Billund lufthavn

Her finder du fakta og nyttige informationer om rejser fra Billund lufthavn

Ruter fra Billund Lufthavn

Fra Billund Lufthavn har du adgang til mere end 40 internationale destinationer. Selvom det er muligt at rejse med SAS til København, benytter ni ud af ti passagerer Billund Lufthavn til at rejse til og fra udlandet. De direkte ruter fra Billund Lufthavn tælle en bred vifte af destinationer lige fra Island i nord til Tenerife i Syd. Der er mange populære rejsemål og heriblandt også mange destinationer, som kan besøges på rejser med Hideaways.

Praktiske informationer

Danmark næststørste lufthavn har trods sin forholdsvis beskedne størrelse alle de faciliteter, man forventer at finde i en international lufthavn med forskellige spisesteder, butikker og komfortable venteområder.

Transport og parkering

Der er ingen togforbindelse til Billund Lufthavn, men til gengæld betjenes lufthavnen af et stort antal offentlige busser. Ankommer du i egen bil, kan du benytte korttids- eller langtidsparkering, som eventuelt kan reserveres hjemmefra. Vil du spare tid, kan du eventuelt benytte lufthavnens 'Park and Fly service', hvor du kan parkere lige foran terminalen og lade personalet parkere den. Du kan finde mere information på lufthavnes egen hjemmeside her

Historie

Billund Lufthavn kunne i 2014 fejre 50-års jubilæum, som Vestdanmarks førende internationale lufthavn. Lufthavnen er siden starten den 1. november 1964 gået fra at have blot 4.200 passagerer til i 2013 at sætte rekord med 2,8 millioner rejsende, hvilket gør den til Danmarks næststørste lufthavn.

Placeringen af lufthavnen ved Billund er ikke tilfældig. Det var således daværende Lego-direktør Godtfred Kirk Christiansen, som i 1961 etablerede en privat landingsbane og flyhangar nord for Lego-fabrikken i Billund. Lego-direktøren var efterfølgende også en af initiativtagerne til at lufthavnen blev udvidet og omdannet til en offentlig lufthavn. Første direktør for Billund Lufthavn blev Hans Erik Christensen, tidligere chefpilot ved Lego, og indtil den første terminal stod færdig i 1966, blev passagererne betjent i Lego's hangar.

Lufthavnen har gennem årene undergået en løbende udvidelse, og er gået fra kun at have to indenrigsafgange om dagen til i dag at kunne sende rejsende afsted til destinationer over hele verden med adskillige afgange i døgnet. Som en del af en løbende udvidelse blev den oprindelige passagerterminal i 2002 afløst af en ny terminal på 40.000 m², som er designet til at kunne håndtere op til 3,5 millioner passagerer om året.

Lufthavnen som i dag har det officielle navn, Billund Airport, er et aktieselskab med offentlige ejere, der drives som en privat virksomhed.