Rejser til Massa-Carrara

Den toscanske provins Massa-Carrara er især kendt for den fine hvide marmor, der brydes i bjergene her. Helt tilbage til romertiden har der været stor efterspørgsel på marmorets unikke farver og strukturer fra blandt andet berømte skulptører som Michelangelo og vores egen Bertel Thorvaldsen, der brugte marmoren til nogle deres mest kendte værker. Selvom man i dag også importere og forarbejder marmor- og granitblokke fra resten af verden, kan du stadig opleve, hvordan den unikke stenart brydes oppe i bjergene. 

Provinsen er opkaldt efter de to vigtigste byer: Massa og Carrara, som ligger få kilometer fra den liguriske kyst. Begge byer er rige på historie og en kulturel oplevelse, der er værd at rejse langt efter. I Carrara kan du for eksempel se den store katedral, som ikke overraskende er bygget helt i lokal marmor. Tilsvarende er Massa, der ligeledes ligger for foden af de apuanske alper, kendt for Castello Malaspina, der er en fæstning fra middelalderen, som troner højt over byen.

Massa-Carrara er dog ikke blot et område med marmorbrud og andre spændende kulturhistoriske seværdigheder. Dette er også et område, som er kendetegnet af en storslået natur med landskaber, der indbyder til vandreture, mountainbiking eller lystfiskeri. Dertil kommer de brede sandstrande, der indbyder til en afslappende badeferie. Her er der desuden rigeligt med muligheder for at være aktiv med forskellige former for vandsport, hvis du rejser med familien og I ikke vil nøjes med at solbade.

Velkommen til Toscana med Hideaways, vi er specialister i rejser til området omkring Massa Carrara og andre rejsemål i Italien hvor du bår på håndplukkede hoteller på din rejse.

Læs mere om Massa-Carrara

Seværdigheder

Rejser du til Massa-Carrara er det næsten obligatorisk at besøge de 2000 år gamle marmorbrud. Det er da også fascinerende at opleve arbejdet i disse stenbud, hvor maskiner nu til dags behændigt lirker marmoren fri, men hvor det engang var romernes slaver som satte livet på spil. Det er muligt selv at køre rundt i en del af området og se de spor som udgravningen af marmor har efterladt i landskabet. Det kan dog anbefales at tage med på en guidet rundtur, hvor du får chancen for at komme ind på områder, der ellers er afspærrede og samtidig får fortalt historien bag marmorbrydningen i området.

Selvom marmorbjergene uden diskussion er regionens største attraktion, er der dog også meget andet at opleve her. Bjergene gemmer ikke kun på marmor, men også en stribe små charmerende byer. Parker bilen og spadser derefter en tur rundt i de smalle gader for at mærke stemningen og tag dig tid til at udforske de unikke butikker og gode restauranter. Massa-Carrara er i det hele taget et ideelt rejsemål, hvis du drømmer om en rigtig livsnyderferie. Udover et lokalt køkken med mange delikatesser, er området for eksempel også kendt for sine termiske bade. 

Har du brugt dagen på by-sightseeing eller på det store, velafmærkede netværk af vandrestier i det bjergrige landskab, er der næppe heller noget bedre end at få løsnet lidt op for musklerne med et spabad. De maleriske byer Equi Terme og San Carlo Terme er som navnene antyder, kendt for deres varme kilder, som både lokale og besøgende fra nær og fjern i århundreder har udnyttet for deres eftersigende terapeutiske virkning.

Læs mere

Rejsemål i Toscana

Find rejsen til Toscana her

Populært i Toscana

Relais La Pieve Vecchia
Italien, Toscana, Livorno
  • Pool
  • Nærmeste lufthavn: 60 km
  • Afstand til havet: ca. 10 km
Palazzo Alexander
Italien, Toscana, Lucca
  • Nærmeste lufthavn: 36 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering
Hotel Villa Cheli
Italien, Toscana, Lucca
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller