Der findes nogle udsigtspunkter, der helt naturligt bliver printet ind på nethinden og foreviges. Jeg kan nævne både Madeira, Andalusien, Kreta m.fl. Men der findes også en hel særlig udsigt fra terrassen på Xara Palace – og det er som om, at den ingen ende vil tage. For du befinder dig godt nok inde midt i Mdina by, men hotellet har en misundelsesværdig beliggenhed på et højdedrag, hvor du i horisonten kan betragte kystbyerne Sliema og St. Julians på behagelig afstand.  

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Det er så herligt, så en ”rejsevant brancherotte” fortsat kan blive betaget ved første øjekast, når et nyt hotel besøges. Ikke desto mindre gør Xara Palace et positivt indtryk allerede, da jeg træder ind i hall’en. Stopper op og lader øjnene tage en rundtur på alle de historiske detaljer, der er en del af hotellets DNA.

Gennemført stil med antikviteter og moderne touch

Det lyder måske underligt, men Xara Palace har formået at skabe en hårdfin balance mellem historiens vingesus fra barokkens tidslomme til nutidens komfort med faciliteter, der nu hører sig til et lille, intimt boutiquehotel. Bygningerne kan dateres tilbage til det 1700-århundrede og de rå kalkstensvægge kunne hypotetisk set fortælle mange gode historier, for ikke nok med, at Xara Palace har flere hundrede år på bagen som palads, så er Mdina faktisk også Malta tidligere hovedstad. Derfor fortsætter stemningen, når du bevæger dig uden for hoveddøren og vandrer rundt i de smalle stræder, hvor en mindre personbil akkurat kan passere uden at sidespejlene medtages.

Mdina by er noget særligt!

Faktisk siges Mdina at være én af Europas bedst bevarede middelalderbyer, og grundet dens tidligere virke som Maltas hovedstad, så er byen et mekka at komme under huden af, hvis du interesserer dig for historie. For her er fortsat mange mindre paladser og huse, der tilhørte og fortsat tilhører de adelige. Heldigvis er Mdina ikke ligeså turistet sammenlignet med byerne langs kysten, og det betyder, at du kan have St. Pauls-katedralen ”næsten” helt for dig selv og nyde de smukke detaljer, der især indvendig er imponerende.

Derfor skal du vælge The Xara Palace

Tilbage til Xara Palace, inden vi bevæger os alt for langt ind i den historiske tidslomme. For som du nok har bemærket, så skal du vælge det lille Relais & Chateaux, hvis du gerne vil opleve Malta fra den "ikke-turistede" side og bo i creme de la creme af en af de mest betydningsfulde byer gennem tiderne og samtidig ikke gå på kompromis med charme, udsigter, gastronomi og standard.

Jeg ved, at værterne vil glæde sig til at byde dig velkommen og på trods af de 5 stjerner på hoveddøren, så vil du blive budt indenfor med varme og gæstfrihed.

 

 

Læs mere om The Xara Palace Relais & Chateaux

Officiel kategori

Hideaways' kategori

652 anmeldelser

Faciliteter

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
se alle

Kort og afstande

  • Malta lufthavn – 12 km
  • Sviptur til naboøen Gozo (færgelejet) – ca. 19 km
  • Valletta – Maltas pulserende ”hovedstad” – 13 km
  • Borg in-Nadur-templet i Birzebbuga – 16 km
  • Hagar Qimtemplet i Qrendi – 9 km
  • Katakomberne i St. Pauls, Rabat – 2 km
  • Strandene ved Mellieha Bay – ca. 16 km
  • Strandene ved Golden Bay – ca. 10 km
  • Badebyerne Sliema og St. Julian – 13, 5 km

Værelser

Du skal bare tælle til 17. Så har du alle værelser, der findes på Xara Palace – og ikke to er ens: ) Hos Hideaways har vi forskellige værelsestyper, som du kan vælge i mellem - du har også har muligheden for at tilvælge ’det lille ekstra’ og bo med panoramaudsigt mod havet og Maltas herligheder til lands. Der findes ikke en standardstørrelse på typerne, for nogle deluxe-værelser har samme mål som classic og modsat - det er lige så meget indretningen og placeringen, der giver værelserne deres kategori.

Alle værelser har kingsize-senge, strygefaciliteter, airconditioning, safetyboks og TV. Desuden minibar, WiFi og hårtørrer (ja, det er nu dejligt at kunne lade det ’instrument’ blive derhjemme under ferien).

Som resten af det gamle palads er værelserne indrettet med respekt for historien og husets tidligere virke, og det er en glimrende kombination, hvis du spørger mig. For det er en atmosfære, som vi aldrig vil opleve hjemme på vores egen matrikel – og så længe at alle moderne fornødenheder er tilgængelig, så er det bare at nyde være feriegæst her i smørhullet af Mdina.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på The Xara Palace Relais & Chateaux:

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Misrah Il Kunsill, Mdina
1050 Attard

Koordinater

Latitude: 35.8852
Longitude: 14.4042

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.