Rejser til Agadir

Det er svært at finde et bedre sted for en badeferie i Marokko end Agadir. Kystbyens hovedattraktion er således den brede lyse sandstrand, som strækker sig over flere kilometer. Hvad enten det er afslapning eller kvalitetstid med familien du søger, kan stranden ved Agadir danne den perfekte ramme om ferien.

Når du rejser til Agadir kan du bruge dagene på at svømme i det lune hav, læne dig tilbage i liggestolen med en god bog eller eventuelt prøve kæfter med forskellige former for vandsport. Aftenerne indbyder til spadserturer på den hyggelig strandpromenade, La Corniche, mens du nyder solnedgangen over Atlanterhavet. Bagefter kan du slå dig ned på en af de restauranter og caféer, der ligger side om side her med fristende menukort.

En rejse til Agadir byder dog på meget mere end blot afslappende strandliv i solen. Du har således også et godt udgangspunkt for at tage på udflugter til nogle af Marokkos mest interesssante seværdigheder. Oppe i de nærliggende Atlasbjergene kan du for eksempel oplevede livet i små landsbyer, hvor det næsten kan virke som om tiden er gået i stå. Tag dig desuden gerne god tid til at udforske selve Agadir, som selvom den er Marokkos mest moderne ferieby har masser af sjæl og stemning - for eksempel på det lokale marked, hvor der er rig mulighed for at prutte om prisen og gøre en god handel.

Velkommen til Marokko med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Agadir hvor du bor på håndplukkede hoteller i din ferie.

>> Læs også om rejser til Essaouira
>> Læs også om rejser til Marrakech

Hoteller i Agadir

Populære hoteller i Agadir

Marokko, Agadir
8,7
Meget godt
3309 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Marokko, Agadir
9,4
Fabelagtigt
239 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Marokko, Agadir
9,3
Fabelagtigt
5621 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Internetadgang/Wi-Fi

Seværdigheder

Jeg har her udvalgt nogle få af de seværdigheder, som du har mulighed for at opleve på din ferie i Agadir. Beskrivelsen er udelukkende ment som en inspiration til din rejse, og der tages forbehold for faktuelle fejl. Hvis du har lyst til at læse mere om andre seværdigheder, anbefaler jeg dig at læse vores blog med inspiration, hvor du kan finde spændende artikler om vores andre rejsemål. God fornøjelse og god rejse!

La medina

En af de største historiske seværdigheder i Agadir er byens Medina-område. La Medina er en slags lille udendørs museum på fem hektar, der også rummer et hjemsted for håndværkere, boliger, et lille hotel og en eksotisk have.

Museet er bygget ved hjælp af traditionelle berberiske håndværks-teknikker i 1992 efter en ide af den italienske kunstner Coco Polizzi. Museet ligger i distriktet Ben Sergao, ca. 4,5 km fra byens centrum.

Kasbah

Når du rejser til Agadir skal du helt sikkert også opleve en anden af Agadirs store historiske seværdigheder, nemlig byens kasbah. Kasbahen ligger på en høj bakke, der oprindeligt udgjorde Agadirs ældste bydel, og har en enestående udsigt ud over Agadirbugten og byens havne. Da den blev blev bygget i 1572, var den en omfattende fæstning med en labyrint af snoede, livlige gader, men efter det katastrofale jordskælv i 1960, som henlagde store dele af byen i ruiner, er der kun en genopbygget mur tilbage.

Hvis du taler med nogle af de gamle indbyggere i Agadir, vil en del af dem endnu huske den berømte "mauriske café" i kasbahen og dens smukke panoramaudsigt. På bakken under fæstningen er der indgraveret en indskrift på arabisk, der siger: "Gud, Land, Konge", som - ligesom fæstningens mure - er oplyst om natten.

Souk El Hak (marked)

Hvis du vil opleve en af Agadirs største attraktioner, må du reservere den ene eller begge morgener i din weekend, mens du er på ferie i byen. For hver lørdag og søndag morgen finder byens store marked sted på gaden Chaib Al Kamra Mohammed Ben Brahim, ca. tre kilometer fra byens centrum.

Markedet befinder sig bag seks meter høj mure, og herfra breder en næsten uophørlig række af boder sig med alt, hvad hjertet begærer. Du kan her finde landbrugsprodukter fra Sous-sletten, alle slags sko, pelse, krydderier, tekstiler, tøj, kosmetik, parfume, håndtasker, kunsthåndværk - og meget, meget mere. Med sine - ifølge det officielle tal - 6.000 boder er markedet ikke bare byens, men hele regionens største marked.

At besøge souken er en stor kulturel oplevelse i sig selv; men for dem, der godt kan lide at prutte om prisen, er det også en god mulighed for at finde gode, lokale håndværks-produkter til lavere priser end dem, du ellers vil kunne finde i normale butikker.

Information og fakta

Jeg har her samlet nogle få facts og informationer om rejser til Agadir, såsom byens geografi, befolkning, historie og klima, som kan tjene som inspiration til din ferie i den marokkanske perle. Hvis du ønsker at finde mere inspiration til din rejse, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, hvor du kan finde spændende artikler om alle vores rejsemål. God fornøjelse og god rejse!

Geografi og befolkning

Agadir ligger ud til Atlanterhavet, lige nord for det punkt, hvor Sus-floden løber ud i havet. Byen ligger samtidig nær bjergkæden Atlasbjergene, 508 kilometer syd for Casablanca.

Med sine omkring 430.000 indbyggere er Agadir den tiende-største by i Marokko. Den er hovedstad i Agadir Ida-U-Tanan præfekturet og i regionen Sus-Massa.

Klima og vejr

Agadirs beliggenhed ved Atlanterhavet gør, at klimaet er meget tempereret med dagstemperaturer, der normalt ligger mellem 15 og 26 grader i løbet af året. Undertiden kan du dog opleve vind fra Sahara, kaldet Chergui-vinden, som i op til fem dage kan øge temperaturen til over 40 grader; det er dog kun undtagelsesvist, det sker.

De varmeste måneder i året er juli og august med gennemsnitligt 26 grader, efterfulgt af juni og september med 23 grader i gennemsnit, mens januar er den koldeste måned i året med 15 grader i gennemsnit, efterfulgt af december og februar med 16 grader i gennemsnit. 

Flest soltimer får du i juni og juli med gennemsnitligt 12 timer om dagen, efterfulgt af maj, august og september med 11 soltimer om dagen i gennemsnit, mens der selv i de mindst solrige måneder - januar, februar og november - er henholdsvis 7, 8 og 9 soltimer om dagen.

Den mest regnfulde måned i året er december med lidt over 60 mm i gennemsnit, efterfulgt af januar med lidt under 40 mm i gennemsnit, mens sommermånederne juni, juli og august, samt begyndelsen af efteråret i september, stort set ikke har nogen nedbør.

Transport

Det spanske busselskab ALSA har siden 2010 stået for Agadirs busforbindelser, mens en ny hovedvej mellem Casablanca og Agadir - bygget i samme år - har forbedret den regionale transport i bus eller bil væsentligt.

Agadir har én international lufthavn, Al Massira Lufthavn, som ligger 22 km fra byen. Lufthavnen har flyvninger til en lang række europæiske destinationer. Der er flere flyselskaber, der har (sæsonbestemte) flyvninger til Danmark; herunder Air Arabia Maroc og Norwegian. 

Lufthavnens samlede terminalområde er på 26.550 kvadratmeter og den forventede kapacitet er 3 millioner passagerer om året. Der er et stort venteværelse i lufthavnen, som er opdelt i to; et for nationale flyvninger (hvor der ikke er told) og et andet for internationale flyvninger.

Få mere information om transport i Agadir på Wikimedia

Rejser til Marokko

Læs mere om Marokko og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Marokko her

Andre links