Rejser til Torri del Benaco

Torri del Benaco, der kun har omkring 3000 indbyggere, er en af de mange gamle og charmerende småbyer, som ligger på Gardasøens østkyst i den rige Veneto-region i Norditalien.

Her har du ideelle betingelser for både en afslappende og aktiv ferie ved Gardasøens bred, samtidig med, at du er tæt på nogle af Venetos allerstørste seværdigheder, såsom Verona, der kun ligger omkring 45 kilometer fra byen (ca. 50 minutters kørsel i en lejebil), og Venedig, der kan nås på et par timer i en lejebil ad den hurtigste rute (A4/E70).

Søens eneste bilfærge

Byen er kendt for sin lille færge, som faktisk er den eneste bilfærge, der sejler på søen - mellem Torri del Benaco på østsiden og Toscolano Maderno på vestsiden - flere gange om dagen. 

Derudover er byen kendt for sin gamle borg, dens lange søpromenade og dens hyggelige gågade. På trods af byens meget beskedne størrelse emmer den af lokalt handelsliv med et udmærket udbud adf kaffebarer, cafeer, restauranter, et apotek og forskellige minimarkeder. Og hvis du får brug for at foretage større indkøb eller gå på shoppingtur med familien, ligger storbyen Verona med dens enorme udbud af forretninger, supermarkeder og specialbutikker som nævnt kun omkring 45 kilometer fra byen.

Selv om turisterne har fået blik for byen, har den bevaret sit autentiske præg med lokale fiskere, der står og kaster snøren ud i søen ved Piazza Chiesa, mens turisterne og de lokale livsnydere hygger sig på fortovscafeerne under borgen ved Piazza Calderini og ved lystbådehavnen.

Seværdigheder og oplevelser

Med sin beskedne størrelse er der begrænset med kulturelle og historiske seværdigheder i Torri del Benaco; men det er heller ikke derfor, du skal vælge den som rejsemål.

Byen er et ideelt udgangspunkt for en aktiv ferie ved Gardasøen med fremragende forhold for vandrere og cyklister. Omkring byen er der således flere  stigninger for cykelentusiaster, for eksempel turen op til landsbyen Albisano, der byder på en fantastisk udsigt ned over søen. Der er også gode muligheder for at spille golf i området og gode vandre-muligheder.

Hvis du hellere vil holde en afslappende og helt igennem rolig ferie ved Gardasøen, er Torri del Benaco også et oplagt rejsemål med de små grusstrande nord for byen, hvor du bade og svømme og de mange fortovscafeer, hvor du kan sidde og studere det lokale norditalienske leben.

Udflugtsmuligheder

En af de store fordele ved at holde ferie i Torri del Benaco er dens nærhed til nogle af Veneto-regionens største kulturelle og historiske seværdigheder. På den måde kan du kombinere Gardasøens store naturoplevelser, Torri del Benaos autentiske landsbyidyl og Venetos store kulturoplevelser på én og samme rejse.

I en forbindelse bør du naturligvis besøge storbyen Verona, der kun ligger omkring 50 minutters kørsel fra byen, og hvor du blandt andet kan opleve den berømte opera-arena, Arena di Verona, Romeo og Julies hus, og byens lange række af store kulturelle og historiske seværdigheder, ikke mindst fra romertiden.

Det vil næsten også være at regne for en synd, hvis du ikke mindst én gang under dit ophold tager på en dagsudflugt til regionshovedstaden Venedig; Marco Polos smukke perle af en by, der kun ligger omkring et par timers kørsel væk og som byder på de berømte romantiske kanaler og broer, en fantastisk samling af unik arkitektur og kunst og en rig historie.

 

 

 

Læs mere om Torri del Benaco

Rejsemål i Veneto

Find rejsen til Veneto her

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér