Du kan næsten fornemme, at Borgo Mondragon stammer fra 1300-tallet på bygningens smukke sten og farvede puds. Omgivelserne er landlige med olivenlunde og vinmarker, og den smukke og meget populære, lille by, Lazise, ligger blot et par kilometer væk. Borgo Mondragon er et sted, hvor du og din familie kan hygge jer sammen og slappe af efter nogle begivenhedsrige dage.

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Borgo Mondragon har efter min mening den perfekte beliggenhed. Perfekt i den forstand, at det er et rigtig godt udgangspunkt for udflugter. Inden for blot et par kilometer ligger Gardasøen og den pittoreske, lille by, Lasize, og jeg er tæt på det velkendte vinområde, Valpolicella med sin landlige idyl. At jeg også har kort køreafstand til charmerende steder som Bardolino, Malcesine og Sirmione, ser jeg bare som et ekstra plus.

Historisk, charmerende og velholdt

Borgo Mondragon har en stil, som tiltaler mig rigtig meget. Jeg elsker, at man blander sten og puds, for det giver den der gode følelse af landlig idyl. Den gamle gård med sine stalde og olivenoliepresse blev renoveret i 2011, men det er altså lykkedes at bibeholde den oprindelige charme trods de moderne faciliteter. Her  er en tilhørende, skyggefuld have med træer og blomster samt et dejligt poolområde, hvor du har en jazucci, liggestole, parasoller og et poolafsnit til børnene. Det er det perfekte sted for små som store at slappe af efter en begivenhedsrig dag.

Tag på spændende eventyr

Borgo Mondragons beliggenhed er som sagt en klar fordel, og du har et varieret udbud af forskellige seværdigheder, som passer alle aldersgrupper. Operabyen Verona ligger forholdsvis tæt på (ca. 24 km). Det er en by, hvor både store og små kan nyde den gode mad, smukke bygninger, hyggelige stræder og torve samt shopping. Når du forlader Verona, og før du kører direkte tilbage til Borgo Mondragon, kan du benytte lejligheden til at tage en smuttur ud på landet. Nord for Verona ligger nemlig det verdenskendte vinområde, Valpolicella, som er perfekt til dig, der gerne vil købe nogle lækkerier med hjem.

Det er dog ikke kun de voksne, der kan glæde sig over de mange udbud. Når det er børnenes tur til at bestemme, er det helt sikkert Gardaland, der er på programmet. Her kan de vælge mellem flere temaparker og et hyggeligt Sea Life Aquarium. Herudover kan du cykle, vandre, nyde udsigterne fra de høje bakker, besøge hyggelige, små byer og landsbyer og meget, meget mere.

Derfor skal du vælge Borgo Mondragon

  • Den komfortable bolig med selvforplejning
  • Det store udeområde, hvor børnene kan have det sjovt
  • De utallige udflugtsmål 
  • En skøn, lille oase at komme "hjem" til
  • Restauranter inden for kort køreafstand

Godt at vide om Borgo Mondragon

Lokal turistskat betales på stedet. Et depositum på €80 betales ved check-in. Sengelinned og håndklæder er inkluderet. Ønskes ekstra skift af sengelinned og håndklæder opkræves en ekstra afgift på stedet. Slutrengøring er inkluderet, men affaldet skal bæres ud inden afrejse. Poolen er tilgængelig fra midten af maj til midten af september, afhængig af vejret. Du har Wi-Fi ved receptionen. Her er grillområde med bord og stole. Der er mulighed for tøjvask mod en afgift, og du kan leje en cykel efter tilgængelighed. Der er også en legeplads til børnene.

 

Læs mere om Residence Borgo Mondragon

Hideaways' kategori

10,0 Vores gæsters
bedømmelse
59 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Den stemningsfulde fæstningsby Lazise: ca. 1.7 km
  • Gå en tur på havnepromenaden i Bardolino: ca. 8 km
  • Gardaland med forlystelser til hele familien: ca. 8 km
  • Hyggelig feriestemning i Garda by: ca. 10 km
  • Italiens mest populære sø, Lago di Garda: ca. 21 km
  • Opera, Romeo & Julie og store vine er alt sammen at finde i Verona: ca. 25 km
  • Besøg Catullos grotter i Sirmione: ca. 26 km
  • Besøg vinkælderen hvor den første Amarone blev produceret hos Tenuta Santa Maria alla Pieve: ca. 28 km
  • Hovedbyen i Valpolicella, Negrar: ca. 30 km
  • Malcesine, komplet med middelalderborg og gardasø stemning: ca. 38 km
  • Tag kabelbanen til toppen af Monte Baldo og nyd udsigten: ca. 41 km
  • Besøg Fasoli Gino og smag på fantastisk biodynamisk amarone: ca. 42 km
  • Smag pragtfulde hvidvine i Soave: ca. 50 km
  • Franciacorta med sin gode spumante (mousserende vin): ca. 76 km
  • Italiens mest berømte producent af mousserende vine - Ferrari (har ingen relation til røde biler der kører stærkt): ca. 77 km
  • Hvor stor produktion og stor dedikation mødes, besøg vinhuset Cavit: ca. 77 km
  • Oplev den kosmopolitiske stemning i elegante Vincenza: ca. 78 km
  • Hovedbyen i Südtirol - Trento med den gamle renæssancebydel og gode restauranter.: ca. 82 km
  • Nyd den fantastiske udsigt fra Castello di Toblino: ca. 96 km
  • Milano - med sin fantastiske domkirke: ca. 142 km
  • Verona Lufthavn: ca. 22 km (30m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 100 km (1h 10m)
  • Venedig Lufthavn: ca. 147 km (1h 40m)
  • Treviso Lufthavn: ca. 149 km (1h 50m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 149 km (1h 40m)

Værelser

På Borgo Mondragon er der 24 lejligheder fordelt på tre etager. Lejlighederne med et soveværelse har desuden et alrum med sovesofa, tekøkken og badeværelse med bruser. De er ca. 45-55 m². Lejlighederne med to soveværelser har desuden et alrum med sovesofa, tekøkken og badeværelse med bruser. Disse er på ca. 55-65 m².

Lejlighed med 1 eller 2 soveværelser (inklusive comfort) har ingen balkon eller terrasse, med mindre det står specificeret, og nogle af disse er i to etager. Lejlighed (plus) i et plan m. 1 soveværelse ligger i stueetagen og har terrasse. Lejlighed (top) m. 1 soveværelse er i to etager og har en rummelig terrasse. Lejlighed (plus) m. 2 soveværelser ligger en trappe op og har ingen balkon eller terrasse. Lejlighed (top) m. 2 soveværelser ligger i stueetagen og har terrasse. Lejligheden kan være fordelt på to etager. De har alle et tekøkken med opvaskemaskine og mikroovn, og der er aircondition, safetyboks og satellit-TV. Barneseng og -stol kan (gratis) lånes på forespørgsel.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Residence Borgo Mondragon:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Mondragon di Sotto, 9/11
37017 Lazise

Koordinater

Latitude: 45.4996
Longitude: 10.7507

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Italien, Det nordøstlige Italien
  • Nærmeste lufthavn: 64 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Lombardiet, Gardasøen, Salo
  • Nærmeste lufthavn: 82 km
  • Nærmeste golfklub: ca. 1 km
  • Pool
Italien, Lombardiet, Gardasøen
  • Nærmeste lufthavn: 83 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi