Castello di Gallano Resort

Officiel kategori

Vores vurdering

9,1
Fabelagtigt
45 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Allerede i starten af mit besøg på  Castello di Gallano Resort var jeg i gang med planlægningen af næste års sommerferie. På min vej op mod Castello di Gallano Resort møder jeg en flok får med deres hyrde, der pludselig dukker op foran bilen, og fårenes klokker spiller så smukt. Jeg får kameraet tændt og har intet ønske om at skynde mig. Tværtimod føler jeg en stor trang til at ledsage dem på deres vej op i bjergene på denne solrige vinterdag. Jeg er glad for, at jeg befinder mig i Umbriens flotte landskab omgivet af storslået natur, og jeg ser virkelig frem til at besøge Castello di Gallano Resort.

Og her ligger det så, Castello di Gallano Resort med sine charmerende huse, som ligger smukt og lidt forskudt af hinanden på en bakke med udsigt over det vidunderlige landskab. Du får følelsen af at befinde dig i en lillebitte by, når du går ad de sirligt stenbelagte stier mellem husene. Og du fornemmer, hvordan historiens vingesus hænger i luften, hvilket ikke er så underligt endda med tanke på, at Castello di Gallano har en lang historie, som rækker helt tilbage til middelalderen. Gallano har bl.a. været sæde for et benediktinerkloster, hvor de ændrede navnet til Santo Stefano di Gallano. I dag kan du nyde stedet og kreere din helt egen historie.

Bare at få lov til at være

Blå himmel mod et smukt landskab i skiftende, grønne farver. Bare tanken får mig, og sikkert mange andre, til at komme helt ned i gear, og ”bare at få lov til at være”, trænger sig på. Og det er der netop gode muligheder for her på Castello di Gallano Resort. Du befinder dig nemlig ude på landet, omgivet af smuk natur, hvor den ene bakke afløser den anden, og hvor jeg i hvert fald kan sidde i timer og bare kigge ud over landskabet og nyde tilværelsen.

Når du er færdig med at nyde udsigten og stilheden, kan du begive dig afsted til det fine poolområde, hvor du kan slå dig ned i en af solstolene under solens varme stråler eller under en parasol med noget godt at drikke. Du kan passende bruge tiden her sammen med den bog, som du aldrig har fået tid til at læse. Her findes faktisk to store pools, hvoraf den ene med børnepool ligger lidt væk, så de, der ønsker fred og ro, har mulighed for dette.

God mad - en del af oplevelsen

At befinde sig i Umbrien uden at blive forelsket i maden er næsten umuligt, og selv på Castello di Gallano Resort kommer smagsløgene på overarbejde, når de vælter sig i de kulinariske specialiteter, som er typiske for regionen. Jeg er sikker på, at råvarerne udvælges med stor omhu, for her holder man en høj kvalitet, og intet er overladt til tilfældighederne. Jeg havde glæden af at nyde en fantastisk frokost og længes allerede tilbage til omgivelserne, maden og det vidunderlige personale.

Da du bor i lejlighed, kan du naturligvis selv stå for madlavningen og hvorfor ikke prøve nogle nye, spændende retter. Det er jo en af fordelene ved at befinde sig i Italien og Umbrien, hvor udvalget af gode råvarer er enormt, og hvor en tomat virkelig smager af tomat, præcis sådan som vi drømmer om.

Historien taler for sig selv

Castello di Gallano Resort har som sagt en lang historie bag sig, og faktisk var det en velfungerende by med en skole frem til 1960'erne. Derefter har slottet og byen stået tom, indtil den nye ejer dukkede op og begyndte arbejdet med dette vidunderlige sted, og jeg synes personligt, at de har gjort det fantastisk godt.

Umbrien kaldes også Italiens grønne hjerte, og her finder du et kæmpe udvalg af fantastiske, historiske steder, og fra Castello di Gallano Resort når du de fleste inden for bare 30-40 minutter i bil. Jeg vil nævne bare nogle få af de steder du bør besøge under dit ophold – Assisi, Perugia, Spoleto og Gubbio. Selv Foligno, en af regionens vigtigste byer, befinder sig blot 20 minutter væk, og du bør ikke gå glip af at besøge byens seværdigheder. Når du befinder dig i Perugia, kan du fortsætte et lille stykke længere, ca. 30 minutter, for så er du allerede fremme ved den hyggelige Trasimenosø. Skulle du derimod være kørt mod øst, kommer du til den smukke region, Marche, på ca. 20 minutter, og på bare 1½ time når du til Adriaterhavskystens lange sandstrande. Kort og godt – du bor ikke blot smukt, men også med et godt udgangspunkt for dejlige udflugter.

Godt at vide

  • Vaskemaskine og tørretumbler findes på området
  • Du betaler et sikkerhedsdepositum ved ankomsten
  • Sen ankomst skal meddeles på forhånd, og en evt. ekstra afgift betales på stedet
  • Du har grillfaciliteter til rådighed
  • Grundet beliggenheden er der mange niveauforskelle og trapper
  • Stedet er unikt, og der kan derfor afholdes events og bryllupper
  • Receptionen kan hjælpe med at booke cykler
  • - og give tips og råd om udflugtsmulighederne
  • Natpersonale står til rådighed

 

Derfor skal du vælge Castello di Gallano Resort

  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Afstand til centrum: ca. 2.9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste by, L'opera Pia - 1,2 km
  • Nærmeste by med restauranter, Valtopina - ca. 6 km
  • Middelalderbyen Assisi – ca. 23 km
  • Historiske Spoleto med sit romerske amfiteater – 39 km
  • Kyssets by, Perugia – 45 km
  • Umbriens vinland, Montefalco – 30 km
  • Monte Cucco-bjerget - 54 km
  • Frasassi-grotterne – ca 70 km
  • Hyggelige Gubbio med alle dens festivaler – ca. 58 km
  • Rom lufthavn – 171 km
  • Firenze lufthavn – 204 km

De 30 lejligheder er rummelige og smagfuldt indrettede i enkle farver som hvid, beige og brun. De smukke træbjælker i loftet, det fine terrakottagulv og de varme naturfarver skaber den helt rette atmosfære. I køkkenet finder du, hvad du behøver, og du har god plads at kokkerere på. Lejlighederne er fordelt i forskellige huse, og nogle ligger oppe ved slottet. En del lejligheder er i to etager. 

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Castello di Gallano Resort. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Gallano 1
06030 Valtopina

Koordinater

Latitude: 43.0322
Longitude: 12.7801

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Umbrien, Montegabbione
9,0
Fabelagtigt
20 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 56 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Marche, Montemaggiore al Metauro
9,1
Fabelagtigt
40 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 60 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Umbrien, Assisi
9,0
Fabelagtigt
320 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Afstand til centrum: ca. 11.7 km
  • Pool (evt. sæsonåben)