Rejser til Veneto
En rejse til Veneto, beliggende i det nordøstlige hjørne af Italien, byder på mange store oplevelser. Regionen, der har en befolkning på omkring 5 millioner indbyggere og er Italiens femtestørste, bugner af historiske kulturbyer som Verona, Padova, Vicenza og Venedig, og flere store Unesco-seværdigheder som L'Orto Botanico di Padova, byen Vicenza og de palladianske villaer i Veneto, Dolomitterne, Peschiera del Garda og byerne Verona og Venedig.
Velkommen til Italien med Hideaways, vi er specialister i rejser til Veneto hvor du bor på håndplukkede hoteller på din rejse.
Store naturoplevelser og rig gastronomi
Veneto byder også på unikke naturoplevelser med de smukke, bløde bakker omkring Verona, den berømte flod Adige, som løber gennem landskabet, de skønne bjerge mod nord, de brede sandstrande i kystområderne, Italiens største sø, Gardasøen, og den høje bjergkæde Dolomitterne, der byder på nogle af de mest spektakulære landskaber i Italien.
Regionen er også berømt for sin fantastiske gastronomi og sine fine vine, såsom Amarone, Valpolicella og Bardolino, som først og fremmest produceres i området omkring Verona, og den hvide mousserende vin Prosecco, som også primært produceres i Veneto.
Spændende historie
Veneto har en rig og spændende historie som del af det romerske rige indtil det 5. århundrede e.Kr. Senere efter en feudal periode var regionen en del af Republikken Venedig indtil 1797, hvor byen var en af de største og rigeste maritime republikker og handelsimperier i verden.
Efter Napoleonskrigen og Wienerkongressen blev Republikken annekteret af Kejserriget Østrig, indtil den blev fusioneret med Kongeriget Italien i 1866 som følge af den tredje italienske uafhængighedskrig.
Største oplevelser og seværdigheder
Verona
Verona, der er en af de syv provinshovedstæder i Veneto, er et af de vigtigste og mest populære rejsemål i det nordøstlige Italien takket være sin unikke kunstneriske arv, sine store årlige messer og sine berømte opera-forestillinger, hvoraf de mest kendte finder sted i Arenaen; det antikke amfiteater bygget af romerne.
Venedig
Marco Polos by, der også er hovedstaden i Veneto-regionen, er bygget på 118 små øer, der er adskilt af kanaler og forbundet via mere end 400 broer i den lavvandede venetianske lagune ved udmundingen af Po og Piave-floderne. Byen er kendt for sin mageløse arkitektoniske skønhed, sine mange unikke kunstværker og sin rige historie, som har fået Unesco til at erklære dele af byen, sammen med lagunen, til verdensarv.
Dolomitterne
Hvis du holder af smukke naturoplevelser, så er Veneto et ideelt rejsemål for dig! For der er ikke mange steder i Europa, du kan opleve så smukke bjerglandskaber, som dem, du kan opleve i bjergkæden Dolomitterne, der blev erklæret for verdensarv af Unesco i 2009 og som er en del af Veneto-regionen.
Bjergene består for størstedelen af hævede koralrev, som blev dannet i Tethyshavet i løbet af Trias-perioden og som kaldes for dolomit (heraf navnet på bjergkæden). Det højeste punkt i bjergkæden er Marmolada på 2982 meter, efterfulgt af Antelao på 2981 meter og Tofano di mezzo på 2941 meter. I alt er der 22 bjerge på mere end 2000 meters højde i bjergkæden og hele 9 store naturparker, hvoraf Dolomiti Bellunesi National Park er den største med et areal på 315.11 km2.
Gardasøen
En rejse til Veneto er også en mulighed for at opleve Italiens største sø, Gardasøen. Søen, der ligger på kanten af Dolomitterne, har et overfladeareal på hele 369 kvadratkilometer, en længde på 51,6 kilometer og en bredde på 16,7 kilometer; i den nordlige del, der ligger i Trentino-Alto-Adige/Sydtyrol er søen dog smallere på grund af bjergene.
Søen byder ikke bare på nogle af Italiens smukkeste sø-landskaber, men også på små, charmerende byer langs bredden, såsom Sirmione, Malcesine og Garda, og et mildt klima, som er berømt for dets helbredende virkning
Læs mere om Veneto
Rejsemål i Veneto
Chioggia
Chioggia bliver ofte kaldt for "Lille Venedig", og kanalbyen har da også mange ligheder med sin mere berømte naboby. Du finder ganske vist ikke de samme verdensberømte seværdigheder i Chioggia, men til gengæld kan du her opleve et mere autentisk italiensk hverdagsliv og tage en slapper på byens lange sandstrand.
Rejser til ChioggiaCison Di Valmarino
Denne lille by ligger godt skjult i Prosecco vindistriktet. Her bor du i et af Italiens smukkeste vindistrikter, nær vinbyen Valdobbiadene. Kom og nyd godt af de gode vine og den udsøgte mad.Skulle kysten lokke, er du ikke langt fra Venedig.
Rejser til Cison Di ValmarinoLazise
Lazise byder på den ideelle kombination af hyggelig landsbyidyl ved Gardasøens bredder, gode rammer for en aktiv ferie i skøn natur og en overskuelig afstand til nogle af Venetos største kulturelle centre, såsom Verona og Venedig.
Rejser til LaziseLido di Jesolo
Lido di Jesolo er det ideelle rejsemål for en badeferie med hele familien til Norditalien med dens 15 kilometer lange strand og mange underholdningstilbud og faciliteter, samt nærhed til storbys-perlen Venedig.
Rejser til Lido di JesoloMalcesine
Malcesine ligger idyllisk ved Gardasøens nordøstlige bred for foden af det majestætiske Monte Baldo. Den lille, tidligere fiskerby er med sine middelalderbygninger og kringlede netværk af smalle brostensbelagte gader en af søens mest charmerende byer, hvor du samtidig har masser af aktivitetsmuligheder inden for kort rækkevidde, især hvis du holder af oplevelser i smuk natur.
Rejser til MalcesineNegrar
I Negrar bor du midt i det berømte vinområde Valpolicella, hvor du nemt kan bruge en hel ferie på udforske anerkendte vingårde og hyggelige landsbyer med et væld af gode restauranter. Negrar giver dig desuden et godt udgangspunkt for udflugter til blandt andet Gardasøen og Verona.
Rejser til NegrarTorri del Benaco
Torri del Benaco byder på et hyggeligt centrum, en lang søpromenade og den eneste bilfærge ved Gardasøens smukke bred, samtidig med, at du befinder dig i en overskuelig afstand til Venetos største kulturelle og historiske centre.
Rejser til Torri del BenacoTreviso
Det er nemt at forstå, hvorfor Treviso med sine kanaler og smukke huse ofte kaldes for et lille Venedig. Modsat den berømte naboby er Trevisos gader ikke fyldt med turister, og ønsker du dig et mere fredeligt udgangspunkt for en ferie i Veneto-regionen, er charmerende Treviso derfor ideel.
Rejser til TrevisoVerona
Kærlighedens by er for mange Verona. Denne smukke og romantiske by må du ikke gå glip af din rejse til det nordlige Italien. Den mægtige "Arena di Verona" hvor du kan opleve opera i verdensklasse og de mange torve med spændende restauranter gør Verona til den perfekte destination for en weekend-rejse eller til et stop på vejen.
Rejser til VeronaVicenza
Vicenza og omegnen er kendt som lidt af et arkitektonisk skattekammer, hvor du kan opleve den berømte arkitekts Andrea Palladios smukkeste bygningsværker. Den stemningsfulde, mellemstore by har dog meget andet at byde på som rejsemål, ikke mindst som et godt udgangspunkt for at udforske resten af den spændende Veneto-region.
Rejser til VicenzaPopulært i Veneto
- Nærmeste lufthavn: 24 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 83 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 36 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi