Rejser til Alcoutim

Idylliske Alcoutim er fint beliggende i det østlige Algarve ved Guadianafloden, der danner grænsen mellem Portugal og Spanien. Book en billig rejse til Alcoutim nu med Escapeaway.

Alcoutim er navnet på en landsby og kommune i den nordlige del af Algarve lige på græsen til Spanien. Alcoutim-navnet menes at stamme fra det romerske 'Alcoutinium' og går tilbage til romertiden. Beliggenheden ved grænsen til Spanien i den vestlige del af Algarveregionen har præget mange af områdets traditioner, som stadig holdes i hævd, f.eks. inden for kunsthåndværk (som i mange år var hovedindtægtskilden), blomsterkunst, knipling, vævekunst, keramik, kurvemageri.

Floden Guadiana snor sig idyllisk igennem små landsbyer og giver en ferie i Alcoutim en behagelig, rolig atmosfære med smukke landskaber, frugtlunde og appelsinplantager. På mange måder føles det som om tiden har stået stille her de sidste par århundreder. Det til trods for at kystens travle badebyer er inden for kort rækkevidde.

Fredelig landsbyidyl ved floden

Når du rejser til Alcoutim oplever du en idyllisk landsby, der breder sig op ad bjergskråningen fra floden, med brostensbelagte gader, små pladser og karakteristiske, hvidkalkede huse. Floden er ikke mere end et par hundrede meter bred, så man kan nemt se over til den spanske naboby Sanlúcar de Guadiana. Der sejler en lille båd for gående mellem de to byer, mens det i bil over land er en omvej på omkring 70 km.

Maden i området er meget forskellig fra kystområderne. Her spises typisk lam og svinekød, samt hjemmebagt brød og olivenolie. Forskellige slags bønner og ærter anvendes også meget, særlig i de lækre vildtretter baseret på hare, agerhøne eller vildsvin.

Seværdigheder og udflugter

Algarve er i feriesammenhæng naturligvis mest kendt for sin fantastiske kyststrækning, men regionen har meget andet at byde på, hvilket Alcoutim er et godt eksempel på. Dette fredelige område indbyder desuden til mange spændende udflugter. Start dog med at besøge resterne af borgen fra det 14. århundrede, som ligger lige oppe på bakken over byen. Der opkræves et beskedent gebyr for adgang til borgen, hvilket dog også giver adgang til et lille arkæologisk museum. Tilsvarende borgruiner kan ses på modsatte side af floden, hvilket vidner om tiden, hvor Portugal og Spanien var i krig. Det var i øvrigt her, at Henrik 1. af Portugal og Ferdinand 2. af Aragonien på en båd midt ude i floden mellem de to byer underskrev en fredstraktat i 1371.

Når du rejser til Alcoutim bør du også lægge vejen forbi Ermida de Nossa Senhora da Conceição, som er bygget på ruinerne af en kirke fra det 16. århundrede. Eremitagen byder på en storslået udsigt over landsbyen. Nede ved floden kan du desuden se kirken Igreja Matriz do Salvador de Alcoutim fra det 16. århundrede, som er et af de tidligste eksempler på renæssance-arkitektur i Algarve.

Der er talrige andre charmerende, historiske byer inden for rækkevidde, hvis du er i humør til eventyr med kulturhistoriske oplevelser. Det kan for eksempel varmt anbefales at køre en tur til det sydlige Alentejo og den billedskønne by Mértola. Den fredelige by, som er blot en god halv times kørsel væk fra Alcoutim, ligger inden i Parque Natural do Vale do Guadiana. Her er adskillige afmærkede vandrestier til besøgende, men kommer du her midt på sommeren, er det måske bedre at nøjes med en kanotur på Guadiana-floden. Dette er således den varmeste og mest solrige region i Portugal. 

Får du lyst til en strandtur er der trods Alcoutims beliggenhed inde i landet ikke mere end en halv times kørsel ned til kysten, hvor der venter skønne, lange sandstrande.

Sådan finder du en billig rejse til Alcoutim

Brug søgemaskinen i toppen af siden til at finde en rejse til Alcoutim som passer til dig og dine planer. Vælg mellem afrejse fra København, Aarhus, Aalborg, Billund eller Hamburg lufthavn - vi søger efter billige flybilletter fra alle flyselskaber og kombinerer med udvalgte hoteller i Alcoutim, kun med gode anmeldelser. Du får en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti, til nettets bedste pris.

>> Se også luksushoteller på Algarve
>> Eller book en pakkerejse til Portugal

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hoteller i Alcoutim