Rejser til Rufina

Book et ophold i skønne Rùfina, langt inde i Appeninerne øst for Firenze

Den lille by Rùfina fører en fredelig tilværelse i Mugellodalen øst for Firenze. Book hotel eller ferielejlighed her og nyd freden.

Hvis nogen finder navnet bekendt, skyldes det næppe selve byen, men at Rufina er et af de syv underområder, som vinen Chianti inddeles i. Forholdet mellem pris og kvalitet på chiantien fra Rufina er ofte ganske fordelagtigt, og producenter som Frescobaldi, Selvapiana, Cológnole, Travignoli og Fattoria di Basciano laver alle glimrende vin, og olivenolien fra området er ofte fremragende.

Rufina har både en restaurant, flere caféer og diverse indkøbsmuligheder (deriblandt et ganske velassorteret COOP-supermarked), hvilket er helt naturligt, da byen i sig selv har ca. 7.000 indbyggere, og dertil et større opland af småbyer i både nordlig og sydlig retning i selve dalen.

Bjergene krammer byen tæt, hvilket giver en fin stemning, og samtidig mulighed for gode vandreture og spændende køreture på snørklede småveje.

Kort over Rufina i Toscana

Ved at klikke på kortet herunder kommer du hurtigt videre til et større kort over området omkring Rufina og Firenze, og du kan se diverse seværdigheder, udflugter og ferieboliger direkte på kortet. Find også afstande til lufthavne og byer i Danmark.



Book hotel eller ferielejlighed i Rufina

Hos Escapeaway er vi eksperter i Italien, og intet område står os nærmere end Toscana, hvor vi hvert år sender tusinder af danskere på ferie. Området omkring Rufina er populært, fordi det ligger tæt på Firenze, men samtidig med mulighed for at opleve det autentiske liv i bjergene. Vi håndplukker ferieboliger til dig, og sikrer os løbende, at værterne overholder de kvalitetsstandarder, vi ønsker du skal opleve, når du rejser til Italien.

Transport

Nærmeste lufthavn til Rufina er naturligvis Firenzes Amerigo Vespucci Airport, som kan nås på ca. 45 minutter i bil. Af øvrige lufthavne kan også nævnes Pisa Airport, som ligger ca. 150km væk, og ofte har direkte forbindelser til Danmark, hvilket gør lufthavnen attraktiv, evt. sammen med at man lejer en bil.

Rufina har også sin egen togstation med gode forbindelser ind i dalen, og den anden vej mod Firenze - en tur der kan gøres på ca. 25 minutter og klart anbefales når man vil besøge den meget populære kulturby, som kan have en lettere kaotisk trafiksituation. Fra stationen i Firenze er der forbindelse til lufthavnen med bus eller taxa.

Restauranter og indkøb

Rufina har en lille bydel nord for Sieve-floden, og her findes en enkelt restaurant, men ellers foregår alt byliv og indkøb syd for floden i området omkring Viale Duca della Vittoria, som er den centrale hovedgade, og en del af den hovedvej, som forbinder alle byerne i dalen med Firenze. Byen er som tidligere nævnt velforsynet med både spisesteder og en række specialbutikker, samt bank, postkontor og tankstationer.

Lokale links

Kommunens hjemmeside findes her (italiensk)
Officiel turistside for Firenze findes her (engelsk)

Udflugter

Firenze er naturligvis det helt store trækplaster i området, og her står oplevelserne i kø med både Uffizi-museet, Medici-villaerne, Serie A-fodbold, gademarkeder og meget, meget andet. Du vil også finde inspiration i at besøge byen Fiesole, som ligger kun 15km fra Rufina, og byder på noget af det mest typiske og autentiske Toscana, man overhovedet kan finde.

Du kan også klikke på fanebladet "udflugter" i topmenuen og læser mere om seværdigheder i denne del af Italien med udgangspunkt i Rufina. Her finder du også tips til udflugter enten på egen hånd eller med lokal guide.

Du kan også bestille udflugter og billetter hjemmefra til de største seværdigheder ikke kun i Toscana men i hele Italien.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Andre links

Hoteller i Rufina

Hvad siger gæsterne i Rufina?

6,8
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 8 anmeldelser