El Fenn

Officiel kategori

Vores vurdering

8,9
Meget godt
635 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

El Fenn er et spændende og populært boutique-hotel, eller rettere en riad, med en central beliggenhed. Her er der et godt mix af farver og valg af materialer. Der er så mange detaljer her, og hvor passer det bedre end lige her i det herlige Marrakech? Udover den yderst charmerende stil kan du nyde de gode faciliteter, som fx Spa, pool, bar, restaurant og tagterrasse. Hotellet har desuden en kunstsamling rundt om på væggene.

Det føles eksotisk og helt rigtigt. Den charmerende stil på El Fenn er præcis, som vi forestiller os en spændende riad i det centrale Marrakesh skal se ud. Den ene "pang-farve" afløses af den næste, og blødt fløjl i forskellige farver blandes med smukt træværk. "Magisk", skriver nogle, "lækkert", skriver andre .. under alle omstændigheder får hotellet høje karakterer og har flere, tilbagevendende gæster, hvilket jo altid er positivt.

Tagterrasse med pool og udsigt

Efter nogle oplevelsesrige dage enten på sightseeing inde i byen eller udenfor er det skønt med lidt afslapning. Du kan altid gå hen til en af hotellets pools og tage en dukkert. El Fenn er nemlig en af de få riads i medinaen, som har pool. Her er to pools (åbent hele året rundt) samt en såkaldt plunge-pool oppe på taget, hvor du også har dejlige hvilepladser og berbertelte samt en skøn udsigt over byens tage og Atlasbjergene. Her kan du også starte dagen med dejlig morgenmad. Rundt om på hotellet er der flere, skønne siddepladser, og her er også et bibliotek, hvor du kan sætte dig med med benene trukket op under dig og nyde en drink og en god bog.

Motion eller Spa

Du bestemmer selv, hvordan din dag skal se ud, og her er masser at tage sig til. Du kan bl.a. cykle, tage på udflugt, ride på kamel, slappe af med yoga eller udforske byens krinkelkroge. Du kan også tage en tur i Spa-afdelingen. Her kan du blive skrubbet med sort sæbe, den traditionelle hamam, og du kan også bestille forskellige behandlinger, hvilket er skønt efter en begivenhedsrig dag.

Nyd din middag under stjernerne på himlen

Tilbage på hotellet er det rart at få noget at spise og drikke. Inde i centrum er der mange valgmuligheder, men du kan også sagtens blive på hotellet. Menuen er klassisk med marokkanske lækkerier blandet med europæiske. Du bestemmer selv, hvor du vil spise, og du kan blive på værelset og indtage middagen der, sætte dig i restauranten eller på tagterrassen. Er du til en god cocktail, kan den fås på El Fenn Bar. Hotellet serverer eftermiddagste med kager hver dag ved ca. 16-tiden. Det foregår i gårdhaven.

Derfor skal du vælge El Fenn

  • Den spændende indretning og stil
  • ... med flere kunstneres bidrag
  • Her er både Spa og pool
  • Restauranten og den stemningsfyldte tagterrasse
  • Beliggenheden i centrum af Marrakech
  • Den fortrinlige service

Godt at vide om El Fenn

Lokale skatter betales på hotellet. Der er bagageopbevaring samt concierge. Du kan bestille vaskeservice. Hotellet har ingen parkeringsmuligheder. En del af de mindre værelser har et åbent badeværelse. Barneseng kan lejes på forespørsel. Receptionen kan hjælpe med priser og tider på aktiviteter samt bestilling. Der er elevator til tagterrassen. Hotellet har en lille butik. Annekset ligger nogle minutter fra hovedbygningen, og i dens gårdhave er der en splash-pool og en lounge. Husk at bestille tid i restauranten. 

Derfor skal du vælge El Fenn

  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Lær at lave de lokale delikatesser i La Maison Arabe: ca. 600 m
  • Djemaa el Fna-torvet: ca. 500 m
  • Koutoubia-moskéen og -minaretten: ca. 700 m
  • En oase midt i den hektiske Marrakech - Le Jardin Secret: ca. 600 m
  • Oplev det autentiske Marrakech på Rahba Kedima pladsen: ca. 600 m
  • Få shoppet igennem i Rue du Mouassine: ca. 600 m
  • Saadian Tombs: ca. 1.4 km
  • Den jødiske kirkegård Miaara: ca. 1.9 km
  • Bahia-paladset: ca. 1.8 km
  • Det imponerende Dar Si Said Museum: ca. 1.2 km
  • Ali Ben Youssef-madrasaen: ca. 1 km
  • De smukke Majorelle haver: ca. 2.3 km
  • Medinaen i Marrakech: ca. 7 km
  • Vandparken Oasiria: ca. 7 km
  • André Heller's ANIMA Garden: ca. 32 km
  • Marrakesh Menara Airport Lufthavn: ca. 8 km (20m)

Hotellet har 29 forskellige værelser. 24 af dem ligger i hovedbygningen og 5 i et anneks (nogle minutter væk). Indretning og størrelse varierer såvel som udsigten. Værelserne har hverken telefon eller TV, for her handler det om afslapning. Sengelinnedet er i egyptisk bomuld, og i værelserne er der badekåber.

Suiten med mini-poolen er meget charmerende og har terrasse. Villa med 2 respektive 3 soveværelser er suiter, som er velegnet til en familie, eller hvis du rejser med vennerne. Villa med 3 soveværelser har privat tagterrasse.

Faciliteter:

  • A/C / varme
  • Wi-Fi
  • Safetyboks
  • Badeværelse med bruser/badekar og hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på El Fenn. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Derb Moullay Abdullah Ben Hezzian
Marrakech

Koordinater

Latitude: 31.6272
Longitude: -7.9930

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Marokko, Marrakech
9,7
Fabelagtigt
439 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Marokko, Marrakech
9,8
Fabelagtigt
2519 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Marokko, Marrakech
9,4
Fabelagtigt
89 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi