Hotel Vannucci

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,4
Fabelagtigt
448 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Midt i den smukke natur på grænsen mellem Toscana og Umbrien, ligger den lille hyggelige middelalderby Città della Pieve. Byen ligger 500 meter over havet omgivet af grønne bjerge, og den er et imponerende syn, når man kommer kørende på motorvejen nede i dalen. Jeg drejer fra og snirkler mig op ad bjerget, og jeg kan næsten ikke vente, for i dag skal jeg besøge ét af mine yndlingshoteller, Vannucci.

En velbevaret hemmelighed

På trods af den fantastiske beliggenhed midt i noget af den smukkeste natur Italien kan byde på, er der næsten ingen, der kender Città della Pieve, og da slet ikke hotellet. Jeg har også forsøgt at holde denne hemmelighed for mig selv i flere år, men er alligevel nået til den konklusion, at dette lille fortryllende hideaway fortjener mere bevågenhed, men sig det nu alligevel ikke til for mange :)

Historiens vingesus

Den gamle herskabsvilla Mirafiori blev oprindeligt opført til en uægte datter af den italienske konge. Den ligger blot få skridt fra det historiske centrum, og er i dag indrettet til et smagfuldt og rigtig hyggeligt boutique hotel, hvor man føler sig hjemme fra det øjeblik, man træder ind ad døren. Jeg parkerer bilen på den offentlige parkeringsplads, for det er både nemt, bekvemt og ikke mindst gratis. Derfra går jeg de få skridt op til hotellet, som er omgivet af en dejlig have, hvor gæsterne nyder tilværelsen og den lille swimmingpool i grønne omgivelser.

Som gæst hos en privat familie

Orlando, som bestyrer hotellet, står selv i receptionen. I dag har han selskab af tre af sine kolleger Beatrice, Veronica og Francesca, for når der kommer besøg helt fra Danmark, bliver alle sejl sat til. Der kindkysses til den store guldmedalje, for sådan gør man på italiensk og selv om ejeren er amerikansk og flere af de ansatte kommer fra Holland og Belgien, ja så er Vannucci på ingen måder ”amerikansk”, og tak for det.

Lokale specialiteter

Vi nærmer os frokosttid, så Orlando tilbyder mig straks et bord i den hyggelige restaurant, for man arbejder ikke godt på tom mave. Jeg er omgivet af en mindre hærskare af tjenende ånder, som sørger for, at jeg får en dejlig frokost accompagneret af gode lokale vine. Restauranten har to afdelinger, og serverer også en god hjemmelavet pizza til rene fantasipriser. Der findes et godt udvalg af restauranter i byen, hvis du skulle få lyst til at prøve noget andet, og personalet i receptionen giver gerne gode råd og bestiller bord.

Hjemlig hygge i herskabelige omgivelser

Kaffen tager jeg sammen med Orlando i hotellets hyggelige bar, og bagefter sætter vi os godt til rette i en af de stemningsfyldte opholdsstuer, for jeg skal naturligvis høre alt det der er sket, siden jeg sidst var på disse. Byens beskedne størrelse gør, at alle kender alle, og du bliver også hurtigt genkendt af de lokale, for Città della Pieve har kun 2 hoteller, og med mindre man er faret vild, kommer der normalt ikke turister til byen. Det er i virkeligheden synd, for Città della Pieve har meget at byde på. Bl.a. vil det lokale turistkontor med stor glæde fortælle dig om byens berømte søn, maleren Perugino som blev døbt Pietro Vannucci, da han blev født i midten af 1400-tallet og derfor også har givet navn til hotellet.

Hotellets bankende hjerte

Den hyggelige reception er hotellets bankende hjerte, og her kan du altid få gode råd om stort set hvad som helst. At bo på Hotel Vannucci, er næsten som at være gæst hos en privat familie, og derfor vil du også opleve, at personalet hjælper til, der hvor der er brug for det, for det er helt naturligt på disse kanter. Der er gratis WiFi, men da vi befinder os langt ude i bjergene, skal du ikke blive overrasket over, hvis der er enkelte udfald. Det er også i receptionen, at du kan bestille tid til behandlinger i det lille wellness-center eller til en tur i saunaen, og hotellet tilbyder også et mindre fitness-center, hvis ikke du foretrækker en rask spadseretur rundt i den skønne natur.  

Godt at vide om Hotel Vannucci

Hotellets reception holder åben fra kl. 08-24, og hvis du ønsker at ankommer efter midnat, så skal du sørge for at få tildelt en kode til porten inden afrejsen (dette er noget, du selv skal kontakte hotellet omkring). Restauranten har åben alle dage undtagen i november. Indgangen til det lille wellness-område er gratis, men der skal på stedet betales for brug af sauna og jacuzzi. Du kan leje cykel på stedet (på forespørgsel). Swimmingpoolen er åben mellem kl. 08-19:30 fra juni til september alt efter vejret. Der er mulighed for at låne poolhåndklæder. Vi anbefaler, at du har en lejebil til rådighed, når du skal gæste Hotel Vannucci, og der findes off. parkering ca. 50 fra hotellet. Busholdeplads har du ca. 150 meter derfra.

Derfor skal du vælge Hotel Vannucci

  • Nærmeste lufthavn: 54 km
  • Afstand til centrum: ca. 350 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Nærmeste by, middelalderbyen Città della Pieve – 0 m
  • Historiske Orvieto med den fantastiske domkirke – 47 km
  • Byen opkaldt efter den gode Frans, Assisi – 65 km
  • Kyssets by, Perugia – 43 km
  • Trasimener-søen – 23 km
  • Cortona, som blev kendt pga. bogen Et hus i Toscana - 41 km
  • Val d'Orcia, dalen med Toscanas smukkeste natur - 25 km
  • Den døende by - Cività di Bagnoregio – 61 km
  • Vinbyen Montepulciano – 32 km
  • Byen med det berømte hestevæddeløb, Siena 81 km
  • Rom lufthavn – 183 km
  • Firenze lufthavn – 150 km

Hotel Vannucci har blot 30 værelser, og lige som resten af hotellet er værelserne enkelt men smagfuldt indrettet. Hos Hideaways tilbyder vi både de almindelige superior-værelser men også de lidt større deluxe-værelser, som også har en sofa, der kan bruges som ekstra-seng.

Dobbeltværelse (superior)
Til max. 2 personer + evt. gratis barneseng til et barn på max. 3 år

Dobbeltværelse (deluxe)
Til max. 3-4 personer 

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Fladskærms TV
  • (særligt italienske kanaler)
  • Telefon
  • Gratis WiFi
  • Minibar
  • Safetyboks
  • Hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Vannucci. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via I. Vanni 1
06062 Citta Della Pieve

Koordinater

Latitude: 42.9541
Longitude: 12.0058

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Toscana, Braccagni
9,3
Fabelagtigt
851 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 143 km
  • Nærmeste strand: ca. 22 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Umbrien, Montegabbione
9,0
Fabelagtigt
20 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 56 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Umbrien, Fabro
8,5
Meget godt
237 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 66 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi