Du skal ikke undskylde, hvis ’wauw’ er det første ord, der falder dig ind, når du drejer fra oppe ved hovedvejen og kører ind på halvøen, hvor det arkitektonisk smukke Hotel D Resort ligger og venter med sine storslåede panoramiske udsigter. Faktisk er jeg så betaget, at jeg tager en ’æresrunde’ bare for at nyde synet endnu engang, inden bilen får lov til at parkere. Heldigvis er det ikke mig selv, der kører, for det ville ikke have været forsvarligt, når der er så meget at kigge på gennem ruden fra passagersædet: )

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Min kuglepen i venstre hånd er begyndt at få skrivekrampe allerede inden sikkerhedsselen i bilen er afmonteret. Det er et godt tegn, for hvis hånden allerede før, vi har bevæget os inden for er ivrig for at notere, så er det ’noget i luften’ – et kvalitetsstempel for dig som gæst, for det betyder, at det er et hideaway med karakter: )

Den norske opera møder Turning Torso i Malmø

Her er bare noget lunere året rundt her i Sibenik: ) Det er selvfølgelig D Resort’s arkitektur, jeg taler om. Bygningen er såvel inden- som udenfor en fryd for øjet, og der er ingen tvivl om, at alle sejl er sat, da arkitekten har fået jobbet med at designe et hotel, som kan være den historiske kystby værdig. Det er uden tvivl lykkedes. Og at D Resort tillige ligger på pynten af halvøen med fri udsigt til skærgården, lystbådehavnen og hjertet af Sibenik gør ikke historien mere kedelig.

På en forunderlige måde får du en fornemmelse af at være havnet i en europæisk udgave af Dubai (hvad angår ”aha-oplevelsen” og wauw-effekten af noget, der er helt anderledes), hvor ørkenen er skiftet ud med skærgård og azurblåt vand. Hvis du kan affinde dig med det ”bytte” så skal du give dig selv lov til at læse videre med velbehag.

Det er i hvert fald nogle karaktertræk, som hotellets øvrige gæster værdsætter højt, og anmeldelserne får tårnhøje karakterer – beliggenheden, servicen, faciliteterne, rengøring og komforten får de bedste tilbagemeldinger. Så det er ikke bare os her i Hideaways, der har et særlig godt øje til det karismatiske D Resort Sibenik.

Bo med udsigt og i gangafstand til historiske Sibenik

På Hotel D Resort Sibenik får du lidt af det bedste fra to verdener – nej, faktisk tre verdener:

1) Så ligger hotellet på den yderste pynt på den lille halvø omkranset af bølgen blå og marinaen med de imponerende yacht og lystbåde, der ligger side om side og gynger sagte i takt langs kajen. Hvor ofte får du lige muligheden for at prøve at holde ferie i sådanne omgivelser? Nej, vel...

2) D Resort er indbegrebet af ’slow living’ uden at du skal gå på kompromis med standarden – selv på dit værelse har du alle tænkelige moderne faciliteter og du behøver bare at bevæge dig ud på din balkon for at nyde udsigten til skærgården, Sibenik eller lystbådehavnen.

3) Du bor ’hidden away’ men samtidig tæt på byens udvalg med kultur, restauranter og historie. Fra hotellet kan du endda se over på ’fastlandet’ og Sibenik er et syn for øjet såvel i dagslys og efter solnedgang. Herfra kan du opleve de små krydstogtsskibe ligge ved kajen for en stund, inden de om aftenen atter bevæger sig ud på åbent hav.

Apropos Sibenik, så fortjener byen sit eget afsnit. Hvem har ikke hørt om Split, Dubrovnik og Porec? Altså de elskede kystbyer, som står omtalt i enhver rejseguide under ”must see” i Kroatien. Selvom du måske endnu ikke har hørt om Sibenik, så har alle fire byer en væsentlig detaljer til fælles: De er optaget på UNESCO’s fornemme liste over verdensarv. Kroatien har i alt syv seværdigheder på denne liste, så at bo i gangafstand til den ene af disse er lidt af en attraktion i sig selv. UNESCO har vurderet katedralen, St. James, til at være så tilpas uvurderlig, at den skal under vingerne som et stykke bevaringsværdig historie.

Sibenik er beliggende helt ud til kysten og ligger ca. 80 km nord for Split (som du sagtens kan besøge på en dagsudflugt, hvis du har en lejebil til rådighed under din ferie). Byen ligger naturligt beskyttet herinde i den dybe bugt i Adriaterhavet. Sibenik er noget mindre turistet sammenlignet med Split og Dubrovnik, og det er både synd, men også heldigt for dig som gæst, for her er masser af seværdigheder og udkigspunkter at komme efter. Stemningen er på én gang fredelig og livlig – som en rigtig kystby nu skal være. Her er smalle gader, der leder dig i retning af de små torvepladser (hvor der i ugens løb ofte afholdes markedsdage), der er omkranset af de historisk, smukke bygninger. Højdepunktet er og bliver dog katedralen, der på kroatisk hedder Sveti Jakov, som blev bygget tilbage i 1434. En storslået udgave af, hvad renæssancen byder på, og det er da også arkitekturen, der har gjort UNESCO blød i knæene.

Glæd dig til…

  • Boutique-stil fra A til Z (det vil sige med varme og personlige detaljer)
  • At bo i en meget karismatisk bygning, som du aldrig har set magen til
  • Udflugtsmuligheder til de nærtliggende øer med færgen fra Sibenik
  • At have flere restauranter at vælge mellem på selve hotellet
  • At kunne stå op og nyde omgivelserne fra din terrasse på værelset
  • SPA’en som næsten i sig selv er en rejse værd – mange fristelser venter!
  • Mulighed for diverse sportsudfoldelser, alt fra cykling til vandsport
  • Tagterrassen er udnyttet med løbebane – en herlig måde at motionere

Godt at vide om Hotel D Resort Sibenik

Nærmeste lufthavn er Split, og her kan du flyve direkte flere gange om ugen fra såvel Kastrup og Hamborg lufthavn i størstedelen af sommersæsonen. Jeg vil anbefale dig at have en lejebil til rådighed under dit ophold, for så kan du bruge bilen som transport fra lufthavnen t/r og desuden køre ud og se nærmere på alle de attraktioner, som ligger lige til højrebenet at besøge i Dalmatien og Kvarnerbugten – både langs kysten, men bestemt også i baglandet. Få flere idéer til dagsudflugter i afsnittet under ”afstande og attraktioner”. Det er nemt at køre i Kroatien, for vejnettet er veludbygget og du kommer nemt fra A til B langs hoved- og motorvejene.

 

 

 

 

 

 

Læs mere om Hotel D Resort Sibenik

Officiel kategori

Hideaways' kategori

363 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by Šibenik – 0 km
  • ... en af Centraldalmatiens fineste, gamle byer
  • Afstand til havet – ca. 10 m
  • Kroatiens næststørste by Split – ca. 80 km
  • … med den gamle bydel på UNESCO's liste over bevaringsværdig kulturarv
  • Diocletian’s Palace, det historiske centrum i Split – ca. 80 km
  • … en livlig bydel med restauranter, caféer og butikker
  • Cathedral of St. Domnius, Katedralen i Split – ca. 80 km
  • Trogir, en havneby med en rig kulturarv – ca. 46 km
  • Piraternes by, Omis – ca. 105 km
  • Nationalparken Krka – ca. 15 km
  • Byen Zadar, med Sv. Donat-katedralen – ca. 88 km
  • Plitvice-søerne og nationalpark – ca. 174 km
  • Pag Island – ca. 100 km
  • Kroatiens hovedstad Zagreb – ca. 325 km
  • Dubrovnik, et af de mest besøgte turiststeder i Dalmatien – ca. 278 km
  • Split lufthavn – ca. 53 km

Værelser

Som resten af D Resort Sibenik er stilen gennemgående. Du mærker knap nok, at du bevæger dig fra lobbyen op mod dit værelse, for arkitekten har sørget for, at du føler dig hjemme i alle hjørner af det store hus, der blot har 63 værelser og suiter.

Værelserne og suiterne varierer i størrelsen.
Du kan oftest vælge forskellige typer af udsigt - marinaen/havet eller mod byen (det ser du, når du søger rejsen og kan vælge blandt mulige værelsestyper).

Værelset er indrettet med en stor seng eller to adskilte og de har alle:

  • Balkon eller terrasse (størrelse varierer)
  • A/C og varme-klimaanlæg
  • Lydisolering
  • Panoramavinduer (gulv til loft)
  • Paketgulve (givet et maritimt touch)
  • Safetyboks og minibar
  • Rengøringsservice to gange dagligt
  • Badeværelse m. rainshower el. badekar
  • Makeup-spejl og toiletartikler
  • Hårtørrer, badekåbe og slippers
  • Internetadgang (WiFi)
  • LED-TV med internationale kanaler

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel D Resort Sibenik:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Obala Jerka Šizgorica 1
22000 Sibenik - Vodice

Koordinater

Latitude: 43.7233
Longitude: 15.8955

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Kroatien, Det sydlige Dalmatien
  • Nærmeste lufthavn: 178 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Kroatien, Det nordlige Dalmatien
  • Nærmeste lufthavn: 113 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Kroatien, Det nordlige Dalmatien
  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi