Glem alt om hverdagens stress og jag. Hotel Ola er balsam for sjælen, og det er da heller ingen hemmelighed, at netop harmoni og balance er nogle er de nøgleord, der ligger til grund for opførelsen af dette nye boutiquehotel ved Trogir – byen, der er kendt som en miniudgave af byen Split, der i øvrigt ligger blot 30 km fra hotellet. På Hotel Ola kan du forvente et højt serviceniveau, en god standard og ikke mindst en uforglemmelig udsigt over Trogir-bugten. 

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Lad mig slå det fast med det samme: Ønsker du en parferie med romantik omgivet af ”body & mind”-faciliteter, så tag et nærmere kig på Hotel Ola – her er det svært ikke at få opfyldt forventningerne, hvis du søger fred, ro og mulighed for kulturelle og gastronomiske oplevelser inden for rækkevidde.

 

Når du ønsker ’udsigt med udsigt på’

Hvem ønsker ikke en ferie, hvor vi kan sende billeder hjem via mobilen og vise, at vi holder en pause fra hverdagen med stort P? Lad mig komme med et forslag, hvis du gerne vil have lidt visuel inspiration: Tag f.eks. et billede fra din balkon – eller fra dit morgenmadsbord – eller mens du svømmer rundt i poolen. Uanset fra hvilken vinkel, du lader kameraet tage et ’skud’ så er du næsten træfsikker med motivet. Hvorfor? Jo, fordi at du fra alle hjørner af Hotel Ola har en betagende udsigt over Adriaterhavet, og det er svært at sige, om det er pænest i dags- eller aftenbelysning, for viewet er attraktivt ’all day long’. Udsigten herfra er helt sikkert et af Olas højdepunkter.

Derfor skal du vælge Hotel Ola

  • Her er detaljer og faciliteter, der henvender sig særligt til par
  • Det være sig fra infinitypoolen til muligheden for holistisk wellness
  • Detox, palæo og restaurant Black Pepper…
  • - du finder en bred vifte af sunde alternativer i køkkenet
  • Stilen er overalt et mix af varme, cool og naturlige detaljer inde som ude
  • Det er nemt at komme til og fra Split lufthavn, der ligger bare 7 km væk
  • Her er udendørs pool, indendørs pool og naturligvis en pool-bar: )
  • Sleep, taste and feel
  • – på Hotel Ola er der fokus på afslapning og aktivitet 
  • Du bor i gåafstand fra Trogirs historiske centrum 
  • – byen der også kaldes ”mini-Split” på grund af det antikke look

Godt at vide om Hotel Ola

Nu ved du lige præcis hvorfor, at du skal vælge Hotel Ola til din kommende ferie. Her er 4 velfortjente stjerner at finde på hoveddøren, og det må være 1) for kvaliteten, 2) for servicen, 3) for konceptet og 4) for udsigterne. 

Desuden bor du i relativ kort afstand fra Trogir og ikke mindst Split, der er en af mine ynglingsbyer på disse kanter. En by, som du skal glæde dig til at besøge eller genopleve – her er alt, hvad hjertet begærer, og selv holder jeg meget af området ved Diocletian-paladset, som både råder over basar med lokale butikker, promenade med utallige caféer, et ”pantheon-(ånde)hul” som den i Rom og meget mere.

Vær opmærksom på, at Hotel Ola ligger med facade ud til havet – kun kystvejen deler ’vandene’ so to speak. Det betyder også, at selvom her er lydtæt på alle måder, i hvert fald når du opholder dig inden døre, så vil du kunne høre trafikken, der passerer neden for. Dog vil jeg mene, at det ikke er noget, du skal tænke videre over, for alle de andre ting så som udsigt, service og kvalitet opvejer dette ’aber dabei’ men hos Hideaways har vi det bedst med at lave en så ærlig beskrivelse, og derfor nævner vi det.

 

Læs mere om Hotel Ola

Officiel kategori

Hideaways' kategori

9,0 Vores gæsters
bedømmelse
110 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Kroatiens næststørste by, Split – ca. 31,4 km
  • … med den gamle bydel på UNESCO's liste over bevaringsværdig kulturarv
  • Afstand til havet – ca. 100 m
  • Korcula Island (færgeoverfart) – ca. 32 km
  • Mljet Island (færgeoverfarter) – ca. 216 km
  • Kroatiens sydligste kystby, Cavtat, med sine græske aner – ca. 270 km
  • Øen Sipan (færgeoverfart) – ca. 260 km
  • Byen Ston med sin godt 5 km lange forsvarsmur – ca. 205 km
  • Lopud Island (færgeoverfart) – ca. 253 km
  • Dubrovnik, det historiske centrum – ca. 258 km
  • Tag svævebanen og få et flot udsyn over byen Dubrovnik – ca. 256 km
  • Dubrovniks katedral, en gave fra Englands Richard Løvehjerte - ca. 257 km
  • Kroatiens hovedstad Zagreb – ca. 393 km Dubrovnik lufthavn – ca. 380 km
  • Dubrovniks lufthavn - ca. 275 km

Værelser

Gad du ikke godt være gæst i et af disse værelser? Jeg gad i hvert fald godt – og det ville ikke kræve ret meget overtalelse: ) Hotel Ola har i alt 50 værelser fordelt på almindelige dobbeltværelser, superior-værelser samt suiter.

Det bedste af det hele er dog, at samtlige værelser og suiter har havudsigt. Denne udsigt kan også nydes med en kop kaffe og en god bog fra balkonen eller terrassen – hvad mener har du brug for? 

Faciliteter på værelserne

  • Schweizisk sengekvalitet med madrasser fra det velkendte Elite
  • Disse er også EU-anerkendte (dobbelt eller adskilte senge)
  • Balkon eller terrasse med Adriaterhavsudsigt
  • Åbne badeværelser m. bruseniche, badekåbe, toiletartikler m.m.
  • A/C, skrivebord, minibar og safetyboks
  • Forskellen på standard og superior er størrelsen på balkonen/terrassen

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel Ola:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Ulica hrvatskih žrtava 296 - Seget Donji
21218 Trogir

Koordinater

Latitude: 43.5177
Longitude: 16.2189

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Kroatien, Det nordlige Dalmatien
  • Nærmeste lufthavn: 39 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Kroatien, Det nordlige Dalmatien
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Kroatien, Det nordlige Dalmatien
  • Nærmeste lufthavn: 113 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi