Resort Umbria Spa

Officiel kategori

Escapeaways kategori

8,5
Meget godt
237 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Hvis du er på udkig efter et roligt og afslappende sted, hvor du er omgivet af de umbriske marker og de berømte, grønne bakker uden at skulle bekymre dig om komforten, og hvor du har mange gode faciliteter, så kan dette hyggelige sted være noget for dig.

Italienerne holder meget på traditionerne, ikke mindst i Umbrien og faktisk også på Resort Umbria Spa. Her tænker jeg især på servicen, men også hotellets design og de rustikke værelser. At maden, der serveres, skal være velsmagende, er også en tradition her på Resort Umbria Spa.

Afslappende og behageligt

Afslapning er det første ord, der falder mig ind, når det gælder Resort Umbria Spa, og afslapning er da også det ord, jeg først tænker på, hver gang jeg skal fortælle om Umbrien. Afslapning med historiske, små landsbyer, vidunderlige seværdigheder og god mad.

Boligen ligger ca. 5 km fra Fabro med en beliggenhed, hvor du er omgivet af et smukt landskab. Fordi vejen, der fører hertil, ikke er så trafikeret, kan du slappe af og nyde naturen og omgivelserne. Derudover bor du tæt på både Lazio og grænsen til Toscana, hvilket betyder, at du kan udforske ikke kun en, men tre af landets mest populære regioner og deres fantastiske seværdigheder.

En dag med sol og badning

Nogle gange har man bare lyst til at tage den lidt med ro. Dette har du rig mulighed for på Resort Umbria Spa. For eksempel ved en af resortets to udendørs pools, hvor du kan slappe af i en af liggestolene med eller uden parasol. Alternativt kan du besøge den dejlige spa-afdeling, hvor du også finder en pool, eller du kan forkæle dig selv med en dejlig massage eller anden behandling. Når du føler, at det er tid til at røre dig lidt, kan du tage på smukke vandre- og cykelture i området.

Den gode, umbriske mad

Umbrien er kendt for sin gode mad, så det er bare om at tage fra og nyde alle de gode sager og specialiteter, der serveres. Selvom Fabro ikke er så stor, er der adskillige restauranter og pizzeriaer at vælge imellem. Selvfølgelig kan du også vælge at blive på Resort Umbria Spa, da her også er en bar og restaurant, der serverer klassiske retter fra regionen.

For dig, der bor i en lejlighed og selv vil lave noget godt at spise, er det rart at vide, at der i Fabro ligger en købmand. Der er også en tankstation, frisør og bank. Hvis du kører yderligere to kilometer, kommer du til Fabro Scalo, som har et hyggeligere centrum og større udvalg. Her findes apoteker, supermarked, posthus, tobaksforretning, barer, restauranter og butikker af forskellige slags.

Tre af de bedste verdener

Du bor som sagt i Umbrien, men er kun ti minutter i bil fra den toscanske grænse og ca. et kvarter fra Lazio og Riserva Naturale Monte Rufeno. Det kan man da kalde for en strategisk placering! I hvert fald for dig, der ønsker at komme hjem fra ferien med mange gode minder i bagagen. På omkring en time i bil (61 km) kan du nå til vidunderlige Todi, smukke Orvieto og historiske Perugia. Hvis du bruger en halv time mere, kan du besøge Spello og Spoleto. Hvis du kører ca. 84 km sydpå, kan du slentre i Viterbos smalle gader og spise klassiske retter fra Lazioregionen.

Kun en time nordvestpå finder du et væld af bedårende, små, toscanske landsbyer og byer som Siena, Cortona, Chianciano Terme, Sarteano og Cetona... for blot at nævne nogle få af dem, som er et besøg værd. Tag dig gerne god tid og udforsk de toscanske landsbyer, hvor du kan holde ind for at få en god frokost og husk også at købe nogle gode vine med hjem.

Derfor skal du vælge Resort Umbria Spa

  • Den naturskønne beliggenhed
  • Mulighed for at vælge værelse eller lejlighed
  • Her er et lille wellnesscenter
  • ... og en traditionel restaurant samt en bar

Godt at vide om Resort Umbria Spa

På feriestedet er der et lille campingområde med kun 5-6 pladser, og nogle gange arrangerer de forskellige arrangementer og banketter. Hvis du er interesseret i madlavning, prøvemagning af lokale produkter, vinsmagning og ridning, er dette muligt på anmodning og mod betaling. Der er en del trapper på området, da landskabet er bakket. Der er en lille legeplads til rådighed for de yngste gæster. Adgang til spaen betales på stedet. Cykler kan lejes efter tilgængelighed. Der tilbydes vaskeservice. Lokal turistskat betales på stedet. Wi-Fi er gratis på fællesarealerne. Poolen er åben mellem juni og september, afhængigt af vejret. Der er parkering. Der skal anmodes på forhånd om at medtage kæledyr, og det medfører et gebyr.

Derfor skal du vælge Resort Umbria Spa

  • Nærmeste lufthavn: 66 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Nærmeste butik og restaurant, Fabro - ca. 5 km
  • Firenze, en perle i smukke Toscana - ca. 142 km
  • Spoleto med sin gamle bymur og romerske amfiteater - ca. 125 km
  • Byen Assisi, med sit imponerende kloster - ca. 55 km
  • Perugia, berømt for sin velsmagende chokolade, Baci (kys på italiensk) - ca. 60 km
  • Umbriens vinområde, Montefalco (glem ikke at smage) - ca. 90 km
  • Monte Cucco-bjerget - ca. 112 km
  • De underjordiske Frasassi huler, et "must" - ca. 132 km
  • Gubbio, Umbrias hyggeligste by - ca. 105 km
  • Rom Lufthavn, Fiumicino - ca. 175 km
  • Firenze Lufthavn - ca. 159 km

Her er i alt 17 værelser/lejligheder indrettet i landlig stil, og der er ikke to, der er ens. De har alle en form for terrasse og udsigt over haven. Sengene kan være dobbelt eller adskilte. Nogle værelser/lejligheder har skråvægge.

Bor du i lejlighed, er der inkluderet sengelinned og håndklæder (skiftes hver 7. dag) samt el, gas og vand. Slutrengøring er inkluderet, men du skal efterlade køkkenet rent, og skraldet skal tages ud. Lejlighederne er til maksimalt 3 og 4 personer og har en stue med tekøkken samt et soveværelse. De er på ca. 20 m².

Faciliteter:

  • Klimaanlæg
  • Satellit-TV
  • Minibar
  • Tekøkken i lejligheden
  • Badeværelse med kombination af bruser/badekar og hårtørrer
  • Barneseng på forespørgsel og mod ekstra gebyr
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Resort Umbria Spa. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Contrada Della Montagna,35
05015 Fabro

Koordinater

Latitude: 42.8590
Longitude: 11.9846

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere