Frit oversat er det ’kaptajnens hus’, som vi nu skal besøge. Det er typisk for et hideaway, at navnet indikerer, hvad og hvem der tidligere har været tilknyttet historien bag. Villa Kapetanovic er i den forstand en klassiker, for matriklens tidligere ejer er en berejst søfarer, og jeg forstår udmærket, hvorfor han i sin tid har valgt netop dette skrånende stykke jord ved Opatijas riviera. Så har han nemlig haft de bedste muligheder for at få stillet sin nysgerrighed og holde øje med søens folk, der i århundrede har passeret langs Kvarnerbugtens smukke og frodige øhav lige neden for Hotel Villa Kapetanovic.

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Hotel Villa Kapetanovic har knap så mange år på bagen som kaptajnen selv – faktisk er alt bygget op på ny med alle tænkelige faciliteter, men historien er allestedsnærværende. Det er præcis den kant af sjæl og kvalitet, som jeg holder så meget af. Villa Kapetanovic er et hotel med karakter og personlighed. Tro det eller lad være, men du har lige været læser til en usand historie – det er slet ikke en gammel kaptajn (men det passer bare så godt ind i hele atmosfæren omkring hotellet). Navnet til hotellet stammer rent faktisk fra familien, som ejer Villa Kapetanovic, der bærer det som efternavn: ) Når det er sagt, så er det alligevel en sand historie, for familien har forelsket sig i området af samme årsag som ”kaptajnen”.

Uforstyrret beliggenhed i villakvarter

Der er flere fordele ved at være gæst her på Hotel Villa Kapetanovic foruden de dominerende og fascinerende udsigter mod byen Rijeka, Adriaterhavets utallige bugte, nationalparken Ucka og øen Krk – sjældent vil du opleve, at øjet har så mange punkter at sigte efter uden du behøver at hive kikkerten frem. Det er lige her midt i det hele, du skal bo – og derfor har vi hos Hideaways sørget for, at du også kan bestille et værelse med balkon og view ”til den rigtige side”.

Hotel Villa Kapetanovic ligger ovenfor den lille kystby, Volosko. Her er en lille kilometer i gangafstand, og det er reelt perfekt, for på den måde bor du tilbagetrukket i et villakvarter, men kan nemt og hurtigt komme til bylivet nede ved kysten. Volosko betegnes som en af Kvarnerbugtens mest pittoreske fiskerlejre med et lille, fint udvalg af restauranter, butikker og bademuligheder. Herfra er der busforbindelser til den noget større kyst- og ferieby, Opatija, der ligger blot 2 km fra Volosko, og de to byer er i dag smeltet sammen og kan derfor også nås til fods.

Du behøver dog ikke at gå så langt, for Hotel Villa Kapetanovic har gratis shuttleservice til og fra Opatija alle dage fra kl. 10-17 (og derud over på forespørgsel – du skal bare henvende dig i receptionen, så vil du blive hjulpet fra A til B). Derfor er det ikke strengt nødvendigt at have en lejebil til rådighed under din ferie – dog kan det alligevel være en frihed at kunne drage ud i det blå, når det passer dig og desuden bruge den som transport fra lufthavnen tur-retur.

Laurus med sine hjemmelavede lækkerier

At maden her er god - det ved de lokale, og de er valfartet hertil siden åbningen i 2003! Derfor skal du ikke regne med at få restauranten helt for dig selv. Køkkenet er så kendt langs Kvarnerbugten, at der næsten hver aften og særligt i weekenderne fyldes op ved bordene med kroatere. Det skal du kun tage som en blåstempling af menukortets fristelser, for de lokale ved, hvor det er værd at spise en god frokost eller middag, og her er Restaurant Laurus ofte sigtekorn, hvis de vil sikre sig et måltid mad i en klasse for sig. Her er maden af international standard og tilberedt med lokale råvarer (f.eks. har de ’verdens bedste olivenolie’) og på den gode, gammeldags facon, hvor fisk og skaldyr hentes frisk hver morgen fra markedet eller fiskerbåden. Brødet er hjemmebagt fra stenovn, og her sættes generelt en ære i at være lidt bedre og mere omhyggelig end andre gode restauranter i området.

Desuden er Restaurant Laurus kendt for deres udvalg af håndplukkede vine – ikke mindst fra Kroatien, men også internationale mærker er at finde på listen. Bordbestilling i weekenderne er en fordel, og du vælger selv, om du vil sidde udenfor eller indenfor (hvis du spørger mig, så er første mulighed den mest romantiske).

Se billederne ovenfor – så tror jeg, at du vil give mig ret i, at det er lokalkolorit med de mest friske råvarer kombineret med international stemning og standard.

