Hollmann Beletage Design & Boutique

Officiel kategori

Vores vurdering

9,6
Fabelagtigt
677 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Hollmann Beletage Design & Boutique er, som navnet antyder, et hotel med kant, og er du én af dem, der sætter pris på at blive udfordret på mere end én måde, er jeg sikker på, at du vil føle dig hjemme på det lille hotel, som ligger midt i Wiens hyggelige, historiske centrum.

Hollmann er efternavnet på en østrigsk familie, og det er én af de lidt mere ualmindelige af slagsen. Hollmann hedder Robert til fornavn, og det er ham, som er ophavsmanden til det dejlige, lille boutiquehotel i centrum af Wien. Robert er uddannet i hotelbranchen og har arbejdet både i Wien, New York og Honolulu, og da det ikke var nok for ham, uddannede han sig til skuespiller. Han havde en fin karriere både i Wien og  Berlin, men som du sikkert allerede har gættet, er Robert en urolig sjæl, og samtidig er han den fødte iværksætter. Så i 2003 besluttede han sig for at åbne et lille hotel, som skulle fungere som et "hjem væk fra hjemmet". I starten bestod hotellet af blot 9 værelser, for det var det, han kunne købe i den gamle, fine bygning midt i Wien. I 2006 kom der yderligere 7 værelser til, og i 2008 indrettede han så de sidste 9 værelser, så hotellet nu er oppe på 25 af slagsen.

En skør iværksætter og et hotel med kant

I mellemtiden nåede Robert og hans familie at åbne både en restaurant og et teater, og i 2011 flyttede de til Sri Lanka, hvor de åbnede et nyt, dejligt hotel. Robert har dog været tilbage i Wien siden 2015, og hvad hans næste projekt bliver, vides endnu ikke helt, bortset fra at det er noget med lejligheder - og bl.a. inkluderer Paris. Vælger du at holde dit næste citybreak på Roberts hotel i Wien, kan du godt begynde at glæde dig, for jeg er sikker på, at du vil føle dig hjemme. Hver eftermiddag serveres der en lille snack i de hyggelige opholdsstuer, eller i haven om sommeren, og trænger du til at slappe af, kan du snuppe en bog i biblioteket eller udfordre din rejsefælle med et spil skak, mølle eller backgammon. Wien ligger lige uden for døren, og du kan gå til det meste, så mere bekvemt bliver det ikke. Rejser du om vinteren, kan det være godt at vide, at hotellet har en lille sauna, hvor du kan blive varmet igennem inden middagen på én af Wiens mange, hyggelige restauranter.

Derfor skal du vælge Hollmann Beletage Design & Boutique

  • Du vil bo på et lille, hyggeligt hotel
  • Du sætter pris på en god og afslappet atmosfære
  • Du foretrækker god og personlig service
  • Du vil kunne gå til det meste
  • Du foretrækker et hotel med en lille have

Godt at vide om Hollmann Beletage Design & Boutique

Du bor i centrum af Wien, så du skal være indstillet på et vist støjniveau.
Hotellets reception er åben fra 7-22 (hverdage) og 8-21 (lør-, søn- og helligdage). Ankommer du uden for dette tidsrum, får du en kode, så du kan komme ind på hotellet, hvor din nøgle ligger i receptionen på 2. sal.


 

Derfor skal du vælge Hollmann Beletage Design & Boutique

  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Afstand til centrum: ca. 500 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Hoteltype

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Den historiske bydel, Innere Stadt – ca. 700 m
  • Natur- og Kunsthistorisk Museum Wien – ca. 2 km 
  • Schönbrunn dyrehave og slot – ca. 6 km 
  • Kejserpaladset i Wien – ca. 1 km   
  • Madmarkedet "Naschmarkt" – ca. 2 km 
  • Wiens kulturelle omdrejningspunkt, MuseumsQuartier – ca. 2 km  
  • Wien Lufthavn – ca. 21 km

På Hotel Hollmann Beletage Design & Boutique er der kun 25 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. De er alle pænt og komfortabelt indrettet, og der er tænkt over alle detaljer. Da værelserne er indrettet i tidligere lejligheder, er der ikke mange, der ligner hinanden, og badeværelserne er som oftest opdelt i flere afdelinger og gemt bag store skabslåger. En rigtig sjov idé, hvis du spørger mig. Alle værelser har som minimum aircondition, wi-fi, satellit TV, minibar, værdiboks samt badeværelse med bruser eller badekar, hårtørrer samt tøfler og badekåber. Derudover er der hver dag frisk frugt på værelset.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hollmann Beletage Design & Boutique. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Köllnerhofgasse 6
1010 Vienna

Koordinater

Latitude: 48.2106
Longitude: 16.3760

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Østrig, Wien
9,3
Fabelagtigt
6532 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Afstand til centrum: ca. 4.2 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
Østrig, Wien
9,7
Fabelagtigt
1109 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Afstand til centrum: ca. 1.5 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
Østrig, Wien
9,2
Fabelagtigt
781 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Afstand til centrum: ca. 1.9 km
  • Internetadgang/Wi-Fi