Villa Palagio Suites

Officiel kategori

Escapeaways kategori

Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Vil du gerne prøve Toscana på en klassisk, men ny måde? Altså hvor du ikke snydes for at have alle de mest elskede attraktioner indenfor køreafstand, men hvor det derimod er selve opholdet, der adskiller sig mest fra den ellers så traditionsbundne region. Her på Villa Palagio Suites har stilen et noget mere moderne præg, end så mange andre historiske gemmesteder - her bor du nemlig i moderne lejligheder, og hvor du tillige ikke behøver at bevæge dig ret langt udenfor husets matrikel, hvis du går op i italiensk mode og design.  

De smukke, ydre rammer her på Via Il Palagio nummer 59 går igen, så snart du træder indenfor. Her er det rustikke touch udskiftet med topmoderne, næsten minimalistiske detaljer fra kælder til kvist, og så befinder vi os i øvrigt blot 30 km fra Firenze med alle de oplevelser det indebærer af kulturelle og gastronomiske fornøjelser. Under dit ophold her på Villa Palagio Suites kan du gøre brug af den store have, den udendørs swimmingpool og tagterrassen med panoramaudsigt ud over det toskanske landskab, som tryllebinder selv den mest garvede Italiens-elsker.

Cool detaljer i hjertet af Toscana

En af fordelene ved Villa Palagio Suites er, at du bor i lejligheder og selv kan planlægge din ferie fra morgen til aften - hvis du vil spise en sen morgenmad, så skal du ikke stresse med at nå ned i restauranten, for du kan selv brygge kaffe, koge det blødkogte æg eller anrette årstidens friske frugter. Der ligger flere minimarkeder indenfor kort køreafstand, men hvis du gerne vil handle lidt større ind, så bevæg dig i retning af Firenze og Arno-floden, hvor nogle af de landsdækkende supermarkeder findes. Du kan hjemmefra bestille morgenmad eller halvpension, hvis du gerne vil have det så nemt som muligt på din ferie (priserne fremgår i step 2 når du søger din rejse).

Fashion kombineret med det "ægte" Toscana

Altså, når du holder ferie så tæt på en af Europas smukkeste byer, så vil det næsten være en skændsel ikke at tage på mindst et besøg i den historiske stad, hvor du foruden at blive fodret med italienske kulturskatte i verdensklasse også får serveret en perlerække af shoppingmuligheder - tasker, sko og kunst i alle økonomiske størrelsesforhold.

Men du behøver faktisk slet ikke at køre til Firenze for at handle ind til garderoben. For ca. 8 km fra Villa Palagio Suites finder du The Mall, der er lidt af et pejlemærke inden for outlet-shopping, hvad angår både italiensk og international mode. Her findes alt fra Fendi og Valentino til Bottega Veneta og Lanvin. Det skal understreges, at vi hos Hideaways (desværre) ikke har tid til at besigtige denne slags populære tidsrøvere på vores besøgsture, men efter sigende skulle det være de godt 10 minutters køretur værd - det koster jo i hvert fald ikke noget at kigge: )

Gratis middag ved ophold min. 6 dage

Er det ikke rart at blive belønnet for at tage på ferie? Det er sagt med et glimt i øjet, men ikke desto mindre er det rigtigt. For uanset hvornår på året, du vælger at være feriegæst på Villa Palagio Suites, så kan du spise en gratis middag (uden drikkevarer) i løbet af opholdet, hvis du bor her i min. 6 dage. Bordbestilling er ikke nødvendig hjemmefra, da "belønningen" aftales nærmere efter ankomsten.

Godt at vide om Villa Palagio Suites

Som du nok kan læse dig frem til, så er lejlighedshotellet ikke helt som alle andre gode steder i Toscana. Her er sammenlignet med et klassisk agriturismo lagt mere vægt på de rene linjer og moderne stil. Børn er velkomne, du skal blot være opmærksom på, at her ikke findes faciliteter, der henvender sig særligt til de yngste rejsende. Men hvis du og din familie vil have en base med en supercentral beliggenhed i forhold til regionens højdepunkter med nem adgang i lejebil, så er jeg sikker på, at hele familien vil føle sig godt tilpas.

Hvis du en dag gerne vil lade lejebilen stå (vi anbefaler, at du har en bil til rådighed under opholdet for at have frihed til at tage ud på oplevelser og samtidig bruge bilen som transport til og fra lufthavnen) og alligevel gerne vil ud på tur, så kan du gratis låne cykler på Villa Palagio Suites. Det skal dog lige siges, at de ikke har en hær af cykler, men du kan frit benytte de, som står ledige.

 

Derfor skal du vælge Villa Palagio Suites

  • Nærmeste lufthavn: 52 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Villa Palagio Suites er ikke tilgængelig i øjeblikket

Villa Palagio Suites er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Nærmeste by med indkøb, Rignano sull'Arno - ca. 10 km
  • Siena – måske Italiens mest elskede middelalderby – ca. 87,6 km
  • Pisa med sit skrånende tårn – ca. 116 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze – ca. 24,5 km
  • Hjertet i vindistriktet Chianti, byen Greve in Chianti – ca. 39,3 km
  • Etruskernes bjergby, Volterra – ca. 90 km
  • Tårnenes by, San Gimignano – ca. 67,7 km
  • Rom Fiumicino lufthavn – ca. 292 km
  • Firenze lufthavn – ca. 27 km
  • Bologna lufthavn - ca. 134 km

Lejlighedshotellet består af flere bygninger fra forskellige perioder, og de er nu indrettet til raffinerede lejligheder med parketgulv og lyse møbler, der stilmæssigt går meget godt i spænd med, hvad vi holder meget af her i Skandinavien.

På Villa Palagio Suites findes 28 ferielejligheder, der har plads fra 2-4 personer. Vælg mellem 1- og 2-værelses lejligheder, hvilket vil sige, at du har hhv. et eller to separat adskilte soveværelser foruden køkken og opholdsstue.

Sengelinned, viskestykker m.m. indgår i rejsens pris, og under opholdet bliver der skiftet en gang ugentligt med mulighed for at bestille flere gange, hvis du har ønske om det. Desuden er slutrengøring inkluderet, så lad endelig Ajax-vand og knofedt blive hjemme: )

Faciliteter i lejlighederne

  • Aircondition
  • Spise-/opholdsstue
  • Køkkenniche med komfur, køleskab...
  • ...opvaskemaskine og naturligvis alt i service
  • Minibar
  • Safetybox
  • Fladskærms-TV
  • Stort badeværelse og mulighed for at låne hårtørrer
  • Gratis WiFi
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Villa Palagio Suites. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Piero Palagio, 59 50067 Rignano sull'Arno
50067 Pontassieve

Koordinater

Latitude: 43.6983
Longitude: 11.4478

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Toscana, Rapale
8,3
Meget godt
301 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 91 km
  • Afstand til havet: ca. 120 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Riotorto
8,9
Meget godt
143 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 103 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Marina di Bibbona
9,1
Fabelagtigt
1387 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 67 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Rejsemål Toscana

Vis flere

Andre hoteller Rignano sull'Arno