Hotel & Spa Riad Al Jazira

Officiel kategori

Vores vurdering

9,3
Fabelagtigt
560 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Riad Al Jazira er et boutiquehotel, en riad, som ligger i hjertet af Marrakech i byens gamle kvarter, medinaen. Udover den fantastiske beliggenhed byder hotellet også på en dejlig atmosfære i klassisk stil uden overdrevne detaljer og med velindrettede værelser. Hotellet har en Spa med bl.a. hamam og indendørs pool samt mulighed for at bestille massage. Her er desuden forskellige terrasser, hvoraf en af dem ligger oppe på taget med en dejlig udsigt, og hvor du kan slå dig ned i komfortable liggestole og sofaer.

Riaden har blot 18 værelser og er et dejligt, lille hotel med traditionelle detaljer, som fx håndlavede, marokkanske møbler og smukke tekstiler. Trods sin centrale beliggenhed og liv og larm uden for lågerne er her stille og roligt, og det er et skønt sted at slappe af efter nogle begivenhedsrige dage. Efter ca. 10 minutter til fods kommer du til torvet, Djemaa el Fna, og du bor i gåafstand til forskellige museer. El Badi paladset ligger blot nogle få kilometer væk, blot for at nævne nogle af udflugtsmulighederne.

Riaden er tre huse i et

Riad Al Jazira består af tre huse fra 1600-tallet og har på den måde 3 "gårdhaver", hvoraf den ene huser poolen og hamam i marokkansk kalkpuds. Rundt om den lille pool er der hvide bænke med puder, bord og liggestole. I denne gårdhave bliver morgenmaden serveret hver morgen, og her er også meget hyggeligt om aftenen, hvor der bliver tændt levende lys, som skaber en dejlig atmosfære. Udover den obligatorisk hamam kan du selvfølgelig også bestille forskellige slags massager.

Tagterrasse med udsigt over den gamle bydel

Du kan også slå dig ned i den anden gårdhave, og her er der smukke tæpper, lænestole og små borde. Den tredje gårdhave har en meget smuk fontæne. Her er også masser af plads samt dejlige terrasser. De flestes favoritplads er dog tagterrassen, hvor du kan læne dig tilbage i de bløde puder. Om dagen kan du få lidt sol på kroppen, og om aftenen er stemningen ekstra hyggelig med levende lys under åben himmel.

Smag på de marokkanske specialiteter

I Marokko er det et must at smage de lokale specialiteter, og da du bor tilpas centralt, er der mange spisesteder at vælge mellem i nærheden. Hotellet har også et par restauranter inden for gåafstand. På Restaurant Dar Yacout kan du nyde et godt måltid af den klassiske mad i et hyggeligt miljø, på Restaurant Dar Zellij ligesådan, og begge restauranter har en fortrinlig service. Og ellers er her meget andet at vælge mellem.

Derfor skal du vælge Riad Al Jazira

  • Beliggenheden i hjertet af medinaen
  • Du sætter pris på en fin, lille Riad
  • ... med Spa og pool
  • Det venlige personale

Godt at vide om Riad Al Jazira

Lokal byskat betales på hotellet. Hotellet tilbyder morgenmad. Der er bagageopbevaring samt concierge. Forhør dig i receptionen om åbningstider og priser i Spa. Barneseng fås på forespørgsel. Der er offentlig parkering mod betaling. Hotellet blev renoveret i 2005. Børn er velkommen, men vi anbefaler primært hotellet til voksne.

Derfor skal du vælge Hotel & Spa Riad Al Jazira

  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Afstand til centrum: ca. 2 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Afstand til centrum: ca. 2 km
  • En oase midt i den hektiske Marrakech - Le Jardin Secret: ca. 900 m
  • Lær at lave de lokale delikatesser i La Maison Arabe: ca. 1.2 km
  • Oplev det autentiske Marrakech på Rahba Kedima pladsen: ca. 1.2 km
  • Få shoppet igennem i Rue du Mouassine: ca. 1.2 km
  • De smukke Majorelle haver: ca. 1.6 km
  • Djemaa el Fna-torvet: ca. 1.5 km
  • Ali Ben Youssef-madrasaen: ca. 1 km
  • Koutoubia-moskéen og -minaretten: ca. 1.9 km
  • Bahia-paladset: ca. 2.6 km
  • Det imponerende Dar Si Said Museum: ca. 2 km
  • Saadian Tombs: ca. 3.1 km
  • Den jødiske kirkegård Miaara: ca. 6 km
  • Medinaen i Marrakech: ca. 9 km
  • Vandparken Oasiria: ca. 9 km
  • André Heller's ANIMA Garden: ca. 33 km
  • Marrakesh Menara Airport Lufthavn: ca. 10 km (30m)

Riaden har 18 værelser i forskellige størrelser. Nogle af værelserne kan være aflange og smalle med små vinduer. De er udstyret med dobbeltseng eller to adskilte senge, varme og badeværelse med bruser/badekar. Enkeltværelserne og dobbeltværelserne har loftventilator. Enkeltværelser/dobbeltværelser (superior), dobbeltværelser (deluxe), Juniorsuite og de andre Suiter har desuden aircondition.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel & Spa Riad Al Jazira. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Indendørs pool

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

7 Derb Myara, Sidi Ben Slimane
40000 Marrakech

Koordinater

Latitude: 31.6369
Longitude: -7.9925

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Marokko, Marrakech
9,5
Fabelagtigt
671 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Marokko, Marrakech
8,9
Meget godt
635 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Marokko, Marrakech
9,6
Fabelagtigt
61 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant