Dar Maktoub
Officiel kategori
Vores vurdering
Beskrivelse
Som gammel golfspiller, mere eller mindre opvokset på en green, falder der altid en særlig ro over mig, når jeg står på en golfbane. Atmosfæren er helt speciel - og jeg har respekt for de andre golfspillere. De grønne omgivelser betyder, at mine skuldre falder ned og roen indfinder sig. Det tager ikke mange sekunder, før al min stress forsvinder, og harmonien indfinder sig. Tænk, hvad det betyder med et ferieophold, som både kombinerer golf og afslapning. Dar Maktoub er omgivet af hele tre golfbaner og har desuden Souss Massa Draas Naturreservat som nærmeste nabo. Hvad mere kan man forlange?
Dar Maktoub er en ældre ejendom, som for nogle år siden blev købt af et belgisk par. De havde store drømme om at forvandle stedet til et hotel, som kombinerer elegance og ægthed, og det er de virkelig lykkedes med. I dag kommer gæsterne for at nyde den fortryllende have, den velsmagende mad, et godt glas vin ved pejsen eller et dyp i poolen. I haven vokser der palmer og nordafrikanske planter, og det bidrager helt bestemt til den eksotiske stemning.
Moderne arkitektur og traditionel, marokkansk stil
Du kan tage til Dar Maktoub på et ferieophold, uanset om du er på udkig efter et romantisk getaway eller et ferieophold for hele familien. Her er mange kringelkroge og altid godt med gemmesteder sammen med nogle, der står dig nær, og den dejlige pool i haven vil også gøre børnene glade i løbet af dagen. Hotellet blander moderne arkitektur med klassisk, marokkansk stil, og naturen er evigt nærværende, uanset hvor på hotellet du befinder dig. De 10 eksklusive værelser ligger spredt i haveområdet, og mange af dem har udsigt over naturparken Souss Massa Draas.
En førende golfdestination
Marokko er måske ikke det første land, du tænker på, når golfrejsen skal bestilles, men faktum er, at landet er blevet en af de førende golfdestinationer i de senere år. Dar Maktoub ligger udenfor Agadir i et område, der er omgivet af golfbanerne Golf Les Dunes, Golf du Soleil, Golf de l'Ocean, Golf Royal og Golf de Taghazout. Golfbanerne ligger i et smukt og naturligt miljø og tilbyder forskellige, tekniske sværhedsgrader, hvilket betyder, at alle - fra nybegyndere til professionelle - kan nyde en dag på tee og green. Desuden har området over 300 solskinsdage om året og en gennemsnitlig temperatur på 25 grader året rundt - med andre ord de helt perfekte forhold for golf.
Mere end bare golf
Du behøver dog ikke være golfspiller for at nyde et ferieophold på Dar Maktoub. Personalet på hotellet hjælper gerne med at arrangere aktiviteter og udflugter, som blandt andet kan indbefatte surfing, besøg til forskellige seværdigheder, madlavningskurser, ridning og eventyr på fire hjul for de fartglade. Har du derimod lyst til at blive på hotellet hele dagen, kan du bade i den dejlige pool eller deltage på flere yogahold, som er blevet en af hotellets specialiteter. På Dar Maktoub Restaurant kan du se frem til de klassiske, fransk-marokkanske retter både til frokost og middag. Her har man fokus på lokale råvarer, som kokken har købt på det lokale marked om morgenen, og som er en garanti for en smagsrig oplevelse under dit ferieophold.
Derfor skal du vælge Dar Maktoub
- Du er passioneret golfspiller, som gerne vil bo tæt på flere forskellige golfbaner
- ... og du kan desuden forlænge golfsæsonen og spille året rundt
- Du vil nyde de smukke, grønne omgivelser
- Du vil gerne kunne deltage på yogahold under dit ferieophold
- Du vil bo i god afstand fra Agadir med mulighed for at besøge byen
- Du vil kunne nyde god mad uden at skulle forlade hotellet
- Du vil gerne kunne krydre ferien med aktiviteter som ridning og eventyr på fire hjul
Godt at vide om Dar Maktoub
Der er gratis WiFi i alle rum. Lejebil anbefales, hvis du vil rundt til forskellige golfbaner under dit ferieophold. Hotellet har gratis, privat parkering. Eventuelle aktiviter, som fx golf, yoga, ridning, madlavningskurser m.m. bestilles og betales på hotellet. Receptionen holder åbent døgnet rundt, og personalet hjælper gerne med bestilling af aktiviteter og gode tips om området. Check-in kan ske efter kl. 14.00. Restauranten er åben alle ugens dage mellem kl. 12.30-14.30 samt kl. 19.30-22.00 (med forbehold for ændringer). Lokal turistskat betales på hotellet.
Derfor skal du vælge Dar Maktoub
- Nærmeste lufthavn: 5 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
Hoteltype
Et hotel med charme og karakter
Kort og afstande
Kort og afstande
- Find alt mellem himmel og jord i Souk El Had d'Agadir: ca. 9 km
- Den fantastiske strand ved Agadir: ca. 10 km
- Havnepromenaden i Agadir: ca. 10 km
- Agadirs marina: ca. 11 km
- Krokodilleparken, Crocoparc: ca. 12 km
- Tag en tur til den hyggelige lille fiskerby Taghazout: ca. 32 km
- Tag på vandring i Paradisdalen i Atlasbjergene: ca. 49 km
- Agadir Al Massira Airport Lufthavn: ca. 5 km (20m)
Værelser
Faciliteter
Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Dar Maktoub. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Parkering (evt. mod gebyr)
- By under 3 km væk
- Hotelbar
- Tæt på vandet (under 4 km væk)
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Douar Tarrast
80350 Agadir
Koordinater
Latitude: 30.3585
Longitude: -9.5659
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.
Lignende hoteller
- Nærmeste lufthavn: 24 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 8 km
- Nærmeste strand: ca. 600 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 179 km
- Nærmeste strand: ca. 750 m
- Pool (evt. sæsonåben)