Rejser til Letland

Letland er et lille land, men det er til gengæld rigt på både natur og historie, og er oplagt som rejsemål til en weekendferie.

Riga i Letland byder på fantastiske arkitektoniske monumenter, men byder også på et rigt natteliv med masser af natklubber og barer. En legende i Letland siger, at engang hvert hundrede år, så stikker en djævel sit hoved op fra Rigas flod Daugava, og spørger om Riga er ”parat”. Hvis svaret er ”ja” så vil den næsten 900 år gamle by forsvinde ned i flodens dyb.

Hvordan bestiller jeg en rejse til Letland

Letland er et af flere nye rejsemål du snart kan rejse til med Escapeaway. Tilmeld dig nyhedsbrevet eller følg med på de sociale medier og vær blandt de første til at få besked når vi åbner op for rejser til Letland og mange andre spændende lande i Europa f.eks. Irland.

Letland - en af Europas skjulte skatte

I øjeblikket er der dog ingen fare for at Letland er parat til at synke. Letland har længe været Østersøens favorit, men er nu også begyndt at tiltrække turister langvejs fra, da landet har fået ry for at være en af Europas skjulte skatte. De besøgende værdsætter de små maleriske middelalderlandsbyer, de landlige slotte, museer og parker, ruiner og fæstninger samt nogle overdådige paladser. Landet er også populært for sine små lettiske særheder, som er bevaret og kommer til udtryk i håndværk og kultur.

Geografi

Letland ligger på Østersøkysten og grænser op til Estland mod nord, Litauen mod syd, Rusland mod øst og Hviderusland mod sydøst. Det kystnære område er overvejende fladt, men længere inde i Letland bliver jorden mere kuperet og dekoreret med skove og søer. Der findes omkring 12000 floder og vandløb i Letland, den største er Daugava. Havnene i Riga og Ventspils fryser ofte til om vinteren.

Riga

Riga er hovedstaden i Letland og er en af de smukkeste byer i de baltiske lande. Beliggende på en sandslette 15 km fra floden Daugavas udspring. Den lettiske hovedstad er en stor turistattraktion, og har fremragende fly-, tog- og vejforbindelser. Riga er rig på historie og kultur med en bemærkelsesværdig samling af bygninger i gotisk, barok, klassisk og Art Nouveau stil. I Rigas centrum findes den fineste samling af Art Nouveau bygninger i hele Europa og området er kommet på UNESCOs Verdensarvsliste. Den gamle by indeholder en rig mangfoldighed af arkitektoniske stilarter, hvoraf Riga Katedralen nok er det bedste eksempel herpå. Katedralen blev påbegyndt i 1211, og er blevet renoveret gennem århundreder, hvilket har resulteret i en fascinerende blanding af romanske, gotiske, renæssance, barok og klassiske indflydelser. Katedralens orgel, med næsten 7000 piber, er anerkendt som værende et af verdens største musikinstrumenter, og der afholdes jævnligt koncerter i domkirken.

Historiske bygninger

Der findes mange andre historiske bygninger i Riga, som vidner om Letlands brogede historie. Siden byens restaurering efter 2. Verdenskrig, har den gamle bydel været et beskyttet område. Den ene overlevende byport er kendt under navnet Den Svenske Port, og symbolet på selve Riga er tårnet på Sankt Peters Kirke, som løfter sig over byen med sine 137 meter. Sankt Johns kirke i det tidligere dominikanske kloster, blev bygget i det 14. århundrede og er en bland mange interessante kirker i dette tidligere bispesæde. De fleste bygningsværker kan dateres tilbage til det 15. århundrede og blev bygget i en blanding af romansk og gotisk stil. Den katolske kirke, St. Jakob, blev bygget i 1226 og er et fint eksempel på gotisk arkitektur.

Peter den Stores have i Riga

Den skønne have, Viesturs, er ideel til afslapning. Haven blev etableret af Peter den Store, som plantede det første træ, en begivenhed som er markeret ved en mindesten i parken. Alexander-porten, som er indgangen til haven, blev rejst for at markere den russiske sejr over Napoleons hær. Det var desuden i denne park, at den første lettiske sangfestival blev afholdt i 1873. Af andre interessante seværdigheder kan nævnes Peter og Paul Kirken, som blev bygget i slutningen af det 18. århundrede af Katharina II. Der findes købmandsgårde fra middelalderen, såsom De Tre Brødre og de 24 lagerbygninger i den gamle bydel, som alle er maleriske eksempler på lettisk arkitektur. Peter I’s bopæl i nærheden er katedralen er blevet dramatisk ændret og ombygget.

