Rejser til Warszawa

Warszawa er Polens spændende hovedstad og vil med garanti fortrylle dig med spændende kulturelle og historiske seværdigheder, smukke grønne parker, shopping, restauranter og et pulserende natteliv. Bestil din rejse til Warszawa med Escapeaway i dag!

Den polske hovedstad er en by, der har trodset alle odds. Den prægtige storby blev således tvunget helt i knæ under 2. Verdenskrig, hvor den gamle bykerne blev næsten jævnet med jorden. Siden fulgte en svær tid bag jerntæppet, men heller ikke det var nok til at knægte byen eller dens borgere. I dag fremstår Warszawa mere dynamisk og levende end nogensinde. Den historiske bydel, som er blevet genopbygget og siden optaget på UNESCO's anerkendte liste over verdens kulturarv, og de mange skønne parker har således fået selskab af talrige blanke skyskrabere.

Når du rejser til Warszawa, venter der dig derfor ikke blot spændende historiske seværdigheder, men også uanede muligheder for shopping, kulinariske oplevelser, noget af det bedste cafeliv i Polen og meget mere. Det, og et attraktivt prisniveau, gør Warszawa til et oplagt mål for en storbyferie i kort afstand fra Danmark.

Velkommen til Warszawa med Escapeaway Rejser, vi er specialister i rejser til Polen hvor du bor på nøje udvalgte hoteller med de bedste anmeldelser. Book en pakkerejse inkl. fly, hotel og transfer tur/reur fra lufthavnen. Vil du hellere selv arrangere transporten til Polen, så kan du selvfølgelig også blot bestille dit hotel igennem os. Der er direkte fly fra bla. Hamborg, Billund og København lufthavn til Warszawa og du kan rejse i nøjagtig det antal dage du ønsker. Sammenlign priser på din rejse i søgemaskinen, her finder du også aktuel information om flyselskaber og afgange.

>> Læs også om rejser til Krakow

Hoteller i Warszawa

Populære hoteller i Warszawa

Polen, Warszawa
9,4
Fabelagtigt
8084 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Polen, Warszawa
8,4
Meget godt
2427 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Polen, Warszawa
9,4
Fabelagtigt
8844 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi

Information og fakta

I denne lille guide kan du læse informationer og fakta om rejsemålet Warzawa. Vil du have mere inspiration til din rejse til Porlen, så vil jeg anbefale dig at læse udvalgte indlæg på vores blog, hvor vi skriver om egne erfaringer fra rejser til bla. Warszawa. Du finder f.eks. indlæg om den lokale historie, om oplevelser og udflugter, vi skriver om de største seværdigheder, om maden, om vejret når du rejser og meget mere.

Byen der rejste sig af asken

Warszawa, som er Polens største by med 1,7 millioner indbyggere, er i dag ikke blot landets politiske centrum, men også knudepunktet i forhold til handel og kultur. En konsekvens af fremgangen er, at de kedelige stalinistiske betonblokke langsomt, men sikkert, er ved at forsvinde blandt mere moderne bygninger i glas og stål. Floden Wisla deler byen i to. På den vestlige side ligger det moderne centrum, den gamle bydel og størstedelen af seværdighederne. Øst for floden udgøres byen mest af beboelsesområder og erhverv.

Få byer har gennemgået en udvikling som den Warszawa har været igennem. I løbet af byens 1400 årige historie er den således gået fra blot at være en løst sammensat gruppe af landsbyer til at være et vigtigt magtcentrum i Europa. Men ikke mindst har Warszawa og dens indbyggere oplevet flere op- og nedture end de fleste andre europæiske storbyer. Warszawa overtog i 1596 titlen som Polens hovedstad fra Krakow. I de første århundreder blomstrede byen op og var en af de mest fremgangsrige byer i Europa. Under svenskekrigene 1655-57 og under Store Nordiske Krig 1700-21 led byens fremgang dog meget under belejringer, besættelse og ødelæggelser. Som en udløber af Napoleonskrigene kom Warszawa i 1815 desuden under russisk kontrol, som trods flere oprør fra byens borgere først slap sit greb i byen igen i forbindelse med udbruddet af 1. Verdenskrig. Byens historie er således meget præget af dramatiske begivenheder, der næsten kan være svære at fatte. Ikke mindst begivenhederne under 2. Verdenskrig, hvor hver anden indbygger i Warszawa enten blev dræbt eller døde.

Restauranter, shopping og natteliv

Det er ikke mange år siden, man havde svært ved at finde andet end spisesteder med traditionel, polsk mad i Warszawa. I dag er der stadig masser af muligheder for at prøve det autentiske lokale køkken, der kendetegnes af solide portioner og bedst spises med et godt krus øl. Du bør da også unde dig selv et måltid bestående af for eksempel de lækre pirogger, der fås i mange versioner, Golabki, det polske svar på burritos eller Bigos, der er en slags kød- og kålstuvning. Derudover tilbydes der dog nu til dags også et væld af andre kulinariske oplevelser, når du rejser til Warszawa, med inspiration fra stort set alle verdensdele. Med den imponerende udvikling der er sket på det kulinariske område i byen de senere år, var det da heller ikke overraskende, at det var Warszawa som fik Polens første Michelin-stjerne. Du kan i dag frit vælge om sulten skal stilles på et italiensk trattoria, i en sushirestaurant eller på en burgerbar. Er du ikke helt sikker på, hvad du har mest lyst til? Så besøg eventuelt det populære madmarked Hala Koszyki, hvor der er samlet mange spisesteder under ét tag. 

Det fordelagtige prisniveau i Warszawa indbyder naturligvis ikke blot til talrige restaurantbesøg, men også til shopping. Med alt fra fashionable designerbutikker og boutiques på gaden Mokotowska til store indkøbscentre som Arkadia, landets største, er der masser af muligheder for at få stillet indkøbslysten. Ligeledes vil du heller ikke mangle steder at gå hen for en festlig aften i byen. Udover hyggelige middage på restauranter, er der talrige barer og natklubber i hovedstaden. Kommer du her om sommeren, kan det anbefales at søge ned mod floden. Her hersker der i de varme sommeraftener en tilbagelænet atmosfære med fest og livemusik under åben himmel.

Seværdigheder og attraktioner

Ved første øjekast fremstår Warszawa meget moderne i sit udtryk og ikke med samme "gamle charme" som for eksempel kendetegner Krakow, men under overfladen gemmer der sig alligevel mange perler. Det gælder for eksempel den gamle bydel (Stare Miasto). Det er ganske vist lidt misvisende at tale om, at Warszawa har en gammel bydel, eftersom byen under 2. Verdenskrig blev sønderbombet i en sådan grad, at kun enkelte af de gamle bygninger stod tilbage. Den gamle bydel blev dog efter krigen genopbygget i sin oprindelige stil med talrige gotiske og barokke kirker, præsidentpaladset og smukke patricierhuse. Et storstilet og meget vellykket projekt, der fortsatte til midt i 1960'erne og som i 1980 blev anerkendt med optagelse på UNESCOs liste over verdensarv. Når man går rundt i den hyggelige bydel i dag, føles det da på heller ingen måde kunstigt. Her er derimod dejlig stemningsfuldt i de brostensbelagte gader med masser af restauranter og fortovscaféer.

Et andet markant bygningsværk, Kulturpaladset (Palac Kultury i Nauki, der normalt forkortes til PKiN), der blev opført i årene 1952-1955, er heller ikke til at komme uden om. Den monumentale bygning, der oprindeligt var en gave til byen fra den sovjetiske leder Stalin, er med sine 234 meter stadig det højeste bygningsværk i Polen. Den står som et symbol på kommunismen og ikke overraskende har mange indbyggere derfor et anstrengt forhold til den. Desuden synes mange, at bygningen er for dominerende til trods for, at der de senere år er skudt andre skyskrabere op i området. Uanset Kulturpaladsets lidt dårlige omdømme er den et besøg værd alene for udsigten fra 30. etage. Herfra i 115 meters højde har du et imponerende 360 graders vue over Warszawa på begge sider af Wisla-floden.

Er du historisk interesseret, kan et besøg på det forholdsvis nye (2013) museum POLIN (Museum of the History of Polish Jews) varmt anbefales. Det er en grum, men meget fængslende beretning om de polske jøders skæbne, der fortælles her. Selve museumsbygningen er desuden en arkitektonisk perle. Ligeledes er The Warsaw Uprising Museum næsten et must. Her fortælles om Warszawaopstanden i 1944, hvor byens befolkning gjorde oprør mod nazisterne, hvilket i sidste ende førte til døden for op imod 200.000 af byens borgere og massive ødelæggelser.

Trænger du bagefter til noget lidt mere opløftende, kan du for eksempel tage på en picnic i Lazienki-parken, der ligger kun et stenkast fra centrum. I denne store park er fredfyldte skovlignende områder, et palads og kunstfærdige blomsterudsmygninger. Man kan desuden nyde Chopin-koncerter i det fri her søndag eftermiddag om sommeren. Warszawa er i det hele taget kendt for klassisk musik med talrige koncerter i løbet af året. Holder du af klassisk, er det naturligvis oplagt at opleve Warszawas anerkendte filharmoniske symfoniorkester. Vil du lære mere om den berømte komponist Frederic Chopin, som levede og arbejdede i byen, kan et besøg på Chopinmuseet (Muzeum Fryderyka Chopina), der har til huse i Ostrogski Paladset, anbefales.

