Jeg ved hvad du tænker: Lafodia ligner jo umiddelbart ikke et hideaway… Her er også flere værelser end på de fleste andre hideaways. Men, jeg er dog helt overbevist om, at du vil dele min begejstring for dette enestående hotel, som ligger og troner på en af de meget prestigefyldte Elafitøer, nemlig øen Lopud blot syv nautiske mil (17 km) nordvest for perlen Dubrovnik.     

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

For at komme ud til denne bjergtagende caribisk-lignende ø, tager du færgen fra Dubrovnik. Det er en smuk sejltur der tager lidt under en time, og du kan roligt læne dig tilbage og nyde det kroatiske øhav, for der er ikke noget, der forstyrrer dit udsyn, kun krystalklart vand, den smukke kyst, pittoreske øer og fugle der suser forbi. Man siger, at Lopud er en af de smukkeste af Elafitøerne, og at der er noget om snakken står lysende klart, da jeg sejler ind i bugten. Synet, som møder mig, er spektakulært, og selve øen er årsagen til, at vi har valgt dette som et hideaway. Alle gæster bliver sejlet direkte ud til hotellet i deres egen båd, og sat af ved landgangsbroen. Hotellet har dog også en lille golf-bil, og det var den som jeg blev hentet i. Her på øen må man nemlig ikke køre "rigtig" bil, og bare det gør jo, at det hele føles en lille smule mere eksotisk.

Bounty-drømmen går i opfyldelse i Kroatien

Den lille køretur fra Lopuds havn op til hotellet, tog ikke mere end tre minutter, og det var en skøn oplevelse! Ikke kun fordi jeg følte mig lidt som en filmstjerne :) men også fordi turen gav mig mulighed for at fornemme den helt specielle atmosfære, som denne ø besidder. Den lille sandstrand er kantet med palmer, og kombineret med glasklart, turkist vand befinder jeg mig næsten i edens have. Alt ånder fred og idyl. At holde ferie på en ø, er noget helt særligt, for her bliver der holdt ferie med et meget stort F. Velkommen til paradis!

Hotel Lafodia er flot og eksklusivt. Arkitekten har ladet sig inspirere af de store krydstogtskibe, hvilket passer perfekt ind med tanke på beliggenheden, selv om skibet altså i dette tilfælde er "stødt på grund". Et hotel kan nu heller ikke ligge meget bedre end Lafodia. Bygget ind i klipperne midt inde i den smukke bugt, hvor udsigten kun kan beskrives som uforglemmelig. Her er frodig vegetation, som præger hele øen, en smuk privat strand (med småsten) og krystalklart vand så turkist at jeg næsten får ondt i øjnene. Jeg træder lykkeligt ombord på ”skibet”, og ankommer som det første til den store og lyse reception. Min umiddelbare tanke er, at det ligner et ”charterhotel”, da den helt særlige intimitet, som så de fleste af vore andre hideaways besidder, er lidt mindre udtalt her. Men lad dig ikke skræmme. Når du får øje på alle de andre enestående detaljer, vil du ikke fortryde et sekund , at du valgte Lafodia som dit hideaway. Her er alt det der skal til, for at få en fantastisk ferie.

Du bliver forkælet efter alle kunstens regler

Hvorfor ikke starte med at lokke dig med ud til pool-området, som nok er det sted, udover de fine balkoner, hvor du vil tilbringe det meste af din tid på hotellet. Pool-området er gennemført og har en dejlig afslappet loungestemning! Her er der igen tænkt krydstogtskib, men i luksusudgaven, eller måske snarere eksklusiv lystyacht i million-klassen. Den flotte infinitypool med sin lidt usædvanlige form ligger lige ud til kanten af en skrænt, fuldstændig som var det stævnen på et skib, og bedre udsigt over øen og dens omgivelser fås ikke. De hvide liggestole står linet op langs med poolen på det flotte "dæk" med smukke, lyse træplanker.

Jeg tænker, at det egentlig er utroligt, hvor eksklusivt det kan få et pool-område til at se ud. Tænk hvis nogle flere valgte at skifte de almindelige, kedelige hvide "plasticfliser" ud med eksklusive træplanker... Et andet sted hvor du også kan få mange timer til at gå, er Lafodias 800 m2 store SPA-område, Waterhill SPA. Her er det hele, og lidt til. De har 6 behandlingsrum (også rum til par) hvor du blandt andet kan få hot stone massage, deep tissue massage, zoneterapi, bodywrap, bodyscrub, manicure og pedicure og meget mere. Ønsker du at få massage nede på stranden, er det også muligt. Jeg blev også ret begejstret for saunaen, som har et lille vindue med kig til havet. Meget charmerende!

Sol og vand gør dog ingen ferie, og for de fleste er maden også en vigtig del af en drømmerejse. Nu hvor du befinder dig på en ø, er det en god idé med halvpension, for øen har ikke det store udvalg af restauranter, selv om der naturligvis findes et par af de rigtig gode. Du spiser på hotellets Scarlet Restaurant - et skønt sted, som naturligvis har direkte havudsigt. Restauranten er moderne og indbydende. Igen ser vi de flotte lyse skibsgulve med træplanker, som jeg er så vild med. Den italienske kok serverer italienske og internationale retter og får du lyst til noget andet, anbefaler vi at prøve en af hotellets fine a la carte restauranter. Om morgenen er der også mulighed for at indtage de mange retter fra morgenmadsbuffeten ude på den skønne terrasse.

En hel ø for mig selv, omkranset af krystalklart hav? Ja tak...

Der er noget særligt ved at bo på et charmerende vinslot ude i vinmarkerne, hvor også værelserne er lidt mere unikke end på et større, og mere kommercielt hotel - det indrømmer jeg, - men… Hvor mange gange lykkes det at få et hotelværelse med direkte havudsigt og balkon, og hvor du samtidig har en hel ø for dig selv ? Jeg tror ikke det er så tit, men her har du muligheden!

En af de store fordele ved øen Lopud er den nemme adgang til Dubrovnik, hvor du har mulighed for at sejle ind til fastlandet i løbet af morgenen og så sejle hjem i løbet af aftenen. Vælger du at blive på øen er der mange aktiviteter. Det er oplagt at cykle og vandre, da denne utroligt smukke ø har masser af seværdigheder. Før i tiden havde mange af de noble familier fra Dubrovnik deres sommerhus her på øen, så du vil opleve en perlerække af skønne gamle villaer med smukke haver og parker, hvis du tager på opdagelse. Er du mere til vandsport, kan du ro kajak, snorkle, leje båd eller jetski, alt sammen noget som hotellet vil være dig behjælpelig med. Foretrækker du en god bok og afslapning på stranden eller ved poolen, er du jo som tidligere nævnt havnet midt i paradiset!

Godt at vide om Lafodia

Husk på at selv om der hører privat strand til hotellet, er de to første rækker ud til vandet ikke gratis, det er det kun, hvis du vælger de solstole/-senge der er placeret bag disse rækker…

Husk at kontakte receptionen 48 timer før afrejse, for at være sikker på at få den rette færgeafgang. Færger til fastlandet går 3 gange om dagen og koster ca. EUR 10 pr. person.

Der er halvpension inkluderet i prisen, og her spiser du på Scarlet Restaurant, alt det du har lyst til. Vil du gerne prøve nogle af hotellets á la carte-restauranter, får du EUR 10 EUR i rabat pr person. Ønsker du spise andre steder end på hotellet, findes der fine restauranter på øen, hvor de serverer lidt mere lokale retter.

Udover den almindelige pool findes her selvfølelig også en børnepool (1,20 m dyb). Børn under 18 år har ikke adgang til SPA'en. Børn under 16 år har kun adgang til poolen sammen med en voksen. Hotellets SPA-afdeling er ikke inkluderet i prisen.

 

Læs mere om Hotel Lafodia

Officiel kategori

Hideaways' kategori

8,6 Vores gæsters
bedømmelse
1271 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by Lopud, på Lopud Island – ca. 1 km
  • Afstand til havet – 0 m
  • Korcula Island (færgeoverfarter) – ca. 160 km
  • Mljet Island (færgeoverfarter) – ca. 92 km
  • Kroatiens sydligste kystby, Cavtat, med sine græske aner – ca. 36 km
  • Øen Sipan (færgeoverfart) – ca. 7 km
  • Byen Ston med sin godt 5 km lange forsvarsmur (færgeoverfart) – ca. 67 km
  • Dubrovnik, det historiske centrum (færgeoverfart) – ca. 17 km
  • ... tag svævebanen og få et flot udsyn over byen Dubrovnik
  • ... besøg Dubrovniks katedral, en gave fra Englands Richard Løvenhjerte
  • Kroatiens næststørste by Split (færgeoverfart) – ca. 242 km
  • … med den gamle bydel på UNESCO's liste over bevaringsværdig kulturarv
  • Kroatiens hovedstad Zagreb (færgeoverfart) – ca. 568 km
  • Dubrovnik lufthavn (færgeoverfart) – ca. 36 km

Værelser

Hotellet i alt 182 værelser og næsten ligeså mange værelseskategorier, alt fra classic dobbeltværelse med delvis havudsigt, superior dobbeltværelse med havudsigt, juniorsuite med havudsigt.… Jo højere oppe, jo bedre havudsigt selvfølgelig, men du snydes ikke for havudsigt, uanset hvilken værelseskategori du vælger, hvilket er væsentligt: ) 

Alle værelser er lyse, rummelige og indrettet i en moderne middelhavs-stil, selvfølgelig med de skønne lyse trægulve, der går igen på hele hotellet. Alle værelser har både badekar og bruser. Der er selvfølgelig aircondition, gratis WiFi, badehåndklæder til at tage med til stranden og en masse andet lækkert.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel Lafodia:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Elevator
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Indendørs swimmingpool
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Iva Kuljevana 51
20222 Dubrovnik

Koordinater

Latitude: 42.6857
Longitude: 17.9357

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Hotel D Resort Sibenik
Kroatien, Det nordlige Dalmatien
  • Nærmeste lufthavn: 59 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Hotel Villa Radin
Kroatien, Det nordlige Dalmatien
  • Nærmeste lufthavn: 73 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Hotel More
Kroatien, Det sydlige Dalmatien
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi