Veli Losinj, der ligger på øen Losinj - en af Kroatiens større øer, byder på et smukt landskab og et behageligt klima. Små gemte bugter, malerisk arkitektur og et godt udvalg af hyggelige madforretninger gør, at øen er meget populær. Populær er også Vitality Hotel Punta, der trods sin størrelse får høje karakterer og gode ord med på vejen af de mange tilbagevendende gæster. Her er servicen nemlig i top og faciliteterne fine. Dertil er hotellet både moderne og tiltalende, og beliggenheden er helt fantastisk.

Anja Fischer
Besøgt af
Anja Fischer

Dette luksushotel ligger som sagt på øen Losinj med en fabelagtig panoramaudsigt ud til havet og tæt på Veli Losinj. Her har du endda kun et par hundrede meter til stranden. Dertil har du alle de faciliteter, der kræves for en vidunderlig ferie. Det indbefatter faciliteter som SPA, pool (både ude og inde), bar og restaurant. Værelserne ligger enten ud mod haven eller ud mod det smukke hav. 

Et godt hotel med en god service

Vitality Hotel Punta, der er et af vores "Casa Grande", er et hotel, du vælger at bo på, hvis du ønsker at bo godt og få en god service på din ferie. Du vælger altså ikke dette hotel, hvis du ønsker et lille og intimt hotel eller et Bed & Breakfast. Tværtimod, her har du nemlig flere fine faciliteter at gøre brug af. Mange af disse kan være et godt skridt på vejen til at få en dejlig og afslappende ferie, men nogle af dem kan også give lidt mere fart over feltet. Hotellet har et dejligt SPA-område, hvor du kan bestille forskellige behandlinger. Det er også muligt at booke en personlig træner eller melde dig til holdtræning. Cykling, yoga og svømning er også populære aktiviteter, du kan afprøve. I området kan du tage på smukke gåture samt spille tennis, dykke og sejle... bare for at nævne nogle.

Hotellet har også et fint poolområde, hvor du har parasoller og solstole, som du kan benytte dig af. Her er en poolbar, som serverer snacks og drikkevarer i løbet af dagen. Her er endnu en bar, der udbyder et bredt udvalg af kroatiske vine og spiritus. Hvis havet lokker mere end poolen, kan du tage til stranden, der ligger omkring 200 meter væk. Det er mere en stenstrand end en sandstrand, men sådan er det for det meste i Kroatien. Med stenstrand menes der altså (som det kan ses på billederne), at det er et stykke af klipperne, der er blevet behandlet, så man kan ligge der. Her kan du betale for solsenge, hvis du ønsker dette.

Du kan gå ind til centrum

På Vitality Hotel Punta kan du få noget godt at spise og drikke i restauranten "Olea". Restauranten har modtaget både et ECARF- og et BOSK-certifikat, hvilket betyder, at de både garanterer allergivenlig og glutenfri mad. På menuen kan du blandt andet bestille kød og fisk, som du kan nyde med et godt glas vin. Hvis vejret tillader det, kan du sidde ude på terrassen, hvor du har udsigt til den lille lystbådehavn. Råvarerne er af høj kvalitet og lavet med mange naturlige ingredienser. 

Når du vil afprøve nogle nye steder, kan du altid gå ned til centrum. Den lille by har nemlig et fint udbud af hyggelige barer og gode restauranter, der er kendte for deres delikatesser. Her er også supermarkeder og nogle små butikker.

Derfor skal du vælge Vitality Hotel Punta

  • Du vil bo lige ud til havet
  • ... og kunne vælge et værelse med havudsigt
  • Du vil have en god restaurant på hotellet
  • ... med en skøn terrasse
  • Du vil være tæt på centrum
  • Du sætter pris på fine faciliteter
  • ... som bla. SPA

Godt at vide om Vitality Hotel Punta

Eventuel turistskat betales på hotellet. Der er personlige trænere og svømmetrænere på hotellet. Har du allergener, eller ønsker du glutenfri/laktosefri mad, så sig til i god tid inden ankomst. Indendørspoolen er opvarmet og med saltvand. I visse sæsoner bliver der afholdt arrangementer og vandsportskonkurrencer på stranden. Det er muligt at leje cykler alt efter tilgængelighed. Parkering er muligt mod gebyr. For tennis og andre aktiviteter kan du forhøre dig i receptionen, hvordan du booker og betaler.

Læs mere om Vitality Hotel Punta

Officiel kategori

Hideaways' kategori

8,6 Vores gæsters
bedømmelse
519 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 5 km
  • Afstand til centrum: ca. 500 m
  • Afstand til havet: ca. 200 m
  • Afstand til indkøbsmulighed (Veli Lo+inj): ca. 500 m
  • Nærmeste restaurant: ca. 300 m
  • Nærmeste større by (Mali Lo+inj): ca. 4 km
  • Mali Lošinj på Losinj Island, kend for de mange delfiner: ca. 3 km
  • Øen Cres, med de pastel farvede terrasser og venetianske palæer: ca. 58 km
  • Kroatiens største ø, Krk Island: ca. 93 km
  • Pittoreske Lovran: ca. 112 km
  • Opatija, med færgeoverfart fra Porozina: ca. 117 km
  • Opatija med den fine promenade: ca. 119 km
  • Øen Rab, med byen Rab og de 4 elegante klokketårne: ca. 119 km
  • Rijeka, Kroatiens 3. største by: ca. 131 km
  • Færge fra Fazana til Brijuni-øerne: ca. 149 km
  • Rijeka Lufthavn: ca. 105 km (2h 30m)
  • Pula Lufthavn: ca. 146 km (3h 10m)
  • Ljubljana Lufthavn: ca. 245 km (4h 40m)
  • Zagreb Lufthavn: ca. 266 km (4h 10m)

Værelser

Der er i alt 289 smagfuldt indrettede værelser på hotellet, og du kan vælge mellem forskellige værelsestyper samt udsigter.

Faciliteter:

  • A/C
  • Internet
  • Satellit-TV
  • Minibar
  • Badeværelse med bruser/badekar, badekåbe og slippers.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Vitality Hotel Punta:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs swimmingpool

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Sestavine 17
51551 Veli Losinj

Koordinater

Latitude: 44.5240
Longitude: 14.4964

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Kroatien, Kvarner-bugten
  • Nærmeste lufthavn: 60 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Kroatien, Kvarner-bugten, Novi Vinodolski
  • Nærmeste lufthavn: 33 km
  • Afstand til havet: ca. 40 m
  • Pool
Kroatien, Istrien, Motovun
  • Nærmeste lufthavn: 68 km
  • Nærmeste strand: ca. 30 km
  • Pool

Rejsemål Kvarner-bugten

Andre hoteller Losinj