Sidst, men ikke mindst, er en af de mest populære attraktioner i Warszawa den såkalde Kongevej. Denne brede allé indbyder til langsomme spadserture, da man ikke behøver at tage hele turen fra Kongeslottet forbi Lazienki-parken ud til Wilanow-slottet i ét hug. I stedet kan man tage sig god tid til at nyde det store udbud af fristende butikker og caféer. 

Klima og vejret

På en rejse til Warszawa, der ligger omkring 250 kilometer fra nærmeste kyst, oplever man oftest et fugtigt, kontinentalt klima med kolde vintre og milde/varme somre. Det er ikke usædvanligt, at temperaturen midt på sommeren når 30 grader. Man kan rejse til Warszawa året rundt. I sommermånederne må du trods varme også forvente regnbyger, da dette er den mest nedbørsrige årstid. Rejser du til Warszawa om vinteren, bør du huske en varm trøje og tykke sokker.  Det mest populære tidspunkt at besøge byen er i feriesæsonen fra juli til august Har du mulighed for det, er både foråret og sensommer/efterår dog også gode tidspunkter.

Transport og lufthavn

Busser og sporvogne kører fra tidlig morgen til sen aften (kl. 5 til 23). De er ofte den nemmeste måde at komme omkring på i byen, men kan dog være ret fyldte i myldretiden. Derudover har Warszawa et metrosystem med gode forbindelser ud til forstæderne. Uanset hvilken form for offentlig transport du vælger, skal du huske at købe din billet, før du stiger på. Disse sælges blandt andet fra nærliggende automater, aviskiosker, postbutikker og metrostationer - hold udkig efter et skilt med 'Sprzedazy Biletów ZTM'. Billetter sælges efter varighed (20-, 75- 90-minutter). Forventer du at rejse meget omkring i byen, kan det være en fordel at købe en 24-timers billet eller for eksempel en weekend-billet. Der er ingen konduktør ombord, så du skal selv stemple billetten i den gule automat i bussen, sporvognen eller ved indgangen til perronen i metroen. Der stiger til gengæld ofte kontrollanter ombord undervejs, der gladeligt uddeler bøder til gratister. 

Der kører også talrige taxier rundt i byen, som nemt prajes fra gaden. Det er ikke dyrt og kan være en hurtig måde at komme fra A til B. Alle officielle taxier er nemt genkendelige med et skilt på taget. Hold dig væk fra pirattaxier, der er kendt for at tage ågerpriser.

Selvom Warszawa ikke ligger ret langt fra Danmark, er den nemmeste måde at komme hertil med fly. Lufthavnen Warsaw Chopin Airport, som er landets største, ligger bare omkring 10 kilometer fra centrum. Lufthavnen benyttes af talrige flyselskaber, der tilbyder ruter til det byer i meste af Europa inklusiv Billund og København. Især LOT Polish Airlines, Ryanair og Wizz Air har mange ruter. Der kører direkte busser og tog ind til byen. 

Praktisk info

Sprog: Polsk er ikke et nemt sprog at mestre, men heldigvis forventes turister heller ikke at gøre forsøget. I Warszawa og landets andre store byer, er det således sjældent noget problem at begå sig på engelsk. Særligt unge taler som regel et fint engelsk. Særligt efter Polens optagelse i EU i 2004, der gav polakker bedre mulighed for at arbejde i udlandet, er sprogkundskaberne generelt blevet meget bedre.

Valuta: Polske zloty. 1 zloty svarer til ca. 1,75 danske kroner. Det er talrige banker og hæveautomater i Warszawa, og kredittkort accepteres i de fleste butikker samt på hoteller og restauranter. Når det er sagt, så er brugen af kreditkort i Polen, selv i hovedstaden, ikke helt så udbredt, som vi er vant til i Danmark. Spørg evt. før du sætter dig til bords eller kig efter kreditkortmærkater ved indgangen. 

Drikkepenge: Der er ingen forventning om drikkepenge. Men ligesom i Danmark er det normalt, især på finere restauranter, at give omkring 10 procent ekstra ved god betjening. Det er værd at bemærke, at hvis du siger tak (dziekuje / thank you), når tjeneren tager imod betalingen, tolkes det som om at du ikke forvente byttepenge.

Tidsforskel: Der er ingen tidsforskel i forhold til Danmark.

Bestil din rejse til Warszawa online nu og få den billigste pris

Du vælger selv om du vil bestille en billig rejse som en samlet pakkerejse eller kun hotelophold. Vi sammenligner priser fra alle flyselskaber der flyver til Polen så du altid er sikker på at få den billigste pris. Ønsker du at booke transport fra lufthavnen til dit hotel er det også muligt. Du kan rejse til Warszawa på storbyferie i nøjagtig det antal dage der passer dig bedst, og fra alle lufthavne i Danmark. Du kan online i søgemaskinen se aktuelle priser og informationer om flytider.

>> Læs også om rejser til Gdansk
>> Læs her om rejser til Krakow

Rejser til Polen

Læs mere om Polen og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Polen her

Andre links