke andet så for at prøve at spise på de to restauranter.

Godt at vide om L'Andana Hotel

Der er et lille romantisk kapel i haven og her afholdes en del bryllupper i løbet af året. Restauranten La Villa er åben mellem juni og september. Mandag aften er der grillaften i haven for dem, der ønsker at deltage. Da restauranterne også er åbne for offentligheden, anbefaler vi at du forudbestiller bord. For madlavningskurser skal du kontakte receptionen ved indtjekning med dine ønsker. Hvert kursus varer ca. 2 timer.

Hvis du ønsker at bestille behandling på hotellets spa, skal du bestille mindst en uge før ankomst (aldersgrænse er 16 år). Hvis du ankommer med fly, er Rom lufthavn et godt valg, da du herfra kan køre den mest direkte vej nordpå langs kysten, og køretiden tager ca. to timer og 15 minutter afhængigt af trafikken. Vi kørte selv denne vej, og det fungerede vældigt smidigt. Derudover kan det være en perfekt kombination at starte eller slutte med et par dage i den vidunderlige by. Børnepasning er muligt på forespørgsel. 

Det koster ikke ekstra at spille tennis, men ønsker du en privat træner, er dette muligt med betaling. Hotellets golfbane er kun en øvelsesbane, men der er udfordrende baner i Punta Ala. Cykler kan lånes på stedet efter tilgængelighed. På stranden får du rabat på liggestol som gæst på L'Andana, shuttle service til stranden er gratis (og er mulig i perioden juli-august). Få mere info om shuttle servicen i receptionen når du ankommer. Parkering er inkluderet.

 

Læs mere om L'Andana Hotel

Officiel kategori

Hideaways' kategori

397 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

Nærmeste by med restauranter, Castiglione della Pescaia  - ca. 10,9 km
Større by,  Grosseto - ca. 16 km
Fin sandstrand og havn vid Punta Ala - ca. 31 km
Siena, Italiens kanske mest elskede middelalderby - ca. 87 km
Pisa med sit skæve tårn - ca. 156 km
Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze - ca. 153 km
Hjertet i vindistriktet Chianti, byen Greve in Chianti - ca. 128 km
Etruskernas bjergby, Volterra - ca. 135 km
De “1000” tårnes by, San Gimignano - ca. 124 km
Skønne termalske bade i Terme di Saturnia - ca. 72 km
Den toskanska kyst og Orbetello - ca. 65 km
Rom Fiumicino lufthavn - ca. 195 km
Firenze lufthavn - ca. 162 km
Bologna lufthavn - ca. 253 km
Pisa lufthavn - ca. 153 km

Værelser

Der er 20 superior- og Deluxe-værelser samt 13 suiter på L'Andana Hotel. Alle er smagfuldt inrettet med sans for detaljen. I Villaen ligger Deluxe og Prestige-værelserne placeret, de andre værelser ligger i den del, der hedder Fattoria. Bemærk venligst at turistskat betales på stedet.

Superior-værelser er ca. 35 m² og er smagfuldt indrettede. Nogle har udsigt ud over vinmarkerne og andre ud over olivenlundene.

Deluxe-værelser er cirka 40-45 m² og er elegant indrettet med antikke møbler. Her har du udsigt over Marmara-landskabet, og nogle af værelserne har en hems.

Juniorsuiterne er cirka 50-60 m² og er smagfuldt indrettede med omhyggeligt udvalgte materialer af fineste kvalitet. Du har her en stue i kombination med soveværelse og pejs, samt udsigt over de omkringliggende bakker med oliventræer og vinstokke

Superiorsuiterne er ca. 65-70 m² så her er god plads, med smagfuld indretning og også her er der brugt omhyggeligt udvalgte materialer af fineste kvalitet. Her har du en stue i kombination med soveværelse og pejs samt et afslapnings hjørne. Værelserne har udsigt ud over naturen og det lille kapel.

Prestigesuiterne er cirka 80 m² og har en smuk indretning. Prestigesuiterne har en stue i kombination med soveværelse og pejs. Fra disse værelser har du udsigt ud over kapellet og de grønne marker med oliventræer og vinstokke

Faciliteter;

  • Aircondition
  • LCD-TV
  • Wi-Fi
  • Safetybox
  • Cd og dvd afspiller
  • Badekar eller brus
  • Toiletartikler og hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på L'Andana Hotel:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Indendørs swimmingpool
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Tenuta La Badiola Località Badiola
58043 Castiglione della Pescaia (Grosseto)

Koordinater

Latitude: 42.7976
Longitude: 10.9726

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Petra Segreta Luxury Resort & SPA
Italien, Sardinien
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Montebelli Country Hotel
Italien, Toscana
  • Nærmeste lufthavn: 134 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grand Hotel Villa Cora
Italien, Toscana
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi

Andre hoteller Toscana

Læs mere