Museer

Riga har flere museer, herunder Det Historiske Museum, grundlagt i 1896 og beliggende på byens slot. Derudover er der Det Medicinhistoriske Museum samt to gallerier; Museum for Udenlandsk Kunst og Statens Museum for Kunst. Riga Motor Museum fortæller historien om automobilens teknik, og byder på en udstilling af veteranbiler inklusiv sjældenheder såsom Stalins og Bresjnevs private biler.

I det centrale Riga finder man Frihedsmonumentet, Brivibas Piemineklis, som er af stor betydning for det lettiske folk. Monumentet er bygget i 1935 og er en imponerende obelisk med en kvindelig figur med oprakte arme i toppen. I kvindens hænder ser man tre stjerner, som repræsenterer de tre historiske regioner i Letland; Kurzerme, Latgale og Vidzeme. Monumentet minder om den berømte Frihedsgudinde i New York, men er langt mindre med sine 42 meter. Statuen rangerer blandt de mest fremtrædende monumenter i Europa.

Endnu en interessant seværdighed er krigskirkegården, som blev udformet af billedhuggeren Zale, arkitekten Birznieks og landskabsgartneren Zeidaks. Her finder man cirka 200 gravsteder fra 1. Verdenskrig, som er inddelt i tre sektioner. Ikke langt fra byen finder man det udendørs Etnografiske Museum. Med bygninger fra hele landet, lige fra trækirker til vindmøller, giver museet et overblik over den lettiske traditionelle arkitektur fra det 16. til det 19. århundrede.

Kursteder i Letland

Omkring 17 km fra den lettiske hovedstad, finder man kurstedet Jurmala, som består af 12 små landsbyer, og som strækker sig over 30 km langs Rigabugten ved udspringet af floden Lielupe. Denne del af Letlands kyst er en særdeles attraktiv feriedestination for alle aldersgrupper. Turisterne tiltrækkes især af den friske, fyrretræs-duftende luft, sol og endeløse sandstrande. Ankommer man til Jurmala i bil er man nødt til at købe en speciel billet, hvor gebyret går til et projekt for miljø- og naturbevarelse. Man kan ankomme til området i bil eller tog, og turen tager cirka 15 minutter fra Riga.

Et andet lettisk kursted er Sigulda, som man finder cirka 53 km fra Riga. Byen har eksisteret siden det 13. århundrede og er beliggende på den maleriske flod, Gauja. Af attraktioner i byen kan nævnes slotsruinerne samt de lokale huler. Her finder man også Nationalparken, hvor man skal besøge Truaida-slottet og dets museum, ligesom man finder en skulpturpark, hvor lettiske folkeviser kommer til udtryk i sten. Der er gode steder for skisport om vinteren, og Sigulda er desuden et populært sted for sejlsport om sommeren.

Den vigtigste bygning i barok-stil er paladset i Pilsrundale, som man finder 77 km syd for Riga nær grænsen til Litauen. Denne fine sommerresidens for hertugerne af Kurland, blev designet af den italienske arkitekt Rastrelli, som også har designet Vinterpaladset i Skt. Petersborg. Slottet er bygget i en fremragende blanding af barok arkitektur og dekorativ kunst i rokoko-stil, og er omgivet af haver i stil med dem man finder på Versailles. Den omkringliggende park er perfekt til lange gåture.

Naturen

Naturelskere vil nyde det rige flora og fauna i regionerne Kurzerme, Latgale og Vidzeme, som også er favoritsteder for vandrere. Hele Letland er fyldt med smukke landsbyer såsom Bauska, Cesis, Kolka og Talsi, hvor livet generelt følger et meget afslappet tempo midt i de maleriske landskaber. I nærheden af Kuldiga, på bredden af Venta floden, finder man Letlands højeste vandfald og er et populært udflugtsmål for picnic.

Turistinformation

Du kan finde flere oplysninger om seværdighederne i Letland på landets turistbureaus hjemmeside. Her finder du f.eks. en masse praktiske informationer om at rejse i Letland, og på turistbureauets hjemmeside er der også en række forslag til rejseplaner, så du udnytter din tid i landet bedst muligt. Læs mere om Letland hos landets turistkontor.

>> Læs også om rejser til Vilnius
>> Sådan booker du en pakkerejse

Hoteller i Letland

Populære hoteller i Letland

Letland, Riga
9,7
Fabelagtigt
1180 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Letland, Riga
8,7
Meget godt
5906 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Nærmeste strand: ca. 20 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
Letland, Riga
9,4
Fabelagtigt
1255 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Hvad siger gæsterne i Letland?

9,3
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 12 anmeldelser