Rejser til Gualdo Cattaneo

Lille landsby med meget at byde på

Gualdo Cattaneo er en dejlig, lille middelalderbylandsby, som ligger ikke langt fra Spoleto i et område med skove og olivenlunde.

Byen ligger i naturskønne omgivelser i hjertet af Umbrien ca. 50 km fra regionshovedstaden Perugia og ca. 30 km. fra Asissi. Et stort cylinderformet tårn, bygget i 1494 (!), toner frem fra byens centrum, hvorfor man aldrig er i tvivl om, hvilken by man befinder sig i.

Kort over Gualdo Cattaneo

Klikker du på kortet over Umbrien nedenfor, kan du zoome ind og ud for at danne dig et overblik over byen, samt placeringen af ferieboliger, villaer og hoteller i denne del af Italiens grønne hjerte som Umbrien ofte hedder i folkemunde.

Meget at byde på

For den historisk interesserede har byen en masse at byde på; et smukt historisk centrum det middelalderlige rådhus Palazzo del Municipio, kirken San Michele Arcangelo med dens fresker fra 1500-tallet, middelalderkirken San Francesco, det romanske kloster San Felice samt meget andet.

Omegnens slotte

I Gualdo Cattaneos omegn finder man en række slotte, der bestemt også er et besøg værd. Af disse kan nævnes Castello di Montecchio fra 1000-tallet, som ligger på den romerske Via Flaminia, Castello di Castagnola samt det velbevarede Castello di Moricchia fra 900-tallet.

Musikfestival og Palio

Byen liver især op i juli, hvor den hvert år er vært for en kort musikfestival, hvor mange forskellige musikgenrer kan nydes og udforskes sammen med den dejlige Sagrantino-vin der gives smagsprøver på. Gualdo Cattaneo har også sit egen Palio, Palio dell’Arrampicata. Det er noget anderledes end det, som mange nok kender det fra Siena i Toscana, som du i øvrigt kan læse mere om her. Perioden er ultimo august – primo september.

Restauranter og indkøb

Gualdo Cattaneo byder på indkøbsmuligheder samt et par udmærkede restauranter og caféer.



Skal du vælge feriebolig eller hotel i Gualdo Cattaneo

Det er ikke tilfældige ferieboliger, du finder i udvalget hos Escapeaway Rejser. Alle hoteller, ferielejligheder, bed and breakfasts, villaer osv. er nogle, som vi har håndplukket. Vi har derfor gjort forarbejdet og fundet de steder, hvor du både kan få en afslappende ferie og har mulighed for at krydre dagene med spændende oplevelser af det rigtige Italien.

Vil du gerne finde en feriebolig i Gualdo Cattaneo, skal du blot starte med at angive de ønskede datoer i søgemaskinen øverst her på siden. Vil du samtidig gerne finde en passende flyrejse, kan du vælge at søge efter 'Fly & ophold'.

Lufthavne og transport

Nærmest lufthavn ligger ved Perugia. Denne lufthavn er primært populær på grund af Ryanairs ruter hertil. De har dog i skrivende stund ingen direkte ruter fra Danmark. Vil du ikke skifte undervejs, kan du eventuelt i stedet vælge at flyve til Rom Ciampino Lufthavn, som Ryanair også betjener. 

Der er togforbindelse fra Rom til Foligno, hvorfra man et par gange dagligt kan komme videre med bus til Gualdo Cattaneo. Det kan således lade sig gøre at komme frem med offentlig trasnport, men det vil være betydeligt langsommere end hvis du lejer en bil i lufthavnen. Med en bil tilrådighed har du desuden flere muligheder for at tage på udflugter i løbet af ferien.

Udflugtsmuligheder

Bor du i Gualdo Cattaneo, er du nærmest omgivet af interessante udflugtsmål. Dette både i form af talrige maleriske middelalderlandsbyer, der emmer af stemning og byder på mange flotte seværdigheder og kulturelle oplevelser. Du bør for eksempel sætte god tid af til besøg i byer som Assisi, Spoleto og Perugia.

De mange indtryk i byerne kan du kombinere med oplevelsen af uberørt natur på vandreture i Nationalparken Monti Sibillini, som er en del af bjergkæden Appeninerne.

Lokale links

Byens officielle hjemmeside

Turisthjemmeside

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Gualdo Cattaneo