Istra Kotli Houses

Faktisk ledes mine tanker så langt væk som til Algarvekysten i Portugal. På trods af de næsten 3000 km afstand, så får jeg julelys i øjnene ved at opleve et vaskeægte déjà-vu. Tilbage i 2007 besøger jeg nemlig for første gang en forladt landsby på den sydligste spids i Portugal. Navnet er Aldeia de Pedralva, som er en gammel landsby, som i dag er genskabt som en rustik ferielandsby under solens stråler på Algarvekysten. Dette sted tager mig dengang så meget med storm, at jeg siden da har besøgt Aldeia de Pedralva utallige gange. Det er så meget ’sin egen’ og tåler igen sammenligning, at det også er blevet en velkendt klassiker hos Hideaways – og de fleste som tilbagevendende gæster til selvsamme sted. Tænk, at der findes en pendant her i Istriens bagland. Det havde jeg ikke lige regnet med…

Kroatiens grønne, bølgende og bankende hjerte

Du tænker måske Kroatien som et rejsemål med en alenlang kystlinje og badestrande – det er i realiteten også korrekt. Sjældent har jeg set så krystalklare bugte, hvor lysten til at ’hoppe i’ er svær at modstå. Der findes dog også et mere landligt Kroatien, selvom vi ikke befinder os langt fra bølgen blå, så er her blot en god halv times kørsel til Adriaterhavet ved Lovran. Det er helt surrealistisk, når du befinder dig midt i baglandets bølgende landskaber og med bjerge og skove lige uden for hoveddøren – ikke desto mindre har det den pureste sandhed: )

Smilet på læben

Faktisk forvandler smilet sig til et godt grin. Og jeg skal fortælle dig hvorfor: ) Det er nemlig dagens sidste stop, inden vi vender snuden mod Zagreb for at flyve hjem. Så på en måde, er det som om, at vi slutter af med det mest originale hideaway. For da min kollega ankommer og slukker bilens motor og åbner dørene, er her fuldstændig stille. Her midt i skovens dybe, stille ro er der ikke en vind, der rører sig. Vi hører fuglene, der fortsat kvidrer, selvom de burde holde en velfortjent fyraften her ved solnedgang, og foran os ser vi en lille landsby i udmundingen af skoven. Stedet hedder Istra Kotli. Og jeg vil huske det til mine dages ende. For Goran, som gør os selskab, går op til hovedhuset, hvor vi ser, at et TV lyser op inden for. Forsigtigt banker vi på ruden ind til køkkenet og en ældre herre lukker vinduet op.

TV’et bliver vores redning, for ellers ville vi have følt os på herrens mark. En ældre herre åbner og ser overraket ud over, at vi har fundet ”helt herud”. Han taler hverken engelsk, tysk eller dansk: ) Så endnu engang priser vi os lykkelige over at have Goran med, der er kroat.

Det viser sig nemlig, at den herren bag ruden er husbond til bestyreren af Istra Kotli, og han henviser os derfor til et af de øvrige huse, hvor hun er i gang med at pusle og sanse rundt. Vi går en ”gade” op og finder Sonia, der er det mest hjertevarme og varme menneske, som jeg sjældent har set. Goran fortæller høfligt, at vi på forhånd har banket på nede i ”TV-huset”, hvor hendes ’far’ sidder og ser fjernsyn. Sonia svarer med et smil, at det var godt, at vi har fundet herop, og at det i øvrigt er hendes mand (og ikke far), der har taget imod os. Goran kryber i et musehul, mens Ulrika (min kollega) og jeg er ved at omkomme af grin samtidig: ) Det er som om, at stemningen bliver en smule løftet af denne ”velkomstkomité”.

Den gamle vandmølle

Sonia spørger, om vi skal begynde rundvisningen uden- eller inden for. Vi svarer enstemmigt uden for, for inden længe bliver her for mørkt til at se noget uden for. Naturen er et kapitel for sig, her er smukkere end smukt, og Goran er sikker på, at det er det perfekte gemmested at skrive en bog, for der er ingen – end ikke naturen, der vil forstyrre processen. Det kan jeg kun medgive – her er så roligt, at jeg ikke engang får taget notater, for roen overskygger alt andet.

Hun viser os hele landsbyen med de gamle, bevaringsværdige huse, den tidligere restaurant (der af og til i løbet af sæsonen har åbent) og ikke mindst den gamle vandmølle med åen, som landsbyen er bygget op omkring og tidligere var nerven til landsbyens eksistens.

Glæd dig til…

At bo midt i den istriske natur med løvtræer, fuglefløjt og vandløb er så integreret en del af ferien, er imponerende. At her overhovedet findes WiFi er imponerende. Hvis du i bogstaveligste forstand søger fred og ro, så findes den her midt i den smukkeste natur.

Her er en mindre swimmingpool, der måler ca. 3 x 3 meter og med den mest uimodståelige udsigt over skoven, der skærer sig igennem landskabet.

Desuden er her udendørs grillfaciliteter med borde og stole – perfekt til en BBQ-aften, hvis I er flere der rejser sammen. Det er der faktisk flere, der gør. For eksempel fire vennepar, der lader Istra Kotli være deres fælles samlingspunkt, og hvor kvalitetstiden med hinanden er i højsæde. Her er sågar bryllupper, hvor værtsparret lejer hele landsbyen for at fejre en uhøjtidelig fest.

På Istra Kotli er temaet ”back to basis” og de omkringliggende landskaber med den gamle vandmølle den bærende element. Her findes ingen fine fornemmelser, men du kan derimod holde ferie med noget af det bedste, som Istrien kan tilbyde af lokal kolorit.

Godt at vide

På nogle hideaways kan det være en ulempe at have en lejebil under ferien, men på Istra Kotli gør det modsatte sig gældende. Her vil du ikke kunne undvære en lejebil, den er god at have som transport fra lufthavnen t/r og desuden til udflugter og indkøb under opholdet. Der findes indkøbsmuligheder i nærområdet, men jeg vil anbefale dig at have handlet ind på ankomstdagen, når du kører fra lufthavnen mod Istra Kotli, da her ikke er morgenmads- eller middagsrestaurant.

Du kan checke ind døgnet rundt, og selvom hverken Sonia eller hendes mand er velbevandrede i engelsk, så vil I uden tvivl forstå hinanden. De bor ikke på Istra Kotli, så derfor skal din ankomsttid til lufthavnen meddeles Hideaways, så vi kan videregive din ca. ankomsttid – og så kan du bare glæde dig til at blive budt varmt velkommen. Såfremt du bestiller din ferie inkl. fly hos Hideaways, så sørger vi automatisk for at videregive disse oplysninger.