Hideaways - første rejsebureau i Danmark med responsive hjemmeside

Andelen af trafik fra mobile enheder til hjemmesider er steget eksplosivt, og danskerne søger også efter rejser, når de står i kø i supermarkedet, sidder i bussen eller skal bruge tiden i frokostpausen på arbejdspladsen. Derfor har rejsebureauet Hideaways valgt at bygge deres nye hjemmeside op i responsive design, der kort fortalt betyder, at hjemmesidens layout tilpasser sig den skærmstørrelse, som hjemmesiden ses på. Det lyder måske som en mindre detalje, men faktisk har det så stor en betydning for brugeroplevelsen, at man hos Hideaways er ganske sikre på at vi kun har set begyndelsen på en ny æra i webdesign indenfor rejsebranchen.

Responsive hjemmeside fra Hideaways Rejser

PC’en har fået konkurrence

Der er en klar trend i søgningen efter rejser, og tendensen fortsætter i én retning – de mobile søgninger (modsat de klassiske foran PC’en) vokser dag for dag. Mikkel Krohne-Sørensen, der har ansvaret for markedsføring og marketing hos Hideaways siger: 
”Trafikken fra mobile enheder vil jo ikke falde – tværtimod. Så hver gang vi gør klar til nye tiltag på hjemmesiden, bliver der taget hensyn til, hvordan tingene tager sig ud på en mobil enhed. De analyser, vi har foretaget af den trafik, som kommer ind på vores hjemmeside, holder stik i forhold til forventningerne. Faktisk har tallene endda overgået vores forventninger” i dag er hele 53% af alle besøg på Hideaways.dk fra mobile enheder.

Den gode brugeroplevelse huskes…

Derfor har Hideaways fokuseret på nogle helt andre ting, da hele idégenereringen til hjemmesiden gik i gang, og det har været en spændende men også lang proces. Udgangspunktet var drømme, godt billedmateriale og et design med ”less is more”. Med det udgangspunkt har Hideaways haft mulighed for at forfine brugeroplevelsen uanset skærmstørrelse.

Mikkel Krohne-Sørensen er ikke i tvivl om, at Hideaways på mange måder er med helt fremme, når det gælder ny teknologi inden for online salg af rejser.
”Vi har valgt at gå lidt en anden vej, ved at lade rejsedrømmene få frit spil, inden vi præsenterer priser, rejsemål og alt det andet, f.eks. ved at stille uhyre høje krav til det visuelle udtryk, som kunden præsenteres for”.

Fakta om responsive webdesign?

For et par år siden beskrev den amerikanske webdesigner, Ethan Marcotte, for første gang om responsive webdesign i en artikel for "A List Apart". En teori om, at kunne være fleksibel med webdesign og kodning, for at kunne tilpasse sig de mange nye skærmstørrelser på de nye smartphones og tablets som flere og flere bruger.

Siden da er responsive hjemmesider blevet noget af det vigtigste indenfor webdesign. Med fluid grids og det intelligente CSS media queries går koden ind og aflæser skærmen, og justerer så derpå webdesignet efter skærm- og pixelindstillinger.

Det er ikke længere nok, at hjemmesiden vises ordenligt på en computerskærm. Nu skal den også kunne vises på mange forskellige skærmstørrelser, store som små. Det kræver noget mere arbejde, javist, men med en responsive hjemmeside er du garanteret en hjemmeside, der også kan ramme den stadig voksende mobile målgruppe.

”Klassens frække dreng” satser på ny teknologi og software

Kunderne har jo allerede drømt om en rejse længe inden, at de går på Internettet for at søge. Derfor har tilgængelighed spillet en stor rolle i det koncept, som hjemmesiden er bygget op omkring. 

”For at få den bedste oplevelse på siden, kræves det, at teknikken og softwaren er af nyere dato. F.eks. kan man ikke gå på opdagelse på hjemmesiden, hvis man har Internet Explorer 7 eller ældre versioner. Det er naturligvis et sats at tage, men vi har garderet os så godt som muligt, ved at vise disse kunder en meddelelse, hvordan de kan opgradere deres browser”. Det er ifølge Mikkel Krohne-Sørensen også den eneste grund til, at Hideaways turde tage et skridt, som udefra måske kan opfattes kontroversielt.

Der er naturligt nok også en vis portion stolthed over at være det første, danske rejsebureau, der har taget skridtet og lavet en hjemmeside i responsive design, for som Mikkel Krohne-Sørensen siger, så er det ikke et spørgsmål om, men hvornår, andre i branchen følger efter.

Information og fakta:

Google indhenter løbende data hjemmesidetrafik over hele verden, og udgiver branchespecifikke analyser via sitetGoogle think

Her fremgår det blandt andet af analysen "Our mobile planet Denmark - understanding the mobile consumer" fra 2012, at:

- I 2011 havde 30 % af danskerne Smartphones. Dette steg i 2012 til 45% af danskerne, som har smartphones med adgang til internettet. Af 45% i 2012 tilgår 68% internettet hver dag. Antallet af brugere er støt stigende.

- 32 % af de adspurgte i undersøgelsen søger efter rejser på deres mobile enhed.

 

Pressekotakt

Marie Kaalund Winther

Marie Kaalund Winther

Tlf. : +45 20 95 50 21

Mail: marie@hideaways.dk