Heritage Hotel Maskovic Han

Officiel kategori

Vores vurdering

9,1
Fabelagtigt
384 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

For dig, der allerede kender mig, så ved du også, at jeg E-L-S-K-E-R hoteller med sjæl, personlighed og ikke mindst historie. På Heritage Hotel Maskovica Han får du nærmest ’story-telling’ ad libitum, for adressen har næsten 400 års historie på samvittigheden. Det hele begyndte i 1644, hvor den daværende kroatiske admiral, Jusuf Maškovic, gjorde tjeneste for den tyrkiske flåde. Han lod sig bygge et ’han’ (et retræte), der skulle være hans helle og otium, når han ikke længere skulle stå ret som øverstbefalende i Konstantinopel. Desværre blev hans skæbne en anden, og Maskovica Han nåede derfor ikke at blive fuldendt. 

Siden har tidens tand påvirket den ikke fuldendte bygning, hvorfor det i århundrede er faldet hen. Bygningen har derfor i adskillige årtier været en ruin, der har fået lov til at forfalde – lige indtil for relativ få år siden. Med midler fra bl.a. EU er huset blevet reddet og rekonstrueret, således at det i dag fremstår som et fuldendt ” Maskovica Han” til ære for den daværende flådeadmiral af samme navn.

Derfor skal du vælge Hotel Maskovica Han

  • Hvis du ønsker et historisk ophold, hvor dine venner med garanti ikke har været
  • Her får du indblik i det lokale, når det er mest lokalt – her er turisme et fremmedord
  • Værterne og personalet er de mest venlige og imødekommende, du kan tænke dig
  • Bo som den gamle flådeadmiral – huset er opført til ære for ham og hans otium
  • Spis både godt og lokalt, menukortet er desuden inspireret af det orientalske 
  • ... dette til ære for husets historie med rødder fra dens tyrkiske baggrund 
  • Du bor ca. 10 min. kørsel fra kysten og øvrige restauranter (i Biograd na Muro)
  • Lej en cykel og lad dig friste af de adskillige ruter i nærområdet

Godt at vide om Heritage Hotel Maskovica Han

Hotellet ligger i et område at Kroatien, hvorfor du ikke kommer til at kede dig, hvis du søger en historisk tidslomme at gå i dybden med – det er tværtimod ’historie ad libitum’. Hvad enten det er nabolandsbyen Vrana, Sibenik, Split, Zadar eller nogle af de mange naturparker, der ligger inden for rimelig køreafstand.

Jeg vil anbefale dig at have en lejebil til rådighed under opholdet, da Heritage Hotel Maskovica Han ligger tæt på kysten og andre restauranter, som bedst rækkes med en firehjulet.

Her er ikke swimmingpool (endnu da), hvorfor du skal køre de ca. 5-7 km for at komme til havet, hvor du kan få luftet din badedragt.

Heritage Hotel Maskovica Han vil være oplagt for dig, der søger en kombinationsferie med flere hoteller på samme rejse – 2-3 nætter her vil være oplagt og et besøg, som du sent vil glemme.

Derfor skal du vælge Heritage Hotel Maskovic Han

  • Nærmeste lufthavn: 43 km
  • Restaurant
  • Parkering

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Pakostane – ca. 7 km
  • Afstand til søen/havet – ca. 3-7 km
  • Kroatiens næststørste by Split – ca. 130 km
  • … med den gamle bydel på UNESCO's liste over bevaringsværdig kulturarv
  • Trogir, en havneby med en rig kulturarv – ca. 100 km
  • Historiske og smukke Sibenik – ca. 47 km
  • Nationalparken Krka – ca. 47 km
  • Byen Zadar, med Sv. Donat-katedralen – ca. 41 km
  • Plitvice-søerne og nationalpark – ca. 133 km
  • Kroatiens hovedstad Zagreb – ca. 299 km
  • Dubrovnik, et af de mest besøgte turiststeder i Dalmatien – ca. 317 km
  • Split lufthavn – ca. 100 km

Her er blot 16 værelser i alt (ca. 21 m2). Et perfekt ’hideaway’ som udgangspunkt, for her vil du aldrig opleve, at mange feriegæster er samlet på samme tid – det skulle da lige være, hvis der bliver holdt bryllup eller andre festlige begivenheder (det vil som oftest foregå i området bag ved huset).

Værelserne er indrettet simpelt, men med alt, hvad du behøver, hvis du ikke søger den store luksus. De er velholdte, rene og et miks af den moderne og historiske verden.

Murene er tykke, vinduerne små (ikke alle værelser har udsigt, men mindre ovenlysvinduer) og stilen en kombination af for- og nutid. Ergo: Helt unik! Grundet bygningens historiske islæt, så er her ikke balkon eller terrasse, men du har rig mulighed for at sidde uden for og nyde tilværelsen i fællesarealerne naturligvis.

Faciliteter på værelserne:

  • Grand lit-seng (lille dobbeltseng)
  • El. to adskilte madrasser
  • Satellit-TV
  • Badeværelse m. toiletartikler
  • Hårtørrer
  • Minibar
  • A/C
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Heritage Hotel Maskovic Han. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Vrana Marina 1, Vrana
23211 Pakoštane

Koordinater

Latitude: 43.9540
Longitude: 15.5489

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Kroatien, Dalmatien, Kaštel Lukšic
9,1
Fabelagtigt
504 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 6 km
  • Nærmeste strand: ca. 120 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Kroatien, Dalmatien, Omis
9,5
Fabelagtigt
523 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 41 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Kroatien, Dalmatien, Primosten
9,1
Fabelagtigt
475 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Nærmeste strand: ca. 40 m
  • Pool (evt. sæsonåben)