Det er altid et godt tegn, når ”skribenten” får et smil på læben, når tankerne henledes til et særligt hotel. I dette tilfælde får The Palace ’skylden’ (sagt med et glimt i øjet). For jeg husker besøget, som var det i går, og minderne derfra er positive, og dem glæder jeg mig til at fortælle dig mere om nedenfor. Kort fortalt – giv The Palace fem minutter af din tid, for jeg tror, at det er et hotel for dig, hvis du søger et sted med den rigtige beliggenhed og ikke vil gå på kompromis med standarden, faciliteter og servicen.  

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Hvad værdsætter du allermest under en ferie? Er det at komme ned i gear, have muligheden for at sove længe og ikke skulle planlægge dagene, men samtidig vide, at du har alle muligheder for at gøre, som du vil med at sole og dase, udvælge nogle specifikke udflugter og afslutte dagen med en drink efterfulgt af en middag af international standard? Hvis du kan svare ’ja’ til de spørgsmål, så er jeg ganske sikker på, at The Palace vil passe godt til dig.

Vi befinder os i hjertet af Sliema på Malta, hvor tiden aldrig står stille - her er altid noget at tage sig til, og byen summer af glade feriegæster. Et af The Palace' højdepunkter er, at du kan trække dig tilbage og komme helt ned i gear. Ikke mindst på tagterrassen, der et et af mine yndlingsområder. Her får du nemlig panoramaudsigt så langt øjet rækker, og nu er du "advaret" - det er en tidsrøver at bevæge sig hele vejen op på toppen, for herfra har du et view ud over Middelhavet og videre mod hovedstaden Valletta, der med sine karakteristiske kirkekupler og lyse kalkstenshuse er et imponerende syn.

Wine & Dine er en del af ferien

'Gossip' kan måske lyde lidt ildevarslende, men i dette tilfælde taler vi om hotellets restaurant, TemptAsian Rooftop Restaurant, som er lige det modsatte. Og det er jo nu engang sådan at et fem-stjernet hotel bør have en restaurant som er den berømte 'prik over i'et' - og dét har The Palace Hotel!

Veltilberedte og delikate retter, samt og flere forskellige udmærkelser udmærkelser har givet restauranten et godt ry, og udover den fantastiske mad kan du også nyde den hyggelige varme indretning og en vidunderlig udsigt over byens hustage.

Alternativt kan du besøge hotellets anden restaurant The Tabloid, som har et varieret udbud. Her arrangeres alt fra fiske aftener, til orientalske temaaftener. Drinken før eller efter middagen ... eller måske både og :)  ... kan nydes i baren Lounge 360, som også serverer lettere måltider. Dejlig atmosfære ved kanten af poolen og en fantastisk udsigt er blot 2 af 'delikatesserne' her. På Talk of the Town Café kan du få god kaffe, lækre kager og bagværk samt enkle måltider og så har du selvfølgelig hele byens udvalg af caféer og restauranter lige for fødderne. Malta er et paradis for dig der værdsætter god mad, og jeg synes du skal prøve de lokale restauranter enten i Sliema, Valletta eller tage en taxa ud til Mdina, hvor du kan nyde ikke kun god mad, men også en særlig romantisk middag med panoramaudsigt over kysten.

Det er nemt at slappe af på The Palace

Efter oplevelsesrige dage, hvor du måske har gået kilometer efter kilometer, kan det være skønt at slappe af, og det kan du gøre på hotellet. Du kan vælge enten at give den lidt ekstra gas i det lille fitness center hvor der er en del maskiner at vælge imellem, eller at hoppe i poolen og nyde en svalende dukkert. Her er både en indendørs - og en udendørs pool (infinity pool!) og fra sidstnævnte, kan du nyde både solen og 360 graders udsigt. Når det er blevet tid til forfriskninger er der ikke mange skirdt til  pool baren.

Spa er noget, mange sætter pris på. Især i vores til tider travle og forjagede hverdag, kan det være en skøn og tiltrængt forkælelse at unde sig selv en massage behandling eller to. Dette kan du gøre på The Palace og Marion Mizzi wellnesscenter, hvor der vil blive taget godt hånd om dig. 

 

Læs mere om The Palace Hotel

Officiel kategori

Hideaways' kategori

10,0 Vores gæsters
bedømmelse
4106 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Malta lufthavn – ca. 10,5 km
  • Sviptur til naboøen Gozo (færgelejet) – ca. 26 km
  • Valletta – Maltas pulserende ”hovedstad” – ca. 7 km
  • Borg in-Nadur-templet i Birzebbuga – ca. 13,5 km
  • Hagar Qim-templet i Qrendi – ca. 14,5 km
  • Katakomberne i St. Pauls, Rabat – ca. 12,5 km
  • Strandene ved Mellieha Bay – ca. 23 km
  • Strandene ved Golden Bay – ca. 20 km
  • Badebyerne Sliema og St. Julian – fra 100 m

Værelser

Tæl til 7 – så har du antallet af etager på The Palace Hotel. Og hvorfor jeg nævner dette antal er, at på hver etage finder du de værelsestyper, som du kan glæde dig til at være forkælet feriegæst i. Hos Hideaways kan du vælge mellem forskellige værelsestyper, og totalt findes her 149 ”hjem”, der alle har noget forskelligt at tilbyde.

Faciliteter:

  • Te- og kaffefaciliteter
  • Gratis WiFi

Bemærk, at da The Palace Hotel ligger i byen, så kan det ikke undgåes, at "livet uden for" med trafik kan høres, når du åbner vinduet eller befinder dig uden for på hotellets fællesarealer.

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på The Palace Hotel:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs swimmingpool

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

High Street
1542 Sliema

Koordinater

Latitude: 35.9122
Longitude: 14.5035

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.