Glæd dig til…

På Hotel Villa Kapetanovic er der trods de fire officielle stjerner en 5-stjernet service. Her er også relativt mange faciliteter taget i betragtning, at her blot er 27 værelser. Du kan derfor foruden kokkens kreationer glæde dig til:

  • Området bag ved huset med en lille have og en mindre swimmingpool
  • Her er flere niveauer og terrasser med solsenge, albuerum og parasoller
  • Gratis shuttleservice til og fra fiskerlejet Volosko og badebyen Opatija
  • Har du lejet bil så kan du glæde dig til gratis parkering på hotellet
  • Her er et mindre SPA- og wellness-område bl.a. med jacuzzi
  • På trods af de fire stjerner på hoveddøren, så er alt helt nede på jorden
  • Du har alle muligheder for at opleve det bedste af Istrien og Kvarner

Godt at vide om Villa Kapetanovic

Nu har du fået en lille introduktion til, hvad der venter dig på Hotel Villa Kapetanovic, og jeg håber allerede, at du overvejer at rejse hertil. Du vil ikke blive skuffet – eller vil jeg henvise dig til Tripadvisor, hvis anmeldelser er mindst lige så positive som mine: )

Du skal dog bemærke et par enkelte ting, som jeg har noteret mig, de er ubetydelige i den store sammenhæng, men som altid her hos Hideaways er vi ærlige, og det betyder ikke, at du på nogen måder skal fravælge Hotel Villa Kapetanovic, for som vores motto lyder: ”Hvis ikke vi selv har lyst til at holde ferie her, så vil du som gæst heller ikke” – og villaen er håndplukket fordi, at vi ikke kan vente med at komme tilbage og komme endnu mere under huden på det lille hotel og opleve dens åbenlyse højdepunkter, tro mig.

Det er svært at finde et gemmested, der ligger tæt på kystens herligheder med bademuligheder og fantastiske udsigter og samtidig ligge uforstyrret og tæt på byliv. Alle disse geografiske krydstjek opfylder Hotel Villa Kapetanovic til fulde. Det betyder også, at du kan forvente at bemærke trafikken passere forbi vejen nede ved kysten. Det betyder også, at for at komme til Volosko på gåben, så skal du passere vejen, hvilket ikke er nogen udfordring, men det er blot, så du ved besked på forhånd.

Som altid er det en fordel at have en swimmingpool at kunne dyppe sig i og blive kølet ned, også selvom den ikke er verdens største af sin slags. Den ligger meget privat i haven bagved hovedhuset og her høres mere eller mindre kun springvandet, der hører til swimmingpoolen. Så her er stille og roligt – den der bog, som du gerne vil læse til ende, er perfekt at medbringe her. Til gengæld for stilheden, så er swimmingpoolen gemt en smule væk, hvad angår udsigt. Det kan vi bl.a. takke hovedhuset for, som sørger for, at du kan ligge her uforstyrret i haven.

 

 

Læs mere om Villa Kapetanovic

Officiel kategori

Hideaways' kategori

10,0 Vores gæsters
bedømmelse
310 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste landsby, Pobri – 0 km
  • Nærmeste stenstrand – ca. 900 m
  • Rijeka, Kroatiens 3. største by – ca. 11 km
  • Kroatiens største ø, Krk Island – ca. 35 km
  • Hovedstaden Zagreb – 173 km
  • Opatija med den fine promenade – ca. 3 km
  • Færge fra Stinica til Øen Rab - ca. 117 km
  • ... med byen Rab og de 4 elegante klokketårne
  • Færge fra Brestova til øen Cres - ca. 32 km
  • ... øen med de pastel farvede terrasser og venetianske palæer
  • Færge fra Rijeka til Losinj Island, kendt for de mange delfiner – ca. 11 km
  • Nationalparken Sjeverni Velebit, med de majestætiske bjerge – ca. 128 km
  • Pittoreske Lovran - ca. 9 km
  • Zagreb lufthavn – ca. 179 km
  • Ljubljana lufthavn – ca. 127 km
  • Pula lufthavn – ca. 90 km

Værelser

Her findes som sagt blot 27 veludstyrede værelser og suiter fordelt på ikke mindre end 7 typer. 

Stilen er varm og ”nede på jorden” – ingen dikkedarer, tingene fungerer, som det skal på et 4-stjernet hotel, uden at det på nogen måder bliver ekstravagant eller prangende.

Her er naturligvis eget badeværelse til samtlige værelser, og selvom de er relativt inden for standard-kategorien, så er her, hvad du skal bruge. De har enten bruseniche eller badekar.

Gulvene har tæppe og her er blevet plads til skrivebord og et mindre siddeområde med bord og stole. Sengene er enten todelt eller med én stor madras (har du et særligt ønske, så sende os det efter bestillingen, og Hotel Villa Kapetanovic vil gøre, hvad de kan for at opfylde dit ønske, dog uden at kunne garantere det hjemmefra).

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Slippers (badetøfler)
  • Minibar
  • Safetyboks
  • Fladskærms-TV
  • WiFi

 

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Villa Kapetanovic:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Nova cesta 12
51410 Opatija

Koordinater

Latitude: 45.3561
Longitude: 14.3192

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Kroatien, Istrien, Motovun
  • Nærmeste lufthavn: 68 km
  • Nærmeste strand: ca. 30 km
  • Pool
Kroatien, Kvarner-bugten, Novi Vinodolski
  • Nærmeste lufthavn: 33 km
  • Afstand til havet: ca. 40 m
  • Pool
Kroatien, Kvarner-bugten
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi