Umbrien, Italiens grønne hjerte. Regionen, som ofte bliver overset, men som efterlader sine gæster med en masse indtryk. Og her, midt i regionen og ca. 11 km fra hovedstaden Perugia, ligger et gammelt kloster fra 1700-tallet, som i dag er bygget om til et ferieresort. Det er virkelig et sted, der efterlader en mængde indtryk. Et område, hvor magi og historie lever side om side med det omgivende landskab og dets skønhed. Velkommen til Anna Boccali Resort.

Anna Boccali Resort opstod nærmest som fuglen Føniks efter en omhyggelig renovering af det gamle kloster fra 1700-tallet. Resortet ligger fordelt over tre forskellige bygninger, som forbindes af et centralt, grønt område, hvor poolen nok er det største trækplaster. Roen er mærkbar, og det er her, du tager hen for at lade batterierne op, nyde den skønne atmosfære og det vidtstrakte landskab.
Fred og ro - og mulighed for aktive udflugter
Anna Boccali Resort ligger afskåret fra Perugias kaotiske virkelighed, men samtidig i perfekt afstand, hvis du en dag får lyst til at opleve alt det, byen har at byde på. Perugia er vært for både en populær chokoladefestival (fabrikken Perugina, som producerer de populære stykker chokolade, Baci, har hjemme her), samt en utrolig jazzfestival, som finder sted over 10 dage midt om sommeren. Hvis du besøger Anna Boccali Resort i denne periode, anbefaler vi på det varmeste, at du tager en smuttur forbi Perugia. Du kan også besøge nogle af de andre kulturbyer i regionen, såsom Assasi, Gubbio, Spoleto, Todi og Valnerina - for ikke at tale om Italiens fjerdestørste sø, Lago Trasimeno, hvor du kan tilbringe flere dage med at nyde vandet og alle de aktiviteter, der finder sted her. Ja, roen finder du på Anna Boccali Resort, men du kan sagtens mikse den med udflugter fyldt med aktiviteter.
Smukke lejligheder og en hyggelig restaurant
Lejlighederne på Anna Boccali Resort er elegante med smukke loftsbjælker og lyse møbler. Som nævnt er der også en pool på området, og her kan du tilbringe mange gode stunder. Måske med en bog i hånden eller en god podcast i ørerne. Når sulten melder sig henunder aften, kan du slå dig ned på resortets restaurant, Le Fate Ignoranti, hvor du kan få et indblik i det lokale køkken, som ofte kaldes fattigmandskøkkenet (Cucina povera), og hvor man gennem tiden har forstået at udnytte de ingredienser, som man har ved hånden - og smagene er både rige og storslåede!
Derfor skal du vælge Anna Boccali Resort
- For beliggenheden langt fra byens sus og dus
- ... men alligevel i perfekt afstand, hvis du vil have lidt forandring
- Den elegante indretning
- Den ro, der råder over resortet, og hvor det kun er fuglekvidder, der "forstyrrer"
- Du vil gerne opleve "livet på landet" i Italien
- Du bor i historiske omgivelser i et gammelt kloster
- Du er tæt på Lago Trasimeno, hvis du vil bytte poolen ud for søen
- Den hyggelige restaurant, som serverer lokale specialiteter
Godt at vide om Anna Boccali Resort
Resortet ligger ude på landet, og vi anbefaler derfor, at du har en lejebil under dit ferieophold, så du nemt kan komme rundt. Der er gratis parkering på hotellet. Indtjekning sker mellem kl. 14.30-20.30. Giv venligst hotellet direkte besked, hvis du kommer på et andet tidspunkt. Husdyr er tilladt mod en afgift, som betales direkte til hotellet (giv venligst hotellet besked i forvejen, hvis du medbringer husdyr). Tremmesenge kan lånes (gratis). Du kan tilkøbe kontinental morgenmad på hotellet (det koster 10 EUR per person per dag - med forbehold for ændringer). Personalet hjælper gerne med gode tips og råd til udflugter i området. Bemærk, at lejlighedernes køkken er meget enkelt, og du kan ikke regne med at kunne tilberede avancerede retter her.
Læs mere om Anna Boccali ResortOfficiel kategori




Hideaways' kategori




Rejsetemaer
Hoteltype
Kort og afstande
- Corciano: ca. 3 km
- ”Kyssenes by, Perugia, kendt for sin velsmagende chokolade, Baci (kys på italiensk): ca. 12 km
- San Feliciano: ca. 15 km
- Basilica Santa Maria degli Angeli i Assisi: ca. 27 km
- Byen Assisi, med sit imponerende kloster: ca. 36 km
- Afslapning og frisk luft omkring Trasimersøen: ca. 39 km
- Siena, Italiens måske mest elskede middelalderby: ca. 96 km
- Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze: ca. 149 km
- Firenze Lufthavn: ca. 161 km (1h 50m)
- Rom Ciampino Lufthavn: ca. 193 km (2h 20m)
- Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 213 km (2h 40m)
Værelser
Anna Boccali Resort tilbyder 15 værelser og lejligheder i forskellige størrelser og kategorier. Lejlighederne har et lille køkken, men her er begrænset udstyr, så du skal ikke regne med at kunne tilberede avancerede retter her. Nogle af lejlighederne har en terrasse/udeområde. Alle lejligheder har aircondition, satellit-TV, kaffemaskine og skrivebord. I det private badeværelse er der badekar eller bruser, hårtørrer og gratis toiletartikler. Gratis WiFi er tilgængeligt i fællesområderne.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).Faciliteter
Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Anna Boccali Resort:
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Mulighed for balkon/terrasse
- Parkering (evt. mod gebyr)
- Reception
- Hotelbar
- 2 el. flere soveværelser
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Via Palazzuolo, 35, Località Pantanella
6073 Umbria
Koordinater
Latitude: 43.1022
Longitude: 12.2844
Lignende hoteller
- Nærmeste lufthavn: 20 km
- Afstand til havet: ca. 22 km
- Pool
- Nærmeste lufthavn: 178 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Andre hoteller Umbrien
- Tenuta del Gallo
- Posta Donini
- Castello di Petrata
- Antica Dimora alla Rocca
- Le Silve di Armenzano
- Casa delle Civette
- Agriturismo La Fonte di Montebuono
- Nun Assisi Relais & SPA
- Gallano Resort
- Agriturismo Posto Delle More
- Hotel Vannucci
- Agriturismo di Charme La Posta di Confine
- Roccafiore SPA & Resort
- Abbazia San Faustino
- Locanda della Posta Boutique Hotel
- Abbazia Dei Collemedio
- Resort Umbria Spa
- Villa di Monte Solare
- Relais Todini
- Agriturismo La Coccinella
- Anna Boccali Resort