Herdade da Matinha Country House

Officiel kategori

Vores vurdering

9,3
Fabelagtigt
351 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Velkommen til et hideaway, du aldrig vil glemme! Det kan værts- og ægteparret Monica og Alfredo tage æren for. Herdade da Matinha er et mekka, hvor de positive adjektiver står i kø for at kunne beskrive deres ”herdade” fyldestgørende. Selvom det ikke er helt korrekt oversat, vælger jeg at oversætte herdade med ”et hjem” men Matinha er en oplevelse, der bør optages på listen over ”her-skal-du-holde-ferie-engang”.

Som sagt er Monica og Alfredo hovedpersonerne bag succesen, men det er hele familiens projekt. Således har deres tre sønner også hver deres fagområder, hvor de har ansvaret for alle de aktiviteter, som tilbydes de logerende – alt fra undervisning i surfing for begyndere til fodring af hestene ude på folden.

En kernefamilie med gode intentioner

Monica og Alfredo driver Herdade da Matinha, fordi de lever og ånder for det – der er mere en hobby end et egentlig arbejde for dem. Kender du typen, der næsten er ”irriterende perfekt”?

Hvor du ikke kan sætte en finger et eneste sted uden at ”wow”-effekten er til stede, men hvor stemningen overalt er gennemsyret af ”alle er velkomne”. Sådan er det hos Monica og Alfredo – fuldstændig fantastisk med tusindvis af detaljer, men samtidig helt nede på jorden og fuldstændig afslappet. Det er som om, at de har en evne til at tage de basale ting i tilværelsen og løfte dem på et niveau, som sjældent er set.

At beskrive deres sted er faktisk en af de sværeste opgaver, jeg længe har været på. For jeg nærer den dybeste respekt for deres fantastiske arbejde, og en beskrivelse har svært ved at leve op til virkelighedens Herdade da Matinha – så jeg håber, at du vil supplere denne tekst med billedgalleriet, som bedst beskriver de indtryk, der venter dig på et af mine personlige hideaways-favoritter.

Marmelade fra naboen og hjemmelavede kunstværker

Hos Monica og Alfredo er slow living-konceptet en integreret del af hverdagen, faktisk så integreret, at du næsten glemmer, at du i realiteten er en betalende hotelgæst og ikke ”bare” en ven af huset. For eksempel er husets køkken åbent og ligger ud til spisestuen, der også er indrettet med store, bløde sofaer og reolerne er fyldt op med Alfredos yndlingsvine og Monicas udvalg af alverdens livstilsmagasiner. Køkkenet er uden et eneste blink med øjet Alfredos domæne, og hver eftermiddag trækker han i forklædet og påbegynder dagens kreativiteter med grydeskeen. Som gæst kan du følge med ned i detaljer, hvad den gode Alfredo foretager sig på sit domæne - om ikke andet kan du fra sofaen nyde duften, der siver rundt i rummet. Selvom måltidet smager af kvalitet fra inderst til yderst og lavet af råvarer hentet fra de omkringliggende gårde, så ligger prisen i den relativt billige ende eller ca. EUR 35,- og det mener jeg er helt reelt – især når Michelin har sat deres karakteristiske mærkat med ”anbefalet af” ude på døren.

Morgenbordet er også et kapitel for sig, men jeg skal gøre det kort: Hvis du mod forventning sætter tænderne i noget, der ikke er hjemmelavet, så kan du være sikker på, at det er fordi, det smager bedre, for ellers laver Alfredo hellere selv tingene. Hjemmebagt brød og kager er friskbagt hver morgen og marmeladen til ostemaden kommer fra nabogården.

Når Alfredo ikke kokkererer, så vil du opleve ham stå foran sit staffeli med en malerpensel i hånden og hatten på skrå ude i haven. Næsten alle malerier og skulpturer inde og udenfor på Herdade da Matinha er hans kunstværker, og han gør Monica stolt og varm indeni, hver gang et nyt værk kommer til verden.

Jazz a la surroundsound og familiehunden Boneca

Herdade da Matinha er et hjerterum i en fortravlet hverdag. Her på gården er der god tid til det hele – det nytter ikke at stresse, når man holder ferie. Og hvad er mere beroligende end at træde ind ad hoveddøren, og det første du hører er afdæmpet jazzmusik? Monica og Alfredo har en masse musiske venner, og det er oftest deres ”lyd”, der spilles.

Det næste, der møder dig, er en vovse ved navn Boneca – med en logrende hale hilses du velkommen, før Monica kommer susende med et smil på læben.

Boneca er ikke det eneste husdyr på matriklen. Ude på den fælles veranda hopper vilde kaniner rundt og en frø kvækker fra græsset…ja, selv dyrene har fundet sig godt til rette. Desuden er der en stald fuld med heste og ponyer, de er ude det meste af dagen på fold. Men når de ser Alfredo, galopperer de automatisk hen til foderspandene – så ved de, at det er spisetid. En af deres sønner passer normalt hestene, og han giver også ride-lektioner for såvel begyndere som øvede. Herdade da Matinha er et mekka for børn, her kan de boltre sig uden at spørge først, om de f.eks. må klappe hestene eller gå en tur med Boneca..

Et hideaway for to

Det er ikke almindeligt, at et hideaway kan være ligeså attraktivt for par som for børnefamilien, men ikke desto mindre formår Herdade da Matinha det til fingerspidserne. Måske derfor at huset har så mange stamgæster – her er plads til alle, uden at det går ud over hverken romantikken og familievenligheden. Jeg har ikke selv børn, men allerede nu er der sat X i kalenderen og har inviteret min kæreste med til Alentejo på ferie, han må ikke snydes for at opleve en af mine personlige favoritter.

Herdade ligger for enden af en 3 km lang og noget ujævn grusvej. Meget af den omkringliggende jord er ejet af værtsparret, så du har masser af have og vild natur at boltre dig på eller bare en gåtur hånd i hånd. Det er også i haven, at swimmingpoolen ligger og ”frister” i de naturskønne omgivelser.

Godt at vide om Herdade da Matinha

Herdade da Matinha har ingen minusser, hvis du spørger mig. Et vaskeægte hideaway, der til fulde lever op til sine 4 officielle stjerner. Stilen, beliggenheden, atmosfæren, maden og aktivitetsmulighederne er i en klasse for sig.

Det eneste, jeg vil gøre opmærksom på, er, at der er 7 km til havet, og normalt har vi maksimum 5 km til havet, når vi inkluderer et hotel under temaet ”tæt på havet”, men i dette tilfælde gør vi en undtagelse. Herdade da Matinha’s gæster ynder at bruge vandrestierne mellem hotellet og kysten, og desuden arrangerer en af deres sønner surfing-lektioner, så trods de 7 kilometers afstand er havet en integreret del af stedet, som forsvarer at det er et ”tæt på havet”-hotel.

Derfor skal du vælge Herdade da Matinha Country House

  • Nærmeste lufthavn: 156 km
  • Nærmeste strand: ca. 7.9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste landsby, Vila Nova de Milfontes - 13,5
  • Nærmeste strand, Regugio da Praia - 8 km
  • Historiske Evora og Alentejos madby nr. 1 - 166 km
  • Setubal med marked og byliv - 151 km
  • Fiskerlejret Sesimbra med alt "frisk fra havet" - 182 km
  • Tag på vinsmagning i området ved Estremoz - 232 km
  • Tag en smuttur til Badajoz i Spanien - 289 km
  • Historiens vingesus i Beja - 97 km
  • Lissabon lufthavn - 182 km

Værelserne Det er næsten 25 år siden, at Monica og Alfredo overtog Herdade da Matinha. De har indrettet huset med 20 værelser, som er en blanding af forskellige typer af værelser – standard til suite og familieværelse, men uanset hvad dit valg ender med, så kan du se frem til et meget charmerende og detaljefyldt værelse, hvor den røde tråd for igen som i hovedhuset.

De er personlige og oser af atmosfære. Alfredos malerier komplimenterer værelsernes øvrige farver og indretning. Som en lille detalje, så ved værtsparret, at en god søvn gør underværker, så både madras, dyner og puder er af bedste kvalitet. På badeværelset er der også tænkt på detaljerne, og man får helt lyst til at give sig god tid, når man er derude. Samtlige værelser ligger i stueplan og om morgenen kan du træde udenfor på terrassen, hvor der også er blevet plads til en detalje eller to.

Monica pointerer, at de også tænker på børnenes velbefindende – selvom de er små, skal de have en ordentlig seng at sove i. Så på Herdade da Matinha er der ikke noget, der hedder ”opredning” – det yngre publikum får naturligvis en ”rigtig” seng at sove i…

 

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Herdade da Matinha Country House. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

7555-342 Cercal Do Alentejo
7555-342 Cercal Do Alentejo

Koordinater

Latitude: 37.8042
Longitude: -8.7168

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Portugal, Alentejo, Évora
8,5
Meget godt
917 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 126 km
  • Nærmeste by: ca. 5.6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Alentejo, Beja
8,7
Meget godt
1229 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 133 km
  • Nærmeste by: ca. 7 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Algarve, Quinta do Lago
9,5
Fabelagtigt
198 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Afstand til centrum: ca. 2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)