Det Hideaways gæster efterspørger allermest, er at bo fredeligt og med god udsigt, men samtidig i gåafstand til byliv og øvrige spisemuligheder. At have et værelse med balkon eller terrasse, og at hotellet gerne må være lille og hyggeligt. På Hotel Villa Radin får du hele pakken! Tæt på alt – selv det azurblå hav, der ligger for enden af den grønne have og den lille swimmingpool. 

Marie Kaalund Winther
Udvalgt af
Marie Kaalund Winther

Som toppen af kransekagen findes her også en á la carte-restaurant, gratis parkering, gratis cykeludlejning samt et lille (lillebitte) træningsområde. Hvis der findes en top på toppen af kransekagen, så afslører jeg gerne, at du bor på en mindre halvø, hvor udsigterne over den kroatiske skærgård er lige til at falde i svime over. Velkommen til et hideaway, hvor du med stor sandsynlighed ikke vil hjem fra – og hvor du gerne vender tilbage: ) 

Hotel Villa Radin passer til den ellers så velbenyttede kliché ”oase”, og jeg tror, at vil holde med mig, når du som gæst ankommer til den lille halvø lige uden for kystbyen Vodice her i det nordlige Dalmatien. Her venter dig nemlig et gemmested med bare 16 værelser på en fredfyldt adresse, hvor du bor omkranset af en lille have med små stisystemer – én går til swimmingpoolen, en anden til restauranten og en tredje til havet.

Derfor passer Hotel Villa Radin godt ind i Hideaways-familien, for her har du alt, hvad du behøver for en hyggelig ferie i de smukkeste rammer. Dermed ikke sagt, at hotellet hører til i luksusklassen, for det vil være en sandhed med modifikationer. Nej, på Villa Radin kan du derimod forvente en reel standard, hvor der er mere fokus på den personlige service og hvor personalet vil gøre deres bedste for, at du under hele ferien føler dig velkommen og godt behandlet.

Derfor skal du vælge Hotel Villa Radin

  • For beliggenhedens skyld – helt ud til havet og den kroatiske skærgård
  • Her bor du som blommen i et æg med de mest nødvendige faciliteter
  • Det vil sige swimmingpool, restaurant, have-område og 24/7 reception
  • Du kan gå ind til kystbyen Vodice, der har et hyggeligt byliv
  • Det er relativ nemt at komme til at fra Split lufthavn (ca. 74 km) 

Godt at vide om Hotel Villa Radin

Selvom det godt kan lade sig gøre at komme hertil med offentlig transport eller bestilt transfer fra lufthavnen, så synes jeg alligevel, at du skal overveje en lejebil under hele opholdet. Her er parkeringsmuligheder på Hotel Villa Radin, og du skal blot bemærke, at de sidste par 100 meter er der ikke skiltet, hvorfor den sidste bid af turen på ankomstdagen kan være lidt drilsk at finde – omvendt er det også en charme, hvis du spørger mig (=gemmestedsfaktor).

Villa Radin har officielt 4 stjerner på hoveddøren. Jeg vil vælge at give det 3 flotte af slagsen, da du har alt, hvad du behøver inden for rækkevidde, men skulle jeg drysse en fjerde stjerne på min vurdering, så vil det være på grund af beliggenheden tæt på havet og i gåafstand til Vodice.

Morgenmaden kan efter vores skandinaviske standarder godt føles lidt simpel, men endnu en gang vil jeg sige, at her er, hvad der skal være. I hvert fald kan du sætte dig til bords og stille sulten. Hvis du bestiller med halvpension (inkl. aftensmad), så bemærk, at det som oftest vil være buffet, men at det også kan være en dagens menu (ekskl. drikkevarer). Den vil oftest ikke smage gourmetagtigt, men du kan forvente et solidt og velsmagende måltid mad. 

Selvom vi vurderer, at Villa Radin passer bedre til par end familier, så skal du bemærke, at her findes mulighed for opredninger i værelserne, og de enkelte lejligheder, her findes, passer godt til familier, hvorfor du særligt i højsæsonerne skal forvente, at her også vil være yngre feriegæster på adressen: )

Læs mere om Hotel Villa Radin

Officiel kategori

Hideaways' kategori

8,0 Vores gæsters
bedømmelse
36 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Vodice – ca. 500 m
  • Afstand til havet – ca. 10 m
  • Kroatiens næststørste by Split – ca. 104 km
  • … med den gamle bydel på UNESCO's liste over bevaringsværdig kulturarv
  • Trogir, en havneby med en rig kulturarv – ca. 62 km
  • Piraternes by, Omis – ca. 133 km
  • Nationalparken Krka – ca. 26 km
  • Byen Zadar, med Sv. Donat-katedralen – ca. 78 km
  • Plitvice-søerne og nationalpark – ca. 177 km
  • Pag Island – ca. 111 km
  • Kroatiens hovedstad Zagreb – ca. 329 km
  • Dubrovnik, et af de mest besøgte turiststeder i Dalmatien – ca. 291 km
  • Split lufthavn – ca. 74 km

Værelser

De 16 værelser på Hotel Villa Radin er indrettet som klassiske hotelværelser, hvor standarden er jævn og god. Størrelsen varierer, men de er dog relativ store (mellem 27-39 m2) og har plads til 2 voksne samt eventuelt en opredning (på forespørgsel). 

Faciliteter på værelserne er:

  • Hel- el delvis havudsigt
  • Balkon el. terrasse
  • Badeværelse m. kar el. bruseniche
  • Dobbeltseng el. to adskilte madrasser
  • Minibar
  • WiFi
  • Roomservice
     
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel Villa Radin:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Grgura Ninskog 10
22211 Vodice

Koordinater

Latitude: 43.7527
Longitude: 15.7719

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Hotel Esplanade
Kroatien, Kvarner-bugten
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Hotel Korkyra
Kroatien, Det sydlige Dalmatien
  • Nærmeste lufthavn: 178 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Hotel Life
Kroatien, Det nordlige Dalmatien
  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi