Rejsetips til Sopot

Sopot er kendt for sin kilometerlange, indbydende sandstrand ud mod Østersøen og den lange, smukke mole. Ud over dette byder den stemningsfulde kurby også på et rigt restaurantliv og et væld af butikker.

Hvis du leder efter en afslappende badeferie med kort rejsetid fra Norge og til fornuftige priser, så er badebyen Sopot uden for Gdansk i Polen noget for dig. Sopot, der ligger langs Østersøkysten med de lange, hvide sandstrande, er særdeles indbydende for alle, der ønsker en sol- og badeferie. Ikke mindst også for de gode SPA- og wellness-tilbud, der findes her.

Sopot ligger cirka midt imellem Gdansk og Gdynia, og de tre byer udgør det, der kaldes Trippelbyen (Trójmiasto). Til sammen udgør disse tre byer et område på størrelse med København, men selve Sopot har kun cirka 40.000 indbyggere. Om sommermånederne vokser befolkningstallet i den lille by dog betragteligt, når de 4,5 kilometer lange strande fyldes op af besøgende fra fjern og nær. Ud over dette har Sopot et væld af attraktioner og aktiviteter, der gør den charmerende badeby til et naturligt mål for en familieferie. Sopot er kendt for sin 511 meter lange mole, hvor du helt yderst kan besøge det kendte fyrtårn. Fra toppen her får du en fantastisk udsigt over hele byen.

I solnedgangen efter en lang dag på stranden eller med sightseeing i Gdansk kan du nyde et stort udvalg af caféer, restauranter og barer. I den mest populære sommersæson har Sopot et livligt aften- og natteliv, som inkluderer klassiske kasinoer samt mange stilfulde restauranter. De seneste år er der kommet en række nye hoteller til, og udvalget af wellness-resorts er blevet endnu større. Samtidig er der gjort en stor indsats for at renovere mange af byens mest kendte bygninger, som det storslåede Grand Hotel fra 1927. Sopot har derfor stadig et eksklusivt præg over sig.

Velkommen til Sopot med Escapeaway

Hos os kan du planlægge og skræddersy din rejse præcis som det passer dig. Du flyver til lufthavnen i Gdansk, Lech Walesa Airport, som ligger 20 kilometer uden for byen. Der går både bus og tog fra lufthavnen til Sopot. Bestil din rejse og vælg blandt vores nøje udvalgte hoteller, og psst.... glem ikke at tjekke vores unikke Hideaways ud. Vi anbefaler også, at du lejer en bil for at få maksimal mulighed for at udforske alle de fantastiske steder, der findes langs Østersøkysten.

>>> Læs mere om Gdansk

>>> Se alle rejsemål i Polen

>>> Se alle Hideaways i Sopot

>>> Se alle Hideaways i Gdansk

>>> Læs mere om Gdynia

Hoteller i Sopot

Populære hoteller i Sopot

Polen, Sopot
9,3
Fabelagtigt
2807 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Nærmeste strand: ca. 20 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Polen, Sopot
9,1
Fabelagtigt
2105 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 25 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Polen, Sopot
8,8
Meget godt
263 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Nærmeste strand: ca. 150 m
  • Internetadgang/Wi-Fi

Historie

Sopot har i flere århundreder været populært rejsemål. Oprindeligt var det den lokale overklasse, som kom her for at nyde godt af den smukke beliggenhed ved Østersøen. Det var dog først i løbet af det 18. århundrede, at Sopot, som man kender den i dag, for alvor begyndte at tage form. Det var franske læge Jean Georg Haffner, der kom til området som en del af Napoleons fejlslagne russiske felttog i starten af århundredet, der som den første så potentialet for at skabe en kur- og badeby her. I 1823 fik Haffner, som efter krigen havde slået sig ned i området med en lokal kvinde, de lokale myndigheders tilladelse til at bygge det første spahotel og badefaciliteter. Siden var det især med åbningen af den første jernbaneforbindelse fra Gdansk til Sopot, at byen for alvor begyndte at tiltrække turister. Senere blev jernbanen forlænget til Berlin.

I den periode var Sopot blandt andet et yndet feriemål for Tysklands sidste kejser, Wilhelm 2. af Tyskland, som her havde både et en sommerresidens og en villa. Begge er i dag lavet om til hoteller. Det var kejseren som i 1901 officielt gav Sopot status af by. Omtrent på denne tid fik Sopot en hestevæddeløbsbane, offentlige tennisbaner og et nyt teater i skoven - forgængeren til nutidens operahus. Sopot kom gennem 2. verdenskrig relativt ubeskadiget og blev efter  krigen givet tilbage til Polen. Herefter kom livet hurtigt tilbage til byen. I 1961 blev den første Sopot Festival afholdt, en sangkonkurrence for lokale og internationale grupper og sangere.

Seværdigheder og attraktioner

Det ubestridte vartegn for Sopot er den 511 meter lange mole, Molo, som efter sigende er den længste træmole i Europa. Den er naturligvis det mest populære mål for en slentretur om aftenen. Fornylig har man valgt at indføre betaling for adgang til molen i den absolutte højsæson. Den beskedne billetpris er acceptabel, da det sikrer at man ikke skal gå som sild i en tønde, men kan nyde udsigten. Der er dog også masser af liv på den tilstødende gågade Bohaterów Monte Cassino, der lokale blot er kendt som Monciak. Særligt om sommeren er den byens hjerte, hvor både lokale og besøgende mødes. Her finder du et væld af butikker, isbarer pizzariaer og fortovsrestauranter.  Det er også her, du finder Det Skæve Hus (Krzywy Dom), et af de mest fotograferede steder i Sopot. Søg gerne lidt nede i de mere stille sidegader, hvor der også ligger små, hyggelige restauranter og butikker.

Du bør også sætte tid af til at se nogle af de mange smukke bygninger rundt om i Sopot. Her skiller Grand Hotel  sig ud. Det store hotel, hvor berømtheder som Marlene Dietrich, Charles de Gaulle, Fidel Castro og Greta Garbo har været indlogeret, ligger helt ned til stranden. Bygningen er et af de flotteste eksempler på arkitekturstilen i byen før krigen. Ligeledes er det også oplagt at besøge nogle af byens kurbade i løbet af ferien, hvor du kan vælge fra en bred vifte af wellness-behandlinger.

Rejser man til Sopot om sommeren, er der ingen tvivl om de 4,5 kilometer lange, brede sandstrande er den største attraktion. På strandene, der er Gdanskbugtens mest indbydende, er det ikke svært at finde et sted at slå sig ned for at dase i solen. Der er naturligvis også rig mulighed for at prøve kræfter med forskellige former for vandsport her. Nybegyndere kan for eksempel få undervisning i windsurfing.

Rejser til Polen

Læs mere om Polen og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Polen her

Andre links

Hvad siger gæsterne i Sopot?

9,4
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 16 anmeldelser