Gæstebog fra Grækenland

Her kan du læse rejseanmeldelser og hotel anmeldelser fra vores gæster som har rejst med Hideaways til til rejsemål i Grækenland.

Ferieoplevelser fra Kreta

  • Hej Marie, tak for al din hjælp da vi blev tvunget til at ændre vores afrejsedato. Rejsen gik ritig godt, ja selv flyet gik på tid. Vi havde også nemt ved at finde vores lejebil da vi ankomt til Kreta. Vi blev hvirkelig taget os godt af på Elia og længes allerede tilbage er og lidt misundelige på vores naboer for efter vi har fotalt om vores ferie har de bestilt en rejse med Hideaways til Elia i september måned. Jeg ved de har ønsket samme værelse som vi boede på, men det spiller jo ikke den store rolle hvilket værelse man får da de alle ligger godt. Jo som vi jo ofte var sammen med var et fantastisk menneske og selvom vi har lyst til at besøge mange af de andre rejsemål i tilbyder bliver det i første omgang nok et besøg hos Jo på Elia igen. Endnu engang tak og en rigtig god sommer til dig. Mange hilsner Jenny, Lars og Sofia.
  • En grøn perle - Galaxy Villas. Vi havde en 2-3 værelsers lejlighed med ugeneret udsigt over havet (opgraderet). Den flotte, grønne have, men går igennem flere gange om dagen, er skøn. Hotelkomplekset er bygget på en skråning, så det er mindre velegnet, hvis man ikke har det så godt med trapper. Wifi er der kun i receptions-/poolområdet, men det kan man vælge at se som en fordel. Morgenmaden er ikke dansk standard, men langt bedre end vi havde ventet at finde i Grækenland. Det er et must at leje en bil. Lander du i Chaina, ligger der en 200 km køretur foran, så det alene tjener billejen ind i forhold til taxa. Vi var der sidst i april. Vejret var varmt og solrigt, selvom sæsonen ikke rigtigt var startet endnu. Hele området omkring Hersonissos bliver hen over sommeren til Kretas "Sunny Beach", så enten skal man komme - som os -helt først på sæsonen, eller også skal man komme efter medio september -siger de lokale. Hilsen Peter
  • Antica Dimora Suites - Skønt hotel, skøn natur og skønt vejr. Bor du i centrum af byen og har du bil, så er det nemmest (og gratis) at parkere lidt uden for centrum. F.eks. langs vejen ved borgen. Hilsen Ann-Marit
  • Akros Oreon Traditional House. lidt for langt fra lufthavn til hotel , ankom om aftenen kl ca 2000 derfra til hotel i lejet bil , valgte måske ikke den nemmeste vej men vi fandt hotellet omkring 0200 om natten, pragtfuld sted stille og rolig , vi blev opgraderet til en bedre lejlighed uden beredning, fantastisk service fra hotellet og god mad. Den eneste minus var sengen (madrassen var en gammel springmadras hvor man kunne mærke fjedrene når man sov, men ellers stor ros til vores værtspar.) Hilsen Keld.
  • Fantastisk service på Happy Cretan Suites. Vi ankom i lejet bil til hotellet, hvor vi blev modtaget af Dimitris. Det var en ankomst, hvor der allerede var service at mærke. Vi blev tilbudt koldt vand, uden beregning. Derefter tog Dimitris os og vores bagage til værelset. Hotellet emmer af ro. Vi følte os meget godt tilpas, og alle var opmærksomme på at gøre vores ferie til noget helt specielt. Morgen og aften fik vi udsøgt service. Personalet er fantastisk. Vi vil helt klart komme tilbage, hvis rejsemålet er Kreta. Vil helt klart bruge Hideaways igen. Hilsen Thorning.

Læs mere om alle hoteller og rejser til Kreta

 

Ferieoplevelser Rhodos og Santorini

Både Santorini og Rhodos er nye rejsemål hos Hideaways i 2016, derfor finder du endnu ikke anmeldelser fra disse to rejsemål, men du kan læse mine personlige beskrivelser af samtlige hoteller og her finder du også hotelanmeldelser fra TripAdvisor.

 

Inspiration til ferien i Grækenland

Vil du have mere inspiration til din ferie i Grækenland så kig forbi vores blog. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os personligt for vejledning til valg af det rigtige hotel eller bare et rejsetips! Husk at vil du læse flere hotel anmeldelser så finder du også anmeldelser og hotel bedømmelser fra TripAdvisor på de enkelte beskrivelser af alle vores hoteller i Grækenland.

Tilbage til alle gæstebedømmelser