Rejser til Viareggio

En bred, kilometerlang sandstrand og et væld af spændende udflugtsmuligheder er, hvad du får på en ferie i Viareggio. Her er afslapning i højsædet, men samtidig er der masser at tage sig til og opleve, hvis du ikke vil nøjes med at dase ved det lune middelhav. Book din rejse til Viareggio med Escapeaway i dag!

Når man i dag ligger og slapper af i solen på den lange sandstrand ved Viareggio, er det svært at forestille sig, at den populære badeby engang var et ufremkommeligt vådområde. De første mange hundrede år var de få fiskere og bønder, som levede på disse kanter, således plaget af malaria og kæmpede en endeløs kamp mod havet, der kontant truede med at oversvømme den på det tidspunkt meget beskedne by.

Det var først i det 18. århundrede, at man formåede at dræne området tilstrækkeligt til, at overklassen fra nærliggende Lucca begyndte at bygge deres palæer her. I det følgende århundrede blomstrede Viareggio op, først som en vigtig havneby og siden som en af de mest populære badebyer på Den Italienske Riviera. Der er dog ikke meget af den oprindelige by tilbage i Viareggio, da byen blev ødelagt af kraftige bombardementer under 2. verdenskrig.

Velkommen til Italien med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Viareggio og andre rejsemål i regionen Toscana hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse. Vælg først om du vil rejse til Viareggio fra lufthavnen i København, Billund, Aarhus, Aalborg eller Hamburg - så finder vores smarte søgemaskine de bedste priser på flybilletter for dig. Vælg derefter et hotel i Viareggio med gode anmeldelser som passer dig, og vi sammensætter en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti, til en pris du ikke finder bedre andre steder. Tilføj billeje til din booking for ultimativ frihed og fleksibilitet på rejsen.

Moderne badeby med sjæl

Trods sit overvejende moderne udtryk er Viareggio en stemningsfuld by, hvor du kan stadig fornemme en  lang historie og stolte traditioner. Det årlige karneval, Carnevale di Viareggio, der i dag er et af de mest kendte og største i Italien, er for eksempel blevet afholdt siden 1800-tallet. I løbet af karnevalet, der strækker sig over fire søndage, kan du se flotte optog på den lange strandpromenade med fantasifulde papmaché-figurer. De ledsages af fester rundt om i byen, hvor gaderne, som er lukket for trafik, er fyldt med musik og dans.

Der er dog ingen tvivl om, at den absolutte hovedattraktion er den omkring 10 kilometer lange og fine sandstrand, som strækker sig mod nord. Der er udlejning af liggestole og parasoller ved de talrige serveringssteder langs stranden. Selvom der er turistet, er der alligevel rig mulighed for at stifte bekendtskab med Toscanas berømte vin- og madkultur. Beliggenheden taget i betragtning er der i Viareggio ikke overraskende især mange restauranter med fisk og skaldyr på menuen. Rejser du med familien, vil børnene nok også sætte pris på det gode udvalg af pizzariaer.

Mange udflugtsmuligheder

Rejser du til Viareggio, kan du nemt bruge det meste af ferien på bare at slappe af på stranden ved det lune middelhav. Badebyen giver dig dog også et godt udgangspunkt for at tage på udflugter til nogle af Toscanas mest interessante seværdigheder. Lige umiddelbart mod syd ligger den store naturpark Migliarino San Rossore Massaciuccoli, der er kendt for sit rige dyre- og planteliv. Parken kan både udforskes til fods, på cykel eller på guidede hesteture.

Det er selvfølgelig også oplagt at tage en tur til Lucca eller Pisa, når du holder ferie i Viareggio. I begge byer kan du bruge lang tid på at udforske historiske seværdigheder, butikker og restaurantliv. Der er desuden ofte forskellige kulturbegivenheder i disse og regionens andre byer, som er værd at opleve. Det kan i det hele taget varmt anbefales også at tage sig tid til at besøge nogle af de mange andre mindre byer i området, hvor du kan opleve det ægte italienske landliv. Både marmorbjergene og den berømte naturpark Cinque Terre er desuden inden for rækkevidde.

>> Læs også om rejser til Siena
>> Læs også om badeferie i Toscana

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Andre links

Hoteller i Viareggio