Rundrejse i Toscana for livsnydere - 10 dage

 

Toscana har en evne til at forføre og bare navnet sætter et ”billedgalleri” i gang hos enhver. Hvordan kan det være, at netop denne region har denne særlige egenskab? Hvis vi tænker os om, så er det ikke så vanskeligt at forstå:

  • Fløjlsbløde bakker med kornmarker og vinranker
  • Historiske ”metropoler” som Firenze, Lucca, Siena og Pisa
  • Et mildt og yderst behageligt klima størstedelen af året
  • Kulinariske oplevelser med lokale og friske råvarer
  • Selv UNESCO har blåstemplet flere attraktioner i regionen
  • Et gastronomisk mekka med et verdenskendt køkken
  • Vine som Brunello og Chianti er ”født” og dyrket netop her

Behøver du flere "smagsprøver" på, hvorfor du skal overveje at rejse til Toscana på din næste ferie, så lad dig inspirere nedenfor. På rundrejsen for livsnydere kan alle være med, det eneste du behøver at medbringe, er lysten til at opleve alt det som Toscana har at tilbyde.

Undervejs bor du på to udvalgte hideaways, der ligger henholdsvis den nordlige og den sydlige del af Toscana, hvorfor tempoet undervejs er behageligt. Selvom du har 10 dage til at komme under huden på La bella Toscana, så vil tiden alligevel flyve afsted, for du skal både spise dig igennem områdets mange fristelser, men også nyde de storslåede udsigter, indsnuse de mange dufte og så skal du naturligvis smage på de fantastiske vine. 

Du har også muligheden for at tage et smut til Umbrien, der er bedst kendt som Toscanas oversete lillebror. Hvis du får tid, så lov mig at gøre det, for jeg er næsten sikker på, at du vil falde pladask for ”Italiens grønne hjerte” som Umbrien også kaldes blandt italienerne.

Rigtig god læselyst og rigtig god ferie!

 

Læs mere om Rundrejse i Toscana for livsnydere - 10 dage

Highlights

  • Nyd 10 dage med de største toscanske højdepunkter
  • Bo på to af vores mest populære og charmerende hideaways
  • Besøg Firenze, Pisa, Lucca, Siena og andre store klassikere
  • Tag et par dages dasetid ved swimmingpoolen
  • Mulighed for vandring, tennis og en tur i det blå på cykel
  • Smag på Toscanas fremragende, lokale køkken
  • …og husk også at nyde de verdenskendte druer
  • Tag et smut til Umbrien – Italiens grønne hjerte

Benyttede hoteller

5 overnatninger i deluxe-værelse
Inkl. morgenmad (max 2 pers.)

Læs mere

4 overnatninger i deluxe-værelse
Inkl. morgenmad (max. 2 pers.)

Læs mere

Afstande og attraktioner

Borgo San Luigi

  • Nærmeste by med restauranter og shopping, Colle di Val d'Elsa - 6,3 km
  • Siena – måske Italiens mest elskede middelalderby – 27 km
  • Pisa med sit skrånende tårn – 132 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze – 55 km
  • Hjertet i vindistriktet Chianti, byen Greve in Chianti – 38 km
  • Etruskernes bjergby, Volterra – 34 km
  • Tårnenes by, San Gimignano – 21 km
  • Rom Fiumicino lufthavn – 281 km
  • Firenze lufthavn – 60 km

Agriturismo La Sovana

  • Nærmeste by med restauranter og shopping, Sarteano - 6,4 km
  • Siena – måske Italiens mest elskede middelalderby – 78 km
  • Hjertet i vindistriktet Chianti, byen Greve in Chianti – 117 km
  • Etruskernes bjergby, Volterra – 130 km
  • Tårnenes by, San Gimignano – 123 km
  • Rom Fiumicino lufthavn – 188 km
  • Firenze lufthavn – 139 km

Læs mere

Dagsprogram

Vores forslag til oplevelser i Toscana

Dag 1: Ankomst til Toscana og Borgo San Luigi
Alt efter hvornår på dagen, at du ankommer til Borgo San Luigi ved Monteriggioni, kan det anbefales at køre en smuttur ind til nabobyen Colle di Val d’Elsa. Foruden at være smadderhyggelig, er byen især kendt for sin produktion af krystalglas – og hold fast: Her produceres op til 15% af verdens samlede mængde af krystalglas.

Om aftenen kan vi varmt anbefale dig en nyde en middag på Borgo San Luigi, hvor du kan forvente en humoristisk og yderst kompetent betjening. Restauranten ligger parallelt med den udendørs swimmingpool, og om aftenen er her ekstra hyggeligt i lyset af olielampernes skær. Vi befinder os midt i Toscanas vinmekka, så en middag på Borgo San Luigi akkompagneres udelukkende med velkendte og velsmagende vine.

Dag 2: Pisa, Lucca eller måske Volterra?
Morgenmaden på Borgo San Luigi er frisklavet med gode, lokale råvarer – og der mangler ikke noget af hverken vådt eller tørt. Så der er garanti for at få en solid start på morgenen: )

Toscana er en af Italiens mest kulturrige og ”velsmagende” regioner, og hvorfor ikke opleve det fra første paket og forkæle smagsløgene på en udflugt til en eller flere af områdets mest elskede byer? Tag nu bare Lucca, der indenfor dens kraftige bymure oser af historie og charme. Udover at Puccini slog sine øjne op netop her, så finder du indenfor bymurene i Lucca et væld af historiske vingesus…og små beværtninger med alverdens hjemmelavet, italiensk is.

Pisa behøver ikke den store introduktion, og det er da også det skrånende tårn, der er det største tilløbsstykke i byen foruden dåbskapellet og klokketårnet. Som en kontrast til UNESCO’s antikke medlem, så ligger der på den anden side af parken souvenirbutikker som perler på en tråd, der er leveringsdygtige i alt fra tændstikker til solskærme printet med det skæve tårn.

Sidst, men ikke mindst ligger det lige til højrebenet at besøge Volterra enten på turen ud eller på vejen hjem til Borgo San Luigi. Her er en fantastisk samling af etruskisk kunst og smukke våbenskjolde, der bevidner, at byen mange gange har oplevet nye ”ejermænd” igennem tiderne.

Dag 3: Et særligt og nødvendigt besøg – Firenze
Det er nærmest umuligt at komme udenom Firenze, når emnet er Toscana. Da byen er et mekka hvad angår kultur, historie, shopping og italiensk mad, så vil vi anbefale dig at have en hel dag til rådighed på din rejse – og trods den gode tid er det alligevel ikke muligt at se og opleve alt, men du kan i hvert fald få en smagsprøve på Toscanas kulturhovedstad.

Drik en kop friskbrygget kaffe på Piazza della Signora, der siges at være en af byens smukkeste – det er vel Firenzes svar på Marcuspladsen i Venedig, så priserne følger efterspørgslen (alternativ smut ned i en af sidegaderne, hvor priserne er noget mere lokale).

Uffizi – måske du har hørt om navnet tidligere? Hvis ”ja” så er det ikke så mærkeligt, for det er Italiens mest besøgte og berømte museum med den mest fantastiske samling af mesterværker fra Renæssancen.

Desuden kan du slentre en tur langs Arno-floden, køre en tur over på den anden side og find et udsigtspunkt i en af parkerne med panoramaudsigt over byen (husk kamera).

Dag 4: Er det ikke tid til en fridag?!
Nyd en dag, hvor du kan tillade dig at sove til du vågner. Tag turen over græsplænen til morgenmadsrestauranten og giv dig god tid til en friskbrygget cappuccino, espresso eller noget helt tredje.

Her findes tilpas mange faciliteter på Borgo San Luigi til, at det ikke bliver kedeligt med en dasedag. For det første kan du trække i badeuniformen og tage et par baner i den relativt store swimmingpool. Eller lig dig i en af solstolene i skyggen mellem træerne og kom i gang med den bog, som du endnu ikke har nået at læse i på ferien…

Hvis du trænger til at røre dig, så er der mulighed for at leje tennisbanen, hvor du med stor sandsynlighed nok skal få sved på panden – eller ta’ vandrestøvlerne på og begiv dig ud på et aktivt eventyr i Toscanas baghave blandt vinmarker og herlige udsigtspunkter (der findes adskillige kilometer med vandrestier lige uden for døren på Borgo San Luigi).

Dag 5: Siena – endnu et ”uundværligt” besøg
Blot 28 km sydøst for Borgo San Luigi ligger en perle, som har betaget hele verden – og desuden taget UNESCO med storm. Navnet er Siena. Her står de gode historier i kø for at blive fortalt, og det skorter da heller ikke på kulturelle udbud i det historiske centrum. Sæt endelig en hel dag af til at komme ind under huden på den by, der siges at være en kopi af det gamle Rom – både hvad angår byggestil, lovgivning men også de geografiske forhold minder om republikken Rom beliggende på de syv høje.

Dag 6: Fra et hideaway til et andet
Efter 5 overnatninger på Borgo San Luigi er det blevet tid til at sige på tak for nu og begive dig videre på rejsen rundt i Toscana. Du har noget at glæde dig til, for dit næste hjem på turen bliver La Sovana, der i sig selv er en rejse værd (og en af vores absolutte favoritter hos Hideaways). La Sovana ligger lige syd for det legendariske Montepulciano – et mekka for dig der holder af vin, og et spisekammer for dig, der sætter særlig meget pris på gode madoplevelser på din ferie. Vidste du for eksempel, at Montepulciano er verdenskendt for sin fremstilling af oste, honning, vindruer og ikke mindst den smalle og karakteristiske pici-pasta?! Nok om det – velkommen til La Sovana, hvor du vil blive modtaget med et bredt smil og åbne arme. Vi kan anbefale dig at spise den første middag netop her, for så får du en god førstehåndsoplevelse fra det ægte toscaner-køkken med egne producerede vine som tilbehør.

Dag 7: Lad bilen stå og smag på, hvad La Sovana kan tilbyde
La Sovana er perfekt for par og romantiske, afslappende stunder. Det bliver du overbevist om allerede ved morgenmaden, som er en af de mest velsmagende og det meste er hjemmelavet eller fra lokalområdet. Lidt, men godt, og jeg kunne sidde i timevis og nyde udsigten og spise mig alt for mæt i dagens første måltid, for øjnene bliver ikke mætte lige med det samme.

Lig dig ved swimmingpoolen med panoramaudsigt i retning mod Umbrien. Eller forbrænd morgenmaden ved at tage de gode støvler på og tag en tur rundt i den store park på La Sovana eller spadser en tur omkring ved vinmarkerne, der ligger lige udenfor den sirligt velplejede græsplæne.

Hvis du har lyst (og hvem har ikke det?), så tak gerne ”ja” til ejeren Giuseppe’s tilbud om en vinsmagning, der afholdes dagligt for husets gæster – her kan du lade dig friste af druesorter som Pugnitello, Sangiovese, Syrah, Merlot og Trebbiano. Desuden fremstiller Giuseppe også ekstra jomfruolivenolie opkaldt efter hans elskede agriturismo, La Sovana.

Dag 8: Brunello’ens hjemby, Montalcino
En af de mest kendte (og dyreste) vine fra Toscana hedder Brunello og ofte efterfulgt af ’di Montalcino’. Lige siden det 14. århundrede har den kraftige og karakterfyldte vin vundet adskillige priser og udmærkelser. Tag til hjertet af Brunello’ens ’fødeby’, Montalcino, der i øvrigt i sig selv er et besøg værd. Ligger på toppen af en forhøjning i terrænet og det etruskiske islæt er fortsat en af de mest iøjnefaldende, så snart du kommer igennem byporten.

Dag 9: Cortona med et smut til Umbrien
Mit første møde med Cortona, der ligger blot 52 km fra La Sovana, var fascinerende – på mange, mange kilometers afstand har du fra plateauet udsigt op mod den kalkstensfarvede bjergby. Det ser næsten ud til, at den er ved at styrte ned af skrænten, men det er heldigvis ikke tilfældet, men der er ingen tvivl om, at Cortona imponerer med sin anderledes beliggenhed. Ligesom her er en enestående udsigt ”nede fra” plateauet, så er det mindst lige så meget herlighedsværdi, når du kigger fra byen ned over dalen. Faktisk hørte byen oprindeligt under Umbrien, men i dag er det en af Arezzo-områdets største byer.

Apropos Umbrien, så kan det anbefales på hjemvejen til La Sovana at tage en afstikker til ”kyssets by”, Perugia. Her fremstilles Italiens måske bedste chokolade, og de er stolte af den. Bestselleren hedder noget så skønt som ”Baci” – altså kys i flertal på italiensk. Så uden at overdrive, så elsker jeg at ’kysse’, når jeg er på besøg i Umbriens mest velsmagende by, Perugia: )

Dag 10: Arrivederci e buon viaggio
Tænk at der allerede er gået 10 dage siden ankomsten – tiden flyver som bekendt afsted i godt selskab. Vi håber, at du har haft en oplevelsesrig rejse med mange store historiske, gastronomiske og kulturelle højdepunkter. Og hvis du har det bare lidt som os, så bliver du så forelsket i regionen, at det ikke bliver dit sidste besøg. Vi siger i hvert fald tak for nu og ønsker en god rejse tilbage…

Læs mere

Rejsetemaer

Vi vurderer, at denne rundrejse er speciel relevant, hvis du interesserer dig for følgende temaer:

Rundrejsen inkluderer

  • Fly til Toscana el. Rom t/r inkl. alle skatter og afgifter
  • 5 overnatninger på Borgo San Luigi
  • (superior-værelse m. haveudsigt)
  • 4 overnatninger på Agriturismo La Sovana
  • (deluxe-værelse m. haveudsigt)
  • 9 x morgenmad

Rundrejsen inkluderer ikke og kan tilkøbes

  • Billeje, vælg blandt forskellige typer og størrelser
  • Brændstofforbrug undervejs
  • Opgradering af værelseskategori
  • Måltider ud over de nævnte
  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Evt. bagage alt efter flyselskab
  • Entréer på udflugtsdage

Skræddersyet tilbud på en rundrejse?

Rundrejsen "Rundrejse for livsnydere i Toscana – 10 dage" kan du bestille på forespørgsel og kun som et skræddersyet tilbud. Opfylder rundrejsen ikke helt dine ønsker, så har du også muligheden for at få tilsendt et skræddersyet tilbud på en rundrejse i Toscana. Det kan være, at du vil rejse i en længere periode eller måske inkludere andre hoteller. Du kan naturligvis også tage et kig på en af de øvrige rundrejser i Italien f.eks.: Rundrejse i Umbrien og det centrale Toscana - 10 dage.

Klik her og få tilsendt et skræddersyet tilbud på en rundrejse i Italien

Information

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Andre hoteller Toscana

Læs mere