Rejser til Altura

Altura, beliggende på den østlige del af Algarvekysten, tæt på den spanske grænse, er et fantastisk rejsemål for især familier eller ældre rejsende. Det er det perfekte sted at slappe af og glemme alle sine bekymringer med en rolig strand, hvor du kan nyde en dukkert i det klare blå hav og omsider få læst den roman, der har ligget på sengebordet og ventet på dig i flere måneder. Efter en dag på stranden kan du slappe af i en af Alturas fantastiske restauranter, der serverer traditionel portugisisk mad.

Altura er også en strålende feriedestination for golfspillere, med hele fem baner tæt på byen. Det er også et godt sted at gå og cykle langs kysten, eller endda vandre i de omkringliggende bakker og nyde udsigten over bugten. 

Det er en god ide at leje en bil, når du besøger Altura. Med den kan du besøge de smukke strande i Monte Gordo eller den travle købstad Tavira. En af de store fordele ved en ferie i Altura er, at du er inden for kort afstand af den spanske grænse. Tag f.eks. på en dagsudflugt til den andalusiske hovedstad Sevilla.

 

Læs mere om Altura

Rejsemål i Algarve

Find rejsen til Algarve her

Information og fakta

Med sin beliggenhed kun 40 minutter fra lufthavnen i Faro er Altura en ideel base for en ferie på Algarvekysten. Her i det følgende kan du finde information og inspiration til en ferie i Altura.

Mad og drikke

At spise ude i Altura er en meget mere traditionel oplevelse end mange andre steder på Algarvekysten - og du vil finde et væld af portugisiske restauranter af god kvalitet her. Prøv en af de mange lækre skaldyrsretter, der er baseret på lokalt fangede fisk og andre lokale produkter. Hvis du hellere selv vil stå for madlavningen, er der dagligt et marked i byen, hvor du kan købe fisk og skaldyr lige fra kilden.

Hvis du er på udkig efter simpel, velsmagende mad og en venlig atmosfære, så tag til Sol e Mar - på trods af det lurvede ydre er denne boutique-restaurant en favorit blandt de lokale. Hvis du er til skaldyr og havudsigt, bør du besøge Restaurant des Mares, der er berømt for sin beliggenhed ved stranden og sine friske krabbe-retter.

Strande i Altura

Der er fem hele strande tildelt det blå flag på kystlinjen rundt om Altura, så der er masser af at vælge imellem, når du trænger til en dukkert. Alturas største strand har masser af plads at boltre sig på og har desuden en strandbar inden for få skridt af selve stranden, hvor du kan køle ned med en is eller en drink.

Aktiviteter i Altura

Med en lang kyst og et varieret landskab er der masser af ting at lave i Altura for dem, der godt kan lide at bevæge sig lidt omkring. Få en fantastisk udsigt over Algarvekysten på en gå- eller cykeltur i området - f.eks. den timelange vandretur langs stranden fra Altura til Monte.

Hvis du holder af naturen, er et besøg i Rio Formosa naturreservat et must med de store marskmarker, der strækker sig fra udkanten af Altura og helt til Faro. Du kan se mange sjældne havfugle her, herunder storke. For at få den bedste udsigt over reservatet, bør du gå til klippetoppen på Cacela Velha.

Hvis du går nordpå herfra til Cachopo, kan du få et glimt af et fortryllende vandfald midt i et fantastisk landskab - et ideelt sted til kontemplation i et uspoleret naturparadis.

Golf

Altura er også et paradis for golfspillere. Mange feriegæster vælger Altura på grund af sine golfbaner, der tæller hele fem styks inden for rækkevidde af byen, så du vil aldrig være langt væk fra en runde med golfkøllerne. Banerne omfatter den nye Jack Nicklaus-bane i byen Monte Rei og den Seve Ballesteros-designede mesterskabsbane ved Quinta do Vale.

Vandsport

Altura er ligesom mange andre rejsemål på Algarvekysten et ideelt sted for vandsport. Hvorfor ikke prøve windsurfing, jetski eller vandski for første gang? Du kan vise dig lidt for børnene, eller, mere sandsynligt, falde i vandet et par gange til deres morskab.

Hvis du har lyst til noget lidt mindre dramatisk, så hop ombord på en oppustelig bananbåd. Det klare vand omkring Altura egner sig også fremragende til snorkling og dykning.

>> Læs også om rejser til Armacao de Pera
>> Læs om rejser til Quinta do Lago

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér