Fra hovedvejen kører du ad en mindre vej, som snor sig, indtil du til efter et par minutter ser landskabet åbne sig fra forruden – WOW, hvor er her stemningsfuldt, her er gemmestedsfaktor! Du kan ikke komme tættere på rivieraen, og allerede ved første øjekast tænker jeg: Her ville jeg ikke have noget imod at blive ”fastligger”. Foruden de turkise nuancer fra havet er den smalle hovedgade dækket med forårsgrønne pinjetræer og de små kalkstenshuse ligger side om side som ’kystens perler’.

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Ligesom landsbyen, så har Hotel & Villas Mlini en årelang historie. Bygherren må have prist sig lykkelig for at have sikret sig denne placering. Det har mange gæster i tidernes løb kunne takke ham for. Men intet varer som bekendt evigt, og for nogle år siden var tiden inde til at lukke hotellet ned for en periode for at påbegynde forvandlingen. Faktisk blev det gamle Mlini, dengang et 2-stjernet hotel, jævnet med jorden, og herfra er alt bygget op fra bunden med hjælp fra en af Kroatiens mest kendte gruppe af arkitekter, nemlig Siloueta.

Hvis du tager et kig på galleriet foroven, så er det umuligt ikke at bemærke de arkitektoniske detaljer – særligt når du står på pladsen ude foran og kaster blikket mod det karakteristiske hovedhus i kubistisk byggestil. De rene linjer står i skarp kontrakt til det gamle og meget smukke kalkstenshus på modsatte side af pladsen. Her kan der virkelig tales om, at gammelt møder nyt, og i forsommeren 2015 træder Mlini ind i en ny epoke som designhotel med bløde former. Selv det internationale og anerkendte magasin, Wallpaper, har været et smut forbi for at komplimentere udfaldet af genopbygningen. Jeg er så heldig at være i selskab med Ana, hvis andet hjem pudsigt nok hedder "Mlini" (selvom det reelt er hendes arbejdsplads: ) og hun er en meget levende og passioneret fortæller. Derfor føles det hurtigt som om, jeg kender hotellet som min egen bukselomme.

Her er også (god) plads til familier og vennepar

I afsnittet oven for har du sikkert bemærket, at ordet ”voksenhotel” nævnes. Men det skal du ikke lade dig skræmme af, hvis du rejser med børn og et yngre publikum. Foruden hotellet findes der på samme matrikel villaer og lejligheder (på modsatte side af vandmøllen) med plads til en familie på fire eller vennepar. Det er ret unikt, at et hotel har formået at tilpasse sig både par og familier. Du får mere en følelse af at bo i en lille landsby i landsbyen med anlagte stier, der meget naturligt forbinder begge områder.

Afslapning ved swimmingpoolen eller stranden?

Det skal ikke være nemt: ) Men det hører vist under kategorien ”luksusproblem” at skulle tage stilling til, om dagen skal tilbringes ved swimmingpoolen eller i vandkanten på den lille rullestensstrand. Eller endnu bedre: Gør begge dele, for rent faktisk ligger swimmingpoolen (der deles af hotellet, villaerne og søsterhotellet) næsten helt ned til havet, så hvis du i løbet af dagen skifter mening, så er det nemt at slentre om på modsatte side.

Hvis du gerne vil udforske, hvad der ligger på den anden side af Mlini-bugten, så kan du en dag eller aften skifte badetøflerne ud med et par almindelige sko, for du kan langs promenaden komme til nogle af kystens øvrige landsbyer, f.eks. Srebreno, der ligger ca. 1 km fra hotellet. Her er der netop åbnet et nyt shoppingcenter, hvis det skulle have interesse for nogen i selskabet: ) Her findes også caféer, barer og restauranter, hvis du gerne vil have lidt afveksling på menukortet. Fortsætter du videre i samme retning, så ankommer du til Dubrovnik efter ca. 8 km. Dog fortsætter promenaden ikke hele vejen ind til Dubrovnik, men det som sagt muligt at tage turen til fods – eller tillade dig selv at være en smule magelig og hoppe på en taxa.

Glæd dig til…

  • At holde ferie med stort F i et lille fiskerleje med direkte adgang til det turkisblå hav
  • Du bor blot en halv time fra Dubrovnik lufthavn, og det er ikke nødvenligt med en lejebil
  • I landsbyen Mlini har du et lille udvalg af tavernaer, konobas, pizzeria og en strandbar
  • Det er nemt at tage lokalbussen til Dubrovnik med sin fantastiske historiske bydel
  • Und dig selv at tage på en eller flere bådudflugter og besøg nogle af de mange småøer
  • Det kunne f.eks. være Supetar, Bobara og Mrkan, som du også har udsigt til fra Mlini
  • I øvrigt kan du nedenfor læse mere specifikt om faciliteterne, der hører til hotellet

Øvrige faciliteter på Hotel & Villas Mlini

  • Mulighed for valutaveksling og bestilling af udflugter i receptionen
  • Strandbaren Oleander serverer lette anretninger og selvfølgelig kølige drinks (maj-okt)
  • Mulighed for leje af bil, vandski og diverse bådture - blot spørg i receptionen
  • Benyt gerne søsterhotellet Astarea’s wellness-område og indendørs swimmingpool
  • Desuden tilbyder Mlini adskillige spisesteder, f.eks.:
  • Restaurant Agava med speciale i fisk og skaldyr lavet på lokale opskrifter
  • Italienske fristelser i Pizzeria Mlini med et udvalg af pizza og pasta
  • På søster- og nabohotellet Astarea kan du glæde dig til den lokale konoba

Godt at vide om Hotel & Villas Mlini

Bemærk, at selvom Mlini er en stille, lille landsby, så kan det ikke undgås, at der i den travleste højsæson er et andet tempo, da mange mennesker fra de tre hoteller er samlet i samme område.

Læs mere om Hotel & Villas Mlini

Officiel kategori

Hideaways' kategori

8,0 Vores gæsters
bedømmelse
424 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by Mlini – 0 km
  • Supermarked (større) - ca. 5 km
  • Nærmeste stenstrand – ca. 15 m
  • Korcula Island (færgeoverfart) – ca. 155 km
  • Mljet Island (færgeoverfart) – ca. 88 km
  • Kroatiens sydligste kystby, Cavtat, med sine græske aner – ca. 11 km
  • Øen Sipan (færgeoverfart) – ca. 33 km
  • Byen Ston med sin godt 5 km lange forsvarsmur – ca. 62 km
  • Lopud Island (færgeoverfart) – ca. 27 km
  • Dubrovnik, det historiske centrum – ca. 12 km
  • Tag svævebanen og få et flot udsyn over byen Dubrovnik – ca. 11 km
  • Dubrovniks katedral, en gave fra Englands Richard Løvenhjerte - ca. 13 km
  • Kroatiens næststørste by Split – ca. 237 km
  • … med den gamle bydel på UNESCO's liste over bevaringsværdig kulturarv
  • Kroatiens hovedstad Zagreb – ca. 567 km
  • Dubrovnik lufthavn – ca. 12 km

Værelser

Mlini har 85 værelser og 5 suiter, der ligesom resten af hotellet fremstår i nydelig stand. Som du kan se på billederne oven for, så er alle værelser indrettet med farver i en nedtonet, men kontrastfyldt farveskala, der matcher fint de omkringliggende omgivelser med det krystalklare vand og de forårsgrønne pinjetræer. Størstedelen af værelserne har egen balkon eller terrasse og flere med hel- eller delvis havudsigt. De øvrige værelser har udsigt mod haven eller de øvrige bygninger.

Villaerne (=lejligheder)

Villaerne ligger ca. 2 minutters gang fra hotellet (nøgleudlevering på Astarea, hvis faciliteter også kan benyttes), bygget i forskellige niveauer tæt på havet (nogle har havudsigt, mens andre har mod haven og grunden). 

Hos Hideaways kan du vælge imellem forskellige typer af villaer, en med plads til 2 personer (Lejlighed (mini) m. 1 soveværelse) og en med plads til 3-4 personer (Lejlighed m. 1 soveværelse og op til 1-2 opredninger i stuen). Lejligheden og tilhørende balkon til 2 personer er mindre end den til 4. Ens for alle villaer er, at de er moderne indrettet med faciliteter som:

  • Møbleret balkon/terrasse
  • Aircondition
  • Internet
  • Soveværelse med king size-seng, LCD-fjernsyn, garderobeskab og safetyboks
  • Badeværelse med bruseniche eller badekar og diverse toiletartikler
  • Opholdsrum med sovesofa og LCD-fjernsyn
  • Køkken med bl.a. Spisebord, køleskab, mikrobølgeovn og kaffemaskine m.m.
  • Gratis parkering

Opholdet er uden forplejning i villaerne, men vil du gerne undgå at stå for at lave morgenmad, så kan det tilkøbes på Astarea under opholdet. Der indgår sengelinned, håndklæder, viskestykker m.m. som udskiftes en gang ugentligt, ligesom rengøringen efter end ophold er inkluderet i rejsens pris.

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel & Villas Mlini:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • Indendørs swimmingpool
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Šetalište Marka Marojice 40
20207 Mlini

Koordinater

Latitude: 42.6222
Longitude: 18.2071

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Kroatien, Det nordlige Dalmatien
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Kroatien, Det nordlige Dalmatien
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Kroatien, Det nordlige Dalmatien
  • Nærmeste lufthavn: 113 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi