Rodilosso er en gammel gård, hvis forfædre stammer tilbage fra 1600-tallet. Trods renoveringen er det lykkedes at bevare den oprindelige charme, og her er hyggeligt uden overdrevne detaljer. Det er et hotel, som passer til dig, der længes efter en rolig ferie tæt på nogle af Toscanas mest populære seværdigheder. Ud over den fine beliggenhed tilbyder Rodilosso faciliteter som pool og tennisbane, hvilket er perfekt, hvis du vil have en rolig "hjemmedag" og komme helt ned i gear.

Andrea Wohllaib
Besøgt af
Andrea Wohllaib

Jeg har et favoritområde i Toscana, som jeg plejer at anbefale - specielt til dem, der besøger Toscana for første gang - og det er den berømte triangel. Her taler jeg om et besøg til tre af regionens vigtigste og mest populære seværdigheder, Firenze, Pisa og Siena, som ligger blot en times kørsel fra hotellet. Du kan også besøge byerne Lucca, Volterra, San Gimignano samt Chiantiområdet. Og havet, hvis du har lyst til det. Jeg vil mene, at Rodilosso har en af de bedste beliggenheder i forhold til seværdigheder.

Du bor midt i Toscana

Der er utroligt mange, smukke områder i Toscana, og jeg skal blankt erkende, at det kan være svært at vælge. Jeg vil dog sige, at hvis du leder efter et sted med landlig idyl og med en super god beliggenhed, så bør du kigge nærmere på Rodilosso. Herfra har du nemlig alle muligheder for at få en varieret og spændende ferie, hvor du kan besøge nye steder hver dag inden for en rimelig afstand, uanset i hvilken retning du kører. Ja, du kan ovenikøbet smutte en tur ud til kysten og tage en dejlig dukkert i havet og frådse i fisk og skaldyr bagefter. Hvis du bare har lyst til at tage det stille og roligt, kan du tage en dag "hjemme" på hotellet.

Smukke omgivelser i fred og ro

Det er nemt at komme ned i gear på Rodilosso, og det skyldes til dels de få lejligheder, der udbydes her. Så er der beliggenheden med det smukke, grønne landskab så langt øjet rækker. Du kan gå lange ture i området, og hvis du vil have lidt større udfordringer, kan du altid hoppe på cyklen og trampe rundt i de toscanske bakker eller udfordre dine medrejsende til en omgang tennis. Alternativt kan du vælge at slå dig ned i en af liggestolene, som er placeret rundt omkring poolen. Her kan du slappe af i de skønne omgivelser.

Køb ind i Montaione

Noget, de fleste sætter pris på, er muligheden for selv at tilberede måltiderne, som bagefter kan nydes ude på terrassen. Et glas af den lokale vin, blandet antipasto og munter fuglekvidren - var det noget? Der er også mulighed for at grille. Du bor som sagt med selvforplejning, og du kan købe råvarerne i Montaione, som ligger 4 km væk. Der er også et supermarked og en vinhandel tættere på. Montaione er en lille, charmerende by med blot 4000 indbyggere. Og alligevel er der flere restauranter at vælge mellem samt barer og en del småbutikker med diverse udbud. Du har flere, små byer og landsbyer i nærheden, og derfor har du også et mere varieret udbud af spisesteder og fortovscafeer.

Derfor skal du vælge Rodilosso

  • Du vil bo på et charmerende, lille hotel
  • Du vil bo i lejlighed med terrasse
  • Du vil have adgang til pool
  • Du vil bo tæt på en lille by
  • Du vil bo med et godt udgangspunkt for udflugter

Godt at vide om Rodilosso

Lokal turistskat betales på hotellet. Slutrengøring koster mellem 50-100 euro afhængig af størrelsen. Du kan leje barneseng og barnestol. Et sæt sengetøj og håndklæder er inkluderet i prisen. Skift af sengetøj er mod betaling. Husdyr kan medbringes efter forespørgsel og mod en afgift. Køkkenet skal afleveres i rengjort stand, og affaldet skal bæres ud inden afrejse. Ekstra rengøring kan tilkøbes på hotellet. Parkering findes. Poolen er åben i sæsonen mellem 15/4-30/9 afhængig af vejrforholdene. Der er fælles vaskemaskine på området. Der kan købes lokale produkter som vin, olivenolie og grappa.

Læs mere om Rodilosso

Hideaways' kategori

9,0 Vores gæsters
bedømmelse
11 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
se alle

Kort og afstande

  • Afstand til havet: ca. 75 km
  • Nærmeste golfklub (Castelfalfi): ca. 20 km
  • Afstand til indkøbsmulighed (Montaione): ca. 3 km
  • Nærmeste restaurant: ca. 2 km
  • Nærmeste større by (Castelfiorentino): ca. 13 km
  • Gambassi Terme: ca. 4.6 km
  • Montaione: ca. 4 km
  • Byen med de 1000 tårne, San Gimignano: ca. 19 km
  • Siena, Italiens måske mest elskede middelalderby: ca. 59 km
  • Pisa med sit skæve tårn: ca. 64 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze: ca. 70 km
  • Firenze Lufthavn: ca. 57 km (1h 10m)
  • Pisa Lufthavn: ca. 64 km (1h 10m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 142 km (2h 0m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 292 km (3h 30m)
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 302 km (3h 20m)

Værelser

Her er blot 12 lejligheder, hvilket giver en intim atmosfære. Lejlighederne er rustikke med klinkegulv og synlige loftsbjælker. I de fleste lejligheder er en del af stenvæggen bevaret. Møblerne er rustikke og charmerende, og det hele føles hyggeligt og hjemligt. Ekstrasengene er i sovesofaer, og i soveværelset har du enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge. I køkkenet er der diverse udstyr, kogeplader, ovn og opvaskemaskine. Alle lejligheder har egen udeplads. En del lejligheder er i to plan.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Rodilosso:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Pozzolo
50050 Montaione

Koordinater

Latitude: 43.5368
Longitude: 10.9118

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Italien, Toscana, Montaione
  • Nærmeste lufthavn: 58 km
  • Afstand til havet: ca. 65 km
  • Pool
Italien, Toscana
  • Nærmeste lufthavn: 55 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana
  • Nærmeste lufthavn: 57 km
  • Afstand til centrum: ca. 7 km
  • Pool