Hvis du gerne vil kunne nyde mange af de faciliteter og det høje serviceniveau, du finder på Maldivernes 5-stjernede luksushoteller, men budgettet ikke helt rækker, så vil jeg anbefale Veligandu Island Resort & Spa. Dette 4-stjernede hotel ligger på den meget smukke og frodige ø, Veligandu, der er en del af North Ari Atollen. Her kan du glæde dig til fine, hvide sandstrande, et spændende koralrev og en frodig og tropisk natur. 

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Veligandu betyder sandtange. Denne frodige ø er 600 m lang og 150 m bred, og hvor de svajende palmer ophører, fortsætter øen i en lang sandtange med fint, hvidt sand. Her er derfor god plads til, at du kan finde din egen ”plet” på stranden og nyde de eksotiske omgivelser i fred og ro. Vandet er klart, og her er også et godt ”husrev” tæt på øen, så du har optimale rammer til en spændende snorkletur. Veligandu Island Resort & Spa har også eget dykkercenter, så hvis du ikke allerede har dykkercertifikat, vil jeg anbefale dig at erhverve dig PADI-certifikat her – det er svært at forestille sig smukkere omgivelser at dykke for både begyndere og øvede. 

Villaer på pæle i havet

Veligandu Island Resort & Spa har 91 villaer, hvoraf 64 af dem er bygget på pæle i havet (disse er kun for voksne og børn over 12 år). Disse har dermed direkte adgang til havet fra terrassen, og du behøver derfor kun at gå ganske få skridt fra din seng for at tage en morgendukkert. De øvrige 27 villaer ligger på selve øen, og her kan du indkvarteres, hvis du rejser med mindre børn – her har du den store ”sandkasse” tæt på villaen. Hotellet tilbyder også både swimmingpool og børnepool. 

Her får du meget for pengene

Opholdet på Veligandu Island Resort & Spa er med fuldpension, dvs. at morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet. Måltiderne serveres fra buffet i ”Dhonveli Restaurant”. Hvis du gerne vil gøre det ekstra nemt for dig selv, kan du også bestille All Inclusive, hvor også drikkevarer og snacks i løbet af dagen er inkluderet i prisen hjemmefra – så kan du også bedre holde styr på feriebudgettet. Hvis du gerne vil ”ud og spise” i løbet af ferien, kan du (mod ekstra betaling) forkæle dig selv med grillet fisk, skaldyr og kød på a la carte restauranten, ”The Madivaru Restaurant”. Når det er tid til at slukke tørsten i løbet af dagen eller om aftenen, er her to barer, der begge ligger på stranden med udsigt over lagunen. På Veligandu Island Resort & Spa behøver du ikke at mangle noget – det er ikke et luksushotel, men det er et af Maldivernes bedst anmeldte 4-stjernede hoteller, og her får du meget for pengene.

Derfor skal du vælge Veligandu Island Resort & Spa

  • Fordi du gerne vil bo på et hotel af høj standard uden at betale for luksus
  • Her kan du bo i en ”water-villa” på pæle direkte i havet
  • Hotellet har eget dykkercenter
  • Fordi du kan bestille opholdet med All Inclusive
  • Her er fine sandstrande og koralrev tæt på øen

Godt at vide om Veligandu Island Resort & Spa

Hotellet har en aldersgrænse på 12 år i alle villatyper, der er bygget på pæle i vandet, dvs. ”Villa (water)” og ”Villa (water) m. jacuzzi”. Øvrige værelsestyper har ingen aldersgrænse. 

Den ene af hotellets to barer (”Athiri Bar”) har en aldersgrænse på 12 år. 

All Inclusive konceptet fastlægges lokalt på hotellet og kan ændres i løbet af sæsonen. Aktuelt program udleveres ved ankomst til hotellet. 

Hotellet tilbyder håndklædeservice til strand og pool, så du behøver ikke at fylde kufferten med håndklæder. 

Læs mere om Veligandu Island Resort & Spa

Officiel kategori

Hideaways' kategori

3997 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
Se alle

Kort og afstande

  • Male Intl Lufthavn: ca. 64 km (5h 10m)

Værelser

Veligandu Island Resort & Spa har 91 pænt indrettede villaer. 64 er disse er såkaldt water-villaer, der er bygget på pæle i havet (disse er kun for voksne og børn over 12 år), hvor du har direkte adgang til havet fra din terrasse. De resterende 27 villaer ligger på land på øen, tæt på eller direkte på stranden, og her er ingen aldersgrænse. Alle værelseskategorier har egen terrasse samt faciliteter som aircondition, loftsvifte, minibar, te- og kaffefaciliteter, TV, DVD-afspiller, Wi-Fi, deponeringsboks samt badekåbe, slippers og hårtørrer. Hotellet tilbyder desuden håndklæder til strand og pool. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Veligandu Island Resort & Spa:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Mulighed for All Inclusive

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Veligandu Island
. North Ari Atoll

Koordinater

Latitude: 4.2988
Longitude: 73.0117

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Maldiverne, Maldiverne
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Maldiverne, Maldiverne
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Maldiverne, Maldiverne
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Reception