Pousada Castelo de Palmela

Officiel kategori

Vores vurdering

9,3
Fabelagtigt
1224 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Beklager… Men jeg bliver bare så blød om hjertet, når snakken handler om Alentejo, da det er en af mine yndlingsregioner i Portugal. Punktum. Hvorfor? Jo, fordi her er så uforstyrret. Regionen ligger midt mellem metropolen Lissabon og badestrandene på Algarve, og så findes der i Alentejo historiske mindesmærker og byer. Derudover kan du glæde dig til nogle af Portugal mest uberørte strande med det fineste sand, du kan tænke dig.

Som prikken over I’et befinder du dig i Portugals madkammer – også hvad angår produktionen af vin og olivenolie. Oplev lidt af det bedste fra alle Portugals verdenshjørner på Pousada Castelo de Palmela.

Hvis du kender mig, så ved du også, at steder med sjæl og personlighed har et særligt sted i mit hjerte. Området omkring Pousada Castelo de Palmela er et af dem. Derfor har jeg et par sommerfulgle i maven i øjeblikket, for jeg bliver varm om hjertet bare ved tanken om Portugal og ikke mindst Alentejo. Vil du med til et af mine favoritområder? Så læs med neden for, og jeg garanterer dig, at du vil få en oplevelse, som du sent vil glemme.

Derfor skal du vælge Pousada Castelo de Palmela

  • Hvis du vil bo i en mindre landsby med masser af historie
  • Bl.a. grundet sin romerske indflydelse fra det 12. århundrede
  • Desuden har du i landsbyen flere andre spisesteder
  • Du bor blot 9 km fra Atlanterhavet og hovedbyen Setubal
  • - og du er blot en god halv times kørsel fra Lissabon lufthavn
  • Oplev en ægte, historisk pousada med al dens charme og personlighed
  • Herfra har du en herlig udsigt over landskabet og Atlanterhavet
  • Og du bor som nabo til naturparken Azeitão
  • Perfekt stoppested som en del af en bilrundrejse med 2-4 dages ophold

Når jeg skriver som en del af en bilrundrejse, så betyder det blot, at det er oplagt, hvis du ønsker at have flere ophold på din ferie. Hos Hideaways tilbyder vi flere forskellige af de historiske pousadaer, og jeg kan anbefale 10-12 dages rundrejse, hvor du f.eks. sammensætter en "pousadarute" til flere af Portugals regioner. En tur rundt på fastlandet i den gamle søfarernation kunne f.eks. være: 2 overnatninger på Pousada Castelo de Obidos (Midtportugal), herefter køre til historiske Viseu og bo 2 nætter på Pousada de Viseu. Herefter tage turen til Nordportugal og hyggelige Viana do Castelo og bo 2 nætter på Pousada Sta. Maria. Hvis du gerne opleve smukke og stemningsfulde Porto, så vil et stop på 2 nætter her være oplagt. Det kunne f.eks. være på Pestana Porto. Sidst, men ikke mindst, så vil det være en perfekt kombination herefter at køre til Pousada Castelo de Palmela og afslutte med 2-3 nætter. Herfra kan du nemlig nemt opleve metropolen Lissabon, pakke strandtasken og køre ud til kysten eller at opleve Alentejos herligheder i form af landskaber, naturparker og historiske byer så som Evora, Beja, Setubal m.fl. 

Godt at vide om Pousada Castelo de Palmela

Det vil være oplagt at have et ophold på Pousada Castelo de Palmela enten i slutningen eller begyndelsen af dit ophold, for her bor du ca. 40 min. kørsel fra Lissabon lufthavn, men alligevel vil du føle, at du befinder dig i en helt anden verden. 

Det er anbefalet at have en lejebil under opholdet, og her er gratis parkering. Desuden vil jeg vælge opholdet med enten morgenmad eller halvpension (morgen- og aftensmad), da Palmela er en relativ lille landsby. Dog findes her andre spisesteder, som du kan benytte under dit ophold.

Da her ikke er swimmingpool, så er opholdet særligt henvendt til et voksent publikum, og ellers ligger strandene uden for hovedbyen Setubal ca. 10 km herfra.

Derfor skal du vælge Pousada Castelo de Palmela

  • Nærmeste lufthavn: 46 km
  • Nærmeste strand: ca. 11 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste landsby, Palmela - ca. 700 m
  • Historiske Evora og Alentejos madby nr. 1 - ca. 96,4 km
  • Nærmeste strand , Praia de Albarquel - ca. 11 km
  • Setubal med market og byliv - ca. 8,3 km
  • Fiskelejret Sesimbra med alt "friskt fra havet" - ca. 29,1 km
  • Tag på vinsmagning i området ved Estremoz - ca. 135 km
  • Tag en smuttur til Badajoz i Spanien - ca. 192 km
  • Historiens vingesus i Beja - ca. 141 km
  • Nationalparken Serra de São Mameda - ca. 204 km
  • Lissabon lufthavn - ca. 42,9 km

Her er blot 29 værelser på Pousada Castelo de Palmela. Grundet den historiske konstruktion, så er der ikke to værelser eller suiter, som er ens indrettet. Stilen vil jeg kalde en blanding af skotsk/portugisisk/nordisk. 

Det vil sige højlands, hyggeligt og enkelt. Her er alt, hvad der skal være – uden nogle dikkedarer, men til gengæld er personligheden i højsæde. Nogle dobbeltværelser ligger på kvisten og har derfor lyset fra oven.

Suiterne derimod har bedst plads med masser af lysindfald og flere m2 sammenlignet med de almindelige værelser.

Faciliteter på værelserne:

  • Gratis WiFi (kvaliteten kan svinge)
  • Dobbeltseng el. to enkelte madrasser
  • Badeværelse m. niche el. badekar
  • Toiletartikler
  • Hårtørrer
  • A/C
  • Safetyboks
  • Minibar
  • LCD-TV
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Pousada Castelo de Palmela. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Castelo De Palmela
2950-317 Palmela

Koordinater

Latitude: 38.5658
Longitude: -8.9018

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere