Rejser til Redondo

Tag på ferie i Rendodo i Alentejo-regionen i Portugal, og nyd stilheden og den isolerede beliggenhed, tæt på grænsen til Spanien.

Redondo er en gammel middelalderby på en bjergtop, og byen er mest berømt for sin keramik og de fine Alentejo-vine. Beliggenheden er 34 km ret øst for Évora på Vila Vicosa-vejen, og Redondo er en munter lille by med et imponerende slot og adskillige eksempler på smedejernsaltaner og altankasser, specielt på husene i Rua Sao Miguel. Her bor kun omkring 7.000 sjæle, som nidkært værner om de lokale traditioner og byder velkommen med lokale retter og skikke. Redondos beboere er åbenhjertige og byder nye besøgende velkommen med hjertevarme.

Byen har siden 1500-tallet været tæt forbundet med adelsslægten Redondo, hvis slot Castelo de Redondo findes i den østlige del af byen. Her fremstilles også en lækker vin, og ved byens centrale plads har man endda indviet et museum om Redondo-vinene, Museo do Vinho de Redondo.

Seværdigheder

Sognekirken i Redondo, som er bygget i slutningen af det 16. århundrede, byder på imponerende barokaltre og en udsøgt Kristusstatue af elfenben. Klosterkirken Sao Antonio har en klassisk facade og adskillige interessante azulejo glaserede kakler fra det 18. århundrede. Det håndmalede keramik i Redondo har en karakteristisk folkelig stil, med tallerkener dekoreret med friske blomstermotiver eller charmerende landliv.

Oplevelser i nærheden af Redondo

10 km nord for Redondo ligger det historiske kloster Sao Paulo, bygget i 1376 og hjem for Catarina de Bragança efter hendes tilbagekomst til Portugal efter mandens, Kong Charles II af Englands, død i 1692.

>> Se alle rejser til Alentejo
>> Se også rejser til Marvao

Læs mere om Redondo

Rejsemål i Alentejo

Find rejsen til Alentejo her